Christian 3.s danske Bibel

|237 PAa den tid vaar ingen Konge i Jsrael / Oc Daniternis slect søcte sig en Daniterne søge en Arffuedel. Arffuedel / som de kunde bo / Thi de haffde icke end til den dag taget Arff blant Jsraels slecter. Oc Dans børn vdsende aff deris Slect fra deris Egn fem Stridzmend / aff Zarea oc Esthaol / at bespeyde oc randsage Landet / oc sagde til dem / Reyser bort oc bespeyder Landet. Oc de komme paa Ephraims bierg til Micha huss / oc bleffue der om natten.

Oc den stund de vaare der hoss Micha husfolck / da kende de den vnge Leuiters røst / oc de ginge offuer en side / oc sagde til hannen / Huo haffuer ført dig hid? Huad gør du her? Oc huad haffuer du her? Hand suarede dem / Saa oc saa haffuer Micha giort mod mig / oc hand haffuer leyt mig / at ieg skal vere hans Prest. De sagde til hannem / Kære / Spør Gud at / at wi kun de faa at vide / om vor vey som wi vandre / skal bliffue lycksalig? Presten suarede dem / Reyser bort met fred / Eders vey som i vandre / er ræt faar HERREN .

Da ginge de fem Mend bort oc komme til Lais / oc saae det Folck som der vaar vdi bo tryggelige / ia rolige oc tryggelige som de Zidonier / oc der vaar ingen som plagede dem i Landet / eller som vaar Herre offuer dem / oc de vaare longt fra de Zidonier / oc haffde inted at gøre met Folck.

Oc de komme til deris Brødre i Zarea oc Esthaol / Oc deris Brødre sagde til dem / Huor gaar det eder? De sagde / Op / lader oss drage op til dem / thi wi haffue beseet Landet / det er saare gaat / Der faare skynder eder oc verer icke lade til at reyse / at i kumde komme oc indtage Lan det. Naar i komme / da skulle i komme til it stille Folck / Oc Landet er longt oc bret / thi Gud haffuer giffuit det i eders hender / Saadan en sted / som inted fattis / aff alt det som paa Jorden er.

Da reysde der fra aff Dans slect aff Zarea oc Esthaol / sex hundrede Mend vebnede met deris vaaben til strid / oc de reysde hen op oc leyrede sig i Kiriath Jearim vdi Juda / Der affDans Ley er. kallede de den Sted / Dans leyer / indtil paa denne dag / som er bag Kiriath Jearim.

Oc de ginge der fra paa Ephraims bierg oc komme til Micha huss. Da suarede de fem Mend / som vaare vdgongne at bespeyde det land Lais / oc sagde til deris Brødre / Vide i oc / at her er i disse huss en Liffkiortel / Helligdom / Billede oc Affgud? Nu mue i tencke til huad i skulle gøre. De droge der ind / oc komme til den vnge Leuiters huss i Micha huss / oc helsede hannem venlige. Men de sex hundrede Vebnede met deris Harnisk / som vaare aff Dans børn / stode faar porten. Oc de fem Mend / som vaare vddragne at bespeyde Landet / ginge op och komme der bort / oc toge Billedet / Liffkiortelen / Helligdommen oc Affguden / Den stund stod Presten faar porten / hoss de sex hundrede Vebnede met deris harnisk.

Som de andre vaare nu komne i Micha huss / oc toge Billedet / Liffkiortelen / Helligdommen oc Affguden / da sagde Presten til dem / Huad gøre i? De suarede hannem / Ti stille oc holt din mund til / och reyss met oss / at du skalt vere vor Fader oc Prest. Er det dig bedre / at du est Prest i den ene Mands huss / eller blant en gantske Slect oc Frendskaff i Jsrael? Det befalt Presten vel / oc hand tog baade Liffkiortelen / Helligdommen oc Billedet / oc kom met iblant folcket. Oc der de vende sig oc droge bort / da skickede de smaa Børn oc Queg / oc huad de haffde kaasteligt / bort faare sig.

Der de komme nu longt fra Micha huss / da robte de Mend som vaare i husene / hoss Mi cha huss / oc fulde effter Dans børn / oc robte paa Dans børn. Men de vende deris ansict til bage / oc sagde til Micha / Huad fattis dig / at du saa skriger? Hand suarede / J haffue taget mine Guder / som ieg haffde giort / oc Presten / oc reyse bort / oc huad haffuer ieg nu mere? Oc i spørre end nu / huad mig fattis? Da sagde Dans børn til hannem / Lad din røst icke høris hoss oss / at vrede Folck skulle icke offuerfalde dig / oc at din Siel oc dit husis Siele icke skulle borttagis. Saa ginge Dans børn deris vey. Oc Micha der hand saa at de vaare hannem for stercke / vende hand sig / oc kom igen til sit huss.

Men de toge det som Micha haffde giort / oc Presten som hand haffde / och komme til Lais / til it roligt oc stille Folck / oc sloge dem met skarpe Suerd / oc opbrende Staden met Lais vindis aff Daniter ildOc der vaar ingen som vndsette dem / Thi hand laa longt fra Zidon / oc haffde ingen handel met Folck / oc hand laa i dalen / som ligger hoss Beth Rehob. Saa bygde de Staden oc bode der vdi / oc kallede hannem Dan / effter Dans deris faders naffn / som vaar fød aff Jsrael / OcDan tilforn Lais. 3. Reg. 12. Staden kalledis tilforn Lais.

Oc Dans børn opreysde det Billede faar dem oc Jonathan Gersons søn / Manasse søns oc hans Sønner vaare Prester blant Daniternis slect / indtil den tid / der de bleffue førde fongne aff Landet. Oc de sette saa Micha Billede blant dem / som hand haffde giort / saa lenge som4. Reg. 17. Guds huss vaar i Silo.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.