|C 4v Her effterfølger Brudt vielse

D. Martinus Lutter.

* Tiil Læsseren Epistola. *

S AA Mange land. saa mange seder. siges oc er eet gammilt ordsprok Men effterdi att Brølop oc Ecteskaff† Ecteskaff] Ec| teskaff orig. . er eet† eet] eel orig. . wersligt ting. bør oss aandelige oc kirckens tiænnere inthet at ordinere eller regere der vdy/ men† men] mem orig. . lade wære huer Stadt oc Land y syn egen brug oc seduane som de vdy ere En part† part] paat orig. . føre bruden tho gange til kirken/ baade om afftennendt oc om morgenend/ Andre allene end gang/ somme forkynde oc lade forkynde paa predicke stolen ii eller iii vger tilforn/ saadanne stycker oc andet saadant lader ieg Herrer oc raad skicke/ handle oc giøre som de wille/ Men om saa er att mand begerer aff oss for kircken eller y kircken att benedide. bede† bede] be| de orig. . . offuer dennem (eller som mand det kaller) att giffue dem tilsammen/ Da ere wy skyllige til att gøre det/ Der fore wil ieg desse ord oc skick att wære opscreffne/ huilke som icke vedt bæder Om saa waare att nogen løste† løste] løfte orig. . endrectelig seed oc brug att haffue/ her vdy med oss De andre som det beder kunde (det er de som alting icke kunde/ Men lade sig tycke al ting at kunde)† kunde)] kun| de/ orig. . thaare icke denne myn tiæneste wed/ allene att de kunde wære† wære] wæ| re orig. . offuerkloge oc offuermestere/ oc skulle yo haffue sig flittige/ att de med ingen holle noget ligt/ mand maa ellers tencke att de maatte lære noget aff oss andet/ det vaare stor skam.

|D 1r * Effter thi att mand haffuer her til dags handled saa dræbelig y stoor ære oc hellighed/ med muncke oc nwnner y deris indgiffuelse (end dog at deris statt oc væssen er wgudeligt och klar menniskes paafund oc dict som ingen grwnd haffuer y scrifften) Huor meget meer sculle wy denne gudelige statt ære/ med megett mere ærligere wiiss oc seder/ signe/ bede og pryde/ alligeuel at det er ett versligt stand/ saa haffuer hand end dog Guds ord for seg/ oc er icke aff menniske dictid/ paafundit eller stictidt (saa som munckers oc nunders statt er) der faare skulle han wære hundrede gange werdeligere aandelige acted end Closter stadt/ huilken retteligere aff de aller wersligste sculle wære actid/ den stund han er aff kød oc blod/ oc alting som er besticted oc pafundet Oc der faare att wnge folk maa aluerlige lære først at ansee oc holle denne stadt y ære hørsomme/ som ett gwdeligt arbeide oc brug/ oc icke med skempt eller auiis bedriffue der hooss deris daarskaff med ladder oc spot/ oc anden saadan wstadighed/ som mand haffuer giort her til dags/ lige som det ware skempt eller barne leeg att wære y ecteskaff† ecteskaff] eeteskaff orig. . eller at giøre brulop.

¶ De som først haffue skickidt att mand skulle føre brud och brudgomme til kircken/ haffue i sandhed hafft det for inthet skemp Men seet det an for een stor ting Fordi der er icke twil wpaa att de wille yo hente Guds welsignelse oc mennighedsens bøn eller benedidelse.

* Mand giffuer oc der med wel til kiende (allige vel mandt tal icke med munden) y huad fare oc nød mand begiffuer sig y oc huar meget mand taar ved Guds benedidelse oc almindelig bøn til den statt som mand da begynt haffuer/ huar mand det oc vel daglige finder/ huad wlycke oc wedermod dyæffuellen anrecter oc anhæffuer y ecteskaffs stadt/ med hoorii/ bolerii/ kiff had/ wtroskaff/ wsamdrectighed oc alle honde iemmer oc vode.