V.

WJ vide oc / der som dette vort ^*TabernackelTabernackels iordiske Huss bliffuer sønderbrudet / at wi haffue en Bygning opbygd aff Gud / it Huss / som icke er giort met hender / huilcket der er euigt i Himmelen. Oc offuer den samme sucke wi ocsaa / effter vor Bolig / som er aff Himmelen / Oc oss ^*forlengisforlengis / at wi kunde der met bliffue offuerklædde / Dog saa om wi findis klædde / oc icke nøgne. Thi den stund wi ere i Tabernackelen / sucke wi oc ere besuarede / ^*effterdiEffterdi wi vilde helder icke affklædis / men offuerklædis / Paa det at det dødelige kunde opslugis aff Liffuit. Men den som ^*beridberedde oss til det samme / hand er Gud / som gaff oss Aanden til pant.

Wi ere oc altid frimodige / oc vide / at / ^*effterdieffterdi wi bo i legemet / da ere wi frenmede fra HERREN / Thi wi vandre i Troen / oc icke i beskuelsen. Wi ere dog ved god trøst / oc haffue me get mere lyst / at vere fremmede vden legemet / oc at vere hiemme hoss HERREN. Der faare ere wi oc flitige / huad helder wi ere hiemme eller fremmede / at wi kunde vere hannem behagelige. Thi wi skulle alle obenbaris faar Christi Domstol / Paa det at huer skal faa effter som hand haffuer handlet / i Legemens leffnet / huad helder det er gaat eller ont.

^*effterdiEffterdi wi da vide / at HERREN bør at fryctis / da ^*farefare wi ^*sacteligsactelige met Folcket / men wi ere obenbare faar Gud. Oc ieg haabis / at wi ocsaa ere obenbare i eder Samuittighed. At wi icke atter ^*loffueloffue oss / men wi giffue eder aarsaage at rose aff oss / Paa det i kunde haffue at rose aff mod dem / som rose sig effter anseelsen / oc icke effter hiertet. Thi at gøre wi for meget / da gøre wi Gud det / Ere wi ^*sactmodigsactmodige / da ere wi eder ^*sactmodigsactmodige. Thi Christi kærlighed tuinger oss saa / ^*effterdiEffterdi wi acte / at der som en døde for alle / da ere de alle døde / Oc hand døde fordi for dem alle / Paa det at de / som leffue / icke skulle ^*fremdelisfremdelis leffue dem selff / men den / som døde oc opstod for dem.

Galat. 6. Der faare kende wi nu lenger / ingen effter kødet. Oc der som wi end kende Christum effter kødet / saa kende wi hannem dog nu icke mere. Er ^*fordifordi nogen i Christo / da er hand it nyt Creature / Det gamle forgick / see / alle ting ere bleffne ny. Men det altsammen aff Gud / som forligte oss met sig selff / formedelst Jhesum Christum / oc gaff oss dette Embede / som predicker forligelse. Thi Gud vaar i Christo / oc forligte Verden met sig selff / oc tilregnede dem icke deris synder / oc hand oprette Ordet iblant oss om forligelsen.

Saa ere wi nu Sendebud i Christi sted / Thi Gud formaner formedelst oss. Saa bede wi nu i Christi sted / Lader eder forlige met Gud / Thi hand giorde den til Synd for Oss / som icke viste aff nogen Synd / Paa det wi skulde bliffue den Retferdighed i Hannem / som gelder faar Gud.