|176Lang Fredag.
Introitus Dansk.
O Gud vor Fader i euighed/
vden all begyndels oc ende/
Jeg tror paa dig oc visselig ved/
som scrifften giffuer til kiende/
At du haffuer met din Guddoms krafft/
Himmel oc Jord oc alting skabt/
Den første Mand oc Quinde.
Jeg tror ocsaa paa Jesum Christ/
Gud Faders Søn allene/
Vndfangen aff den HelligAand vist/
Fød aff Jomfru hin rene/
|177Maria heder den Jomfru skøn/
Som hand tog aff sin Manddoms køn/
Vor Frelsermand allene.
J Bethlehem fødde Maria sin Søn/
Hans Hellig velsignede Moder/
Til hielp oc trøst all Menniskens køn/
Vilde hand da være vor Broder/
Nu er Christus baade Gud oc Mand/
Det bør oss alle at tro for sand/
Om wi ville salige vorde.
J Jøde Land gick hand omkring/
Guds ord at Predicke oc lære/
Met sine Mirackel oc vnderlige ting
Beuiste sig Gud at være/
Oc Lazarum bad hand opstaa/
Der hand vilde til sin pine gaa/
Judas monne hannem forraade.
Der nu Christus Guds eniste Søn
Gaff sig i Dødsens fare/
Langfredag nat hand giorde sin bøn/
Met sued oc Blodige taare/
Da bleff hand fangen i Vrtegaard/
Aff Judas oc den Jødiske skar/
Apostlene monne fra hannem vige.
For Menniskens skyld tro wi nu fast
Loed hand sig fange oc binde/
At hand der met aff Synd oc last
Vilde fri oss fra vore Fiende/
Fra Helffuedis pine oc euig død/
Som Adam vdi Paradiss brød/
Guds Bud vnder euig pine.
De sende hannem først ind til Annas/
Der møtte hannem sorrig oc møde/
Oc strax der nest til Caiphas/
|178De hastede met hannem til døde/
Met løgn oc falsk oc stor wret/
Som de hannem giorde den gantske nat.
Peder monne hannem forsuære.
Om morgen vel betimelig tid/
Det første de vilde da giøre/
Jesum monne de samdrectelig
Hen til Pilatum føre/
De løye paa hannem for Ræt oc dom/
De sagde hand actede icke Keyseren aff Rom/
Det maatte Pilatus høre.
Der hand forstod den sag i grund
Som de for hannem berette/
Viste hand vel at den Jødiske fund
For had oc affuind vilde trette/
Mod Jesum den wskyldige mand/
Hoss huem hand ingen døds sag fand/
Dog loed hand hannem hudstryge.
Hans tienere tog hannem ind met hast/
Kalde sammen den gantske Rode/
En Krune aff Torn giorde de vel fast/
Den sette de paa hans Hoffuit/
De spøtte oc sloge oc giorde hannem vee/
Gaffue Rør i haand/ oc fulde paa knæ/
En Konge de monne tilbede.
Saa kaste de offuer hans blodige Krop
Jt gammelt Purpur klæde/
Met spe oc spot reyste de hannem op/
Pilatus loed hannem vdlede/
Da stod tilsammen den Jødiske Hob/
De fulde hannem offuer met skreg oc rob.
Lad hannem kaarsfestis til døde.
Pilatus suarede aff sin forstand/
Jeg kand icke andet fornemme/
|179End Jesus er en wskyldig Mand/
Huor for skal ieg hannem dømme?
Da raabte de Jøder huer oc en/
Oc sagde/ du est icke Keyserens ven/
Om du lader hannem vndkomme.
Her maatte Pilatus giffue sig tafft/
Der hand fick Keyseren at høre/
All hans Retfærdighed miste sin krafft/
Oc hand loed sig forføre/
Oc fryctede mere for Keyserens had/
End for Christi retfærdige Sag/
Som mange (diss værre) end nu giøre.
Pilatus tode sine hender i Vand/
Wskyldig vilde hand da være/
Oc dømde saa den wskyldige Mand/
Som Jøderne monne begære/
Jeg er wskyldig i denne Mands blod/
De raabte igen met it frijt mod/
Hans Blod skal offuer oss komme.
