III.

DEr faare / i hellige Brødre / i som oc ere kallede / formedelst det Himmelske Kald / tager vare paa den Apostel oc ypperste Prest / som wi bekende / Christum Jhesum / der er hannem tro / som giorde hannem (lige som oc Mose) i hans ^*gantskegantske Huss. Men denne er større ære verd / end Mose / ^*effterdiEffterdi / at den haffuer større ære aff Huset / som det ^*beridbereder / end Huset. Thi at huert Huss beredis aff nogen / Men den som bereder alting / det er Gud. Oc Mose sandelige vaar trofast i hans gantske Huss / som en Tienere / at bære ^*vidnisbyrdvidnisbyrd om det / som skulde sigis / Men Christus som en Søn offuer sit Huss / huess Huss wi ere / der som wi ellers ^*fastfast beholde Troens tillid oc ross / indtil enden.

Psalm. 95. Der faare som den hellig Aand siger / der som i høre hans røst / J dag / da forherder icke eders hierte / Som det skede i fortørnelsen / paa fristelsens dag / vdi Ørcken / der som eders Fedre fristede mig / De ^*proffueprøffuede mig oc saae mine gerninger i fyritiue aar. Der faare bleff ieg vred paa denne Slect / oc sagde / De ^*farefare altid vild met hiertet / Men de viste icke mine veye. At ieg oc ^*soersoer i min vrede / At de skulde icke komme til min Rolighed. Seer til / kære Brødre / At der haffuer icke nogen iblant eder it ont vantrot hierte / som afftræder fra den leffuende Gud / Men formaner eder selff / alle dage / saa lenge som det kaldis J dag / at der bliffuer icke nogen forherdet iblant eder / formedelst syndens bedragelse.

Thi wi ere bleffne delactige i Christo / Der som wi ellers ^*fastfast beholde det begynte væsen / indtil enden. Saa lenge som der sigis / J dag / om i ville høre hans røst / da forherder icke eders hierte / som det skede i fortørnelsen. Thi nogle ^*derder de hørde / da begynte de en fortørnelse / Men icke alle de / som ^*gingeginge aff Egypten formedelst Mose. Men huilcke bleff hand vred paa i fyretiue aar? Er det icke saa / at offuer dem / som syndede / huilckis Legeme der ^*fuldefulde bort i Ørcken? Huilcke soer hand da / At de skulde icke komme til hans Rolighed / vden de Vantro? Oc wi see / at de kunde icke komme der ind / for deris Vantro skyld.