Hustru. PAa den tid vaar der ingen Konge i Jsrael. Oc en Leuitiske mand vaar Fremmet / op til Ephraims bierg / oc hand haffde taget sig en Tecte quinde til hustru aff Bethlehem Juda. Oc der hun haffde bedreffuit hoer hoss hannem / løb hun fra hannem til sin faders huss i Bethlehem Juda / oc bleff der fire maanede.
Oc hendis Mand giorde sig rede oc reysde effter hende / at hand vilde tale venlige met hende / oc hente hende til sig igen / oc hand haffde en Dreng oc tho Asne met sig. Oc hun ledde hannem ind i sin Faders huss / Men der Quindens fader saa hannem / bleff hand glad oc vndfongede hannem. Oc hans Suoger / Quindens fader / holt hannem / at hand bleff hoss hannem i tre dage / ode oc drucke / oc bleffue der om natten.
Den fierde dag giorde de sig aarle rede / oc hand stod op oc vilde reyse. Da sagde Quindens fader til sin Suoger /Verquege dit hierte tilforn met it stycke brød / der effter skulle i reyse. Oc de sette sig oc ode baade tilsammen oc drucke. Da sagde Quindens fader til Manden / Kære / bliff denne nat offuer / oc forlyste dit hierte. Men der Manden stod op / oc vilde reyse / da nødde hans Suoger hannem til / at hand bleff der om natten.
Den femte dag at morgen / giorde hand sig aarle rede / och vilde reyse. Da sagde Quindens fader / Kære / verquege dit hierte / oc lad oss tøffue til mod afftenen / oc de ode saa baade tilsammen. Oc Manden giorde sig rede / oc vilde reyse met sin Tectequinde oc met sin Dreng. Men hans Suoger / Quindens fader / sagde til hannem / See / dagen gaar bort oc det bliffuer afften / bliff denne nat offuer / See / her er Herberge end nu denne dag / bliff her i nat / oc forlyste dit hierte / J morgen kunde i staa aarle op oc reyse eder vey til din Bolig.
Jebus. Da vilde Manden icke bliffue om natten / Men giorde sig rede / oc reysde bort / oc kom til Jebus / det er Jerusalem / met sine tho Asne beladde / oc hans Tectequinde met hannem. Der de komme nu til Jebus / forgick dagen fast / Oc Drengen sagde til sin Herre / Kære reyss frem oc lad oss drage i denne Jebusiternis Stad / oc bliffue der i nat. Da sagde hans Herre til hannem / Wi ville icke drage i den Fremmede Stad / som icke ere aff Jsraels børn / Men wi ville hen offuer til Gibea. Oc hand sagde til sin Dreng / gack flux / at wi kunde komme frem til en sted / oc bliffue i nat vdi Gibea eller i Rama.
Oc de droge frem oc vandrede / oc Solen gick ned for dem hart hoss Gibea / som ligger vnder Ben Jamin. Oc de droge der hen / at de kunde komme der ind / oc bliffue natten offuer i Gibea. Men der hand kom ind / sette hand sig paa gaden i Staden / Thi der vaar ingen / som vilde lene dem Huss om natten.
Oc see / da kom en gammil Mand fra sit arbeyde aff Marcken om afftenen / oc hand vaar ocsaa aff Ephraims bierg / oc Fremmet i Gibea / Men Folckene paa den sted vaare Jemin i børn. Oc der hand opløffte sine øyen / oc saa den veyfarende Mand paa gaden / sagde hand til hannem / Huort vilt du hen? oc hueden kommer du? Hand suarede hannem / Wi reyse fra Bethlehem Juda / oc stunde til Ephraim biergis side / som ieg haffuer hiemme / Jeg reysde til Bethlehem Juda / oc drager nu til HERRENS huss / oc der vil ingen lene mig herbere. Wi haffue straa oc foder til vore Asne / oc brød oc vin til mig oc din Tienerinde oc til Drengen / som er met din Tienere / saa at oss fattis inted. Den gamle Mand sagde / Fred vere met dig / alt huad som dig fattis det skalt du finde hoss mig / bliff io icke i nat paa gaden. Oc hand ledde hannem i sit Huss / oc gaff hans Asne foder / Oc de tode deris føder / oc ode oc drucke.
Gene. 19. Oc der deris hierte vaare nu frydefulde / See / da komme de Folck aff Staden / arge Skalcke / oc omkringsette huset / oc sloge paa dørren / oc sagde til den gamle Mand / som vaar Hosbonde / Led den Mand vd / som kom i dit huss / at wi kunde bekende hannem. Men den Mand som vaar Hosbonde gick vd til dem / oc sagde til dem / Ney mine Brødre / gører icke saa ilde / En skammelig gerning aff Burgerne i Gibea. effterdi denne Mand er kommen i mit huss / gører icke saadan en daarlighed. See / ieg haffuer en Daatter som er end nu Jomfru / oc denne en Tectequinde / dem vil ieg lede eder hid vd / Dem mue i gøre til skamme / oc gører met dem huad eder løster / Men bedriffuer icke saadan en daarlighed met denne Mand. Men Folcket vilde icke lyde hannem. Da tog Manden sin Tectequinde / oc ledde hende hen vd til dem / De bekende hende / oc omgingis skendelige met hende den gantske nat / indtil morgenen / Oc der Morgenstiernen kom frem / lode de hende gaa. Da kom Quinden aarle om morgenen oc falt ned faar den Mands husis dør / som hendis Herre vaar inde / oc laa der indtil det bleff liust.
Der hendis Herre stod nu op om morgenen / oc oplod dørren paa Huset / och gick vd at hand skulde reyse sin vey / See / da laa hans Tectequinde faar dørren aff huset / oc hendis Hen|239ning.
Der hendis Herre stod nu op om morgenen / oc oplod dørren paa Huset / oc gick vd at hand skulde reyse sin vey / See / da laa hans Tectequinde faar dørren aff huset / oc hendis Hender paa dørterskelen. Da sagde hand til hende / Stat op / lad oss reyse / Oc hun suarede icke. Da tog hand hende op paa Asenen / giorde sig rede / oc drog til sin sted. Der hand kom nu hiem / tog hand en Kniff / och fattede sin Tectequinde / oc partede hende met been oc met altsammen / i tolff stycke / oc sende hende i alle Jsraels landemercke. Huo som det saa hand sagde / Saadant er icke skeet eller seet / siden den tid Jsraels børn droge aff Egypten / indtil denne dag / Betencker eder nu her om / oc giffuer raad / oc siger frem.
Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.
Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet og Velux Fonden • Privatlivspolitik
