[182]
Der nest/ Nu bede wi den hellig Aand etc. Her effter opstiger
Sognepresten paa Predickestolen/ Oc oplæser den hele Pass paa Danske/ lige
som hand er sammen screffuen aff de Fire Euangelister/ indtil Opstandelsens
Historie/ effter Ordinantzens liudelse. Effter Predicken siunges denne
effterfølgende sang.
|183JEsus oppaa Kaarssit stod/
oc hannem forløb hans hellig Blod/
hans Saar giorde hannem stor pine/
siu Ord hand taled i samme stund/
dem beholt i tancker dine.
Det første ord vaar saa Barmhierteligt
Alt til sin Fader aff Himmerig/
Det er saa lysteligt at høre.
Forlad dem Fader/ de vide icke bedre
End huad som de mig giøre.
Det andet sagde hand til Moder sin/
See Quinde din Søn i stæden min
Det skal Johannes være.
Johannes see du Moder din
Jeg vil dig hende befale.
|184Der nest betenck huor mild hand er
Mod alle dem hans Naade begær/
Til Røffueren sagde hand naadelige/
Foruist skalt du i denne dag
Met mig i Paradiss bliffue.
Det fierde raabte hand saa græselig/
Min Gud min Gud hui forlodst du mig
J disse grumme Løffuers hender?
Jeg pinis oc plaffuis saa bitterlig/
Saa plat er ieg ælende.
J mercke vel huad det femte ord vaar/
Mig tørster/ sagde hand obenbar/
De skenckte hannem Edicke oc galle/
Hannem tørstede alt effter vor salighed/
Den drick hand drack for oss alle.
Der hand haffde druckit den beske drick/
Nu er fuldkommen den hellige Scrifft/
Jeg haffuer det alt fremgangit
Huad Propheter haffde spaad om mig/
Det er nu altsammen fuldkommit.
Saa raabte hand saa høyt offuer alle mand/
O Fader ret nu befaler ieg min Aand
J dine Guddommelig hender.
Saa bøyede hand sit hoffuit ned/
Och saa sin Aand vdsende.
Da Centurio det vnder saa/
Hannem siuntis at Verden hun vilde forgaa/
Der mørcktis Soel oc Maane/
Jorden hun skalff oc rystedis ved/
Thi Skaberen vaar i vaande.
Foruist er det sandelig
Gud Faders Søn aff Himmerig/
Som nu lidde Død oc vaande/
Foruist er det vor Frelser kier/
Der nu gaff op sin Aand.
|185De fryctede Gud saa inderlig/
Oc loffuede Gud Fader i Himmerig.
Det ville wi ocsaa giøre/
Hand haffuer sin Søn ey for oss spart/
Wi ville hannem tro oc høre.
Nu lader oss stride allsommest
Mod Synden/ hun haffuer Guds Søn kaarsfest/
Thi ville wi hende hade/
Oc tacke den som oss haffuer løst
Fra sorrig oc alskens vaade.
![[182]](/static/facsimiles/jespersen_1573/0195L.jpg){kind=link}
