Digital udforskning af Niels Jespersens sange til kirkeåret

af Axel Teich Geertinger og Bjarke Moe

Med digitale hjælpemidler præsenteres biskop Niels Jespersens (1518-1587) forslag til sange kirkeåret igennem. Jespersens plan findes i hans graduale, som er et praktisk-orienteret bogværk til brug for degne og korsangere i landets kirker. Bogens disposition afslører, at læseren forventedes at have et stort forhåndskendskab til liturgisk praksis. Den digitale udforskning baserer sig på en sortering af bogens oplysninger om sangenes liturgiske funktioner og tilknytning til bestemte dage i kirkeåret. På den baggrund præsenteres tre tabeller, der giver overblik over sangenes brug kirkeåret igennem. Tabellerne findes i Melodibasen .

Indledning

Niels Jespersens graduale, GRADVAL. En Almindelig Sangbog (København 1573), er en samlet guide til, hvilke sange der skal synges til højmesser kirkeåret igennem (digital udgave). Bogen indledes ved kirkeårets begyndelse første søndag i advent. Til hver søn- og helligdag bringer gradualet en oversigt over sangene til den pågældende dag i den rækkefølge, som de skal bruges ved messen. Bogen er på den måde en liturgisk vejledning for musikken kirkeåret igennem. De enkelte dages gudstjenester er ikke identiske, idet der var variationer i det tekstlige og musikalske indhold. Imidlertid genbrugtes adskillige sange året igennem, og Jespersen indrettede gradualet således, at en sang kun optræder én gang i bogen. Formålet var naturligvis at spare plads, men fremgangsmåden gør det indimellem temmelig indviklet at få overblik over sangene til en bestemt dag. Ganske vist henviser Jespersen til, at melodien findes andetsteds, men ikke sjældent er henvisningerne placeret i slutningen af en helligdag, fx første søndag i advent, hvor det fremgår, at på de følgende dage "skal allting lige maade holdis som her tilforn sagt er" (faksimile). Slår man op på anden søndag i advent, finder man derfor ikke alle de sange, der skal synges denne dag, kun dagens introitus og halleluja. De øvrige sange står under første søndag i advent. Den fragmentariske oversigt på sådanne dage tager naturligvis udgangspunkt i, at gradualets brugere læste bogen fra begyndelsen og herefter dag for dag kirkeåret igennem. De relevante oplysninger om den enkelte dags liturgiske indhold blev på den måde samlet sammen efterhånden. Som resultat måtte brugerne bladre frem og tilbage i løbet af messens afvikling for at finde de sange, der skulle synges. En særlig undtagelse er "Kyrie Gud Fader allsom høyeste trøst", som Jepsersen bringer to gange, første gang ved første søndag i advent (faksimile). Melodien skulle desuden bruges anden og tredje pinsedag og derefter alle 27 søn- og helligdage resten af kirkeåret. Det var nok på grund af disse mange gentagelser, at Jespsersen valgte at trykke melodien igen i sin fulde udstrækning under anden pinsedag (faksimile).

Da det på grund af bogens opbygning er vanskeligt at danne sig et overblik over Jespersens sangplan, beskrives i det følgende tre forskellige oversigter, der viser brugen af sange kirkeåret igennem.

Se mere om gradualets liturgihistoriske baggrund her.

Tabellerne findes i Melodibasen , hvor de er integreret i indholdsfortegnelsen over Jespersens graduale.

Sange til kirkeåret, ordnet efter søn- og helligdage

Se tabellen i Melodibasen

Tabellen viser hver enkelt søn- og helligdag begyndende ved kirkeårets start første søndag i advent. I gradualet fremgår indholdet af de enkelte søn- og helligdage de fleste steder direkte under det pågældende afsnit. Mange steder ses referencer til salmer, som er aftrykt andre steder i bogen. Enkelte gange går henvisningen den anden vej, idet der ved noderne henvises til at den pågældende sang skal synges andre helligdage. I sådanne tilfælde er referencen angivet i oversigten.

Klik på salmens titel for at se oplysninger om melodien i Melodibasen.

Sange til kirkeåret, ordnet efter funktion

Se tabellen i Melodibasen

Jespersens graduale giver oplysninger om sangenes liturgiske funktioner i højmessen. Tabellen giver et overblik over disse funktioner og viser, hvilke sange der blev anvendt i disse funktioner kirkeåret igennem.

Oversigten illustrerer, at reformationstidens højmesser var præget af en væsentlig grad af repetition året igennem. De samme salmer blev ofte anvendt i de samme funktioner, dels strengt liturgiske funktioner såsom credo-salmen "WJ tro allesammen paa en Gud", og dels i friere funktioner såsom afslutning på messen, hvor "FOrlæ oss met Fred naadelig" anvendtes 36 gange i løbet af året.

Klik på salmens titel for at se oplysninger om melodien i Melodibasen.

Sange til kirkeåret, alfabetisk

Se tabellen i Melodibasen

Listen ordner alle sange alfabetisk. Ved hver sang er det muligt at se, hvilke funktioner sangen udfyldte, og hvilke søn- og helligdage den pågældende sang brugtes. Oversigten viser, at mange sange blev anvendt flere gange i løbet af kirkeåret. Det fremgår klart, at reformationstidens gudstjenester var præget af gentagelse. Hvad eftertiden har opfattet som reformatoriske kernesalmer så som "VOr Gud hand er saa fast en borg" og "AF dybsens nød raaber ieg til dig" skulle kun synges to gange om året hver. Blandt de oftest anvendte sange var deriomd "JEsus Christus er vor salighed" og "GVd være loffuit altid oc benedidet", der begge optræder 71 gange i løbet af kirkeåret.

Tabellen viser også, at nogle salmer kunne bruges i forskellige funktioner, fx "NV bede wi den hellig Aand", der både anvendtes som sekvens samt før og efter prædiken.

Klik på salmens titel for at se oplysninger om melodien i Melodibasen.