De ledde hannem vd til Hoffuitpande sted/
Sit Kaarss maatte hand selff bære/
En stor Almue da fulde hannem met/
Som græde oc gaffue sig saare/
Du Sions Daatter græd icke for mig/
Men du maat nu vel græde for dig/
For din wlycke vil komme.
Oc der de komme til Golgatha/
Jesum monne de kaarsfeste/
Mellem to Røffuere hengde hand da/
Det skede alt for vor bæste.
Hand raabte paa Kaarssit met høyer røst/
O Fader forlad dem deris brøst/
De vide icke huad de giøre.
Der stod omkring den menige mand/
|180De spottede hannem mangelunde/
Den suare pine taalde hand
Vdi tre gantske stunde/
Saa gaff hand strax der op sin Aand/
Oc den befalede sin Fader i haand/
Oc døde for Synderne vore.
Der hand vaar død/ strax en aff dem
Hand loed sig icke fortryde/
Men tog it Spiud oc traadde der frem/
Stack op i Christi side/
At Spiudet i hans Hierte stod/
Der vdrand baade Vand oc Blod/
Sancte Hans det klarlig bescriffuer.
Joseph aff Arimathia kom/
En dristelig gierning hand giorde/
Hand bad Pilatus strax der om/
At hand maatte Christum jorde/
Saa tog hand Christj Legem der aff/
Oc lagde det i sin egen graff/
Der til hialp Nicodemus.
Christus oc ned til Helffuede foer/
At tage til fange oc binde
Den gantske Dieffuelens mact saa stor/
Der offuer hand seyer monne vinde/
Hand krystede hans hoffuit oc Helffuede brød/
Forhuerffuede det met sin pine oc død/
At wi skulde aldrig fordømmis.
Paa tredie dag i morgen stund
Christus stod op aff døde/
Met Legem oc Siel baade karsk oc sund/
Frelste oss aff all vor møde/
J fyrretiue dage loed hand sig see/
Oc for sin Apostle sig betee/
J Verden hand dem vdsende.
|181Saa foer hand op til Himmelen/
Der de fyrretiue dage haffde ende/
Oc strax her ned til bage igen
Hand oss den HelligAand sende.
Nu sider Jesus baade Gud oc Mand
Alt hoss sin Faders høyre haand/
Der monne hand for oss bede.
Der fra er hand oc ventendis
At dømme baade leffuendis oc døde/
De gode bliffuer tilskenckendis
Det euige Liff oc glæde/
De onde faa hannem der oc at see/
Saa stødis de ned til euig vee/
Vdi Helffuedis Jld at brende.
Jeg tror oc paa den HelligAand/
Som mig skal styre oc raade/
Forøge min tro oc ret forstand/
Oc giffue mig aff sin naade/
At ieg skal rettelig frycte Gud/
Samtycke hans villie oc holde hans bud/
Min fattige Neste til gode.
Der til er oc den hellig Aand
Oss arme Menniske til gode/
En hielper oc husualermand/
At giffue dem trøst oc glæde
Som kalde paa hannem i sorrig oc nød/
Met stadelig tro i liff oc død/
Dem vil hand aldrig vndfalde.
En hellig Kircke oc Christen samfund
Tror ieg i Verden at være/
Det Folck som pinis i allen stund
For Christi ord oc lære/
De haffue tilsammen en tro/ en daab/
Til Christum sette de all deris Haab/
Hand er deris salighed allene.
|182Jeg tror oc veed det visselig/
At Gud min Himmelske Fader
Hand er oss mild oc miskundelig/
Oc oss vor Synd forlader/
For eniste Christj Pine oc Død/
Giør hand oss fri aff all vor nød/
Thi kand oss aldrig skade.
Jeg veed ieg skal igen opstaa/
Enddog de mig begraffue/
Oc wforkrenkelig her fremgaa/
Jngen tuil der paa kand haffue/
Det er aff Guds besynderlig krafft/
At alle de Menniske som hand haffuer skabt
Skulle da opstaa aff døde.
Det er min trøst oc stadelig tro/
At Christus min kiere Broder
Skal giffue mig det euig Liff oc ro/
Hoss Gud min Himmelske Fader/
Til euig tid met glæde oc fryd/
Effter denne forgengelig timelig død/
Hand lader mig aldrig forfare.
