|1010 Den Første S. Pauli ^*epistelEpistel til de Corinther.

I.

[Illustration]

Vnderscrifften. Sosthenes. PAulus som er kaldet til Jhesu Christi Apostel / formedelst Guds vilie / oc Sosthenes den Broder.

Guds Menighed i Opscrifften.Corintho / de helligede i Christo Jhesu / de kallede Helligen / Met alle dem / som paakalde vor HERRJS Jhesu Hilsen.Christi naffn / i alle deris oc vore Stæder.

Naade vere met eder oc Fred / aff Gud vor Fader / oc den HERRE Jhesu Christo.

Jeg tacker min Gud altid paa^*eders eders vegne / for Guds naade / som eder er giffuen i Christo Jhesu / At i ere formedelst hannem giorde rige i alle stycker / vdi al Lærdom / oc i al Forstand. Lige som oc predicken om Christo er bleffuen krafftig i eder / Saa / at eder Fattis inted paa nogen Gaffue / Oc vocter ^*ekonekon paa vor HER R J S Jhesu Christi obenbarelse / huilcken som oc skal beholde eder fast indtil enden / At i skulle vere wstraffelige paa vor HERRJS Jhesu Christi dag. Thi Gud er trofast / formedelst huilcken i ere kallede til hans Søns Jhesu Christi vor HERRJS samfund.

Oc ieg formaner eder / kære Brødre / ved vor HERRJS Jhesu Christi Naffn / at i haffue allesammen en Tale / oc lader icke Splidactighed vere iblant eder / Men holder ^*fastfast tilsammen vdi it sind / oc i en mening. Thi mig er sagd om eder / kære Brødre / ved dem aff Cloes Husfolck / At der er ^*tretteTrette iblant eder. Men ieg siger der om / At den ene siger iblant eder / Jeg er Pouels / Den anden / Jeg er Apollos / Den tredie / Jeg er Cephe / Den fierde / Jeg er Christi. Huorledis? Er Christus nu atskilt? Er da Paulus kaarsfest for eder? Eller ere i døbte i Pauli naffn.

Jeg tacker Gud / at ieg døbte ingen iblant eder / vden Crispum oc Gaium / At icke nogen kand sige / At ieg døbte i mit naffn. Oc ieg døbte ocsaa Stephane Husfolck / Siden veed ieg icke / om ieg døbte nogle andre. Thi Christus vdsende mig icke at døbe / men at predicke Euangelium / Jcke met kloge ord / Paa det at Christi ^*kaarssKaarss icke skal bliffue til inted. Thi det ord om Esaiæ 29.Kaarssit er dem en ^*daarligheddaarlighed / som bliffue fortabte / Men oss / wi som bliffue salige / er det en Guds krafft. Thi der staar screffuit / Jeg vil til inted gøre de Visis Visdom / oc de Esaiæ 33.Forstandigis forstand / vil ieg bortkaste. Huor ere de Kloge? Huor ere de Scrifftlærde? Huor ere de verdzlige Vise? Haffuer icke Gud giort denne Verdens Visdom til daarlighed?

^*effterdiEffterdi at Verden / formedelst sin Visdom / kende icke Gud i sin Visdom / da behagede det Gud vel / at gøre dem salige formedelst ^*daarligdaarlig predicken / som tro der paa. ^*effterdiEffterdi at Jøderne eske ^*tegenTegen / oc Grekerne spørie effter Visdom. Men wi predicke den kaarsfeste Christum / Som er Jøderne en Forargelse / Oc Grekerne en ^*daarlighedDaarlighed / Men dem som ere kallede / baade Jøder oc Greker / predicke wi Christum / guddommelig Krafft oc guddommelig Visdom. Thi den guddommelige Daarlighed er visere end Mennisken ere / oc den guddommelige Skrøbelighed er sterckere end Mennisken ere.

|1011 Seer / kære Brødre / til eders Kald / Der ere icke mange Vise paa Legemens vegne / icke mange Veldige / icke mange ^*fribaarneFribaarne kallede / Men huad som ^*daarligDaarligt er faar Verden / det vdualde Gud / At hand vilde ^*beskemmebeskemme de Vise. Oc Gud vdualde / det som skrøbeligt er faar verden / at hand vilde ^*beskemmebeskemme det Stercke / Oc Gud vdualde Wædelt faar verden / oc det foractede / oc det som inted er / At hand vilde til inted gøre / det som noget er / Paa det at inted Kød skal rose sig faar hannem. aff huilcken i ere oc komne i Christo Jhesu / Huilcken der er giort oss aff Gud til Visdom / oc til Retferdighed / oc til Hellighed / oc til Ierem. 9. genløselse. Paa det (lige som screffuit staar) Huo sig roser / hand skal rose sig i HERREN.