[131v]
Om Guds Ord.
I. Loffuer Gud i fromme Christneetc. M. D. xxx.
Loffuer Gud i fromme Christ
|132rne/
quæder oc værer glad/
met Konning Dauid Psalmiste/
priser Gud i allen stad/
at Guds ord monne nu klinge/
saa vijt offuer alle Land/
der met wi Christum finde/
vor eniste Frelsermand.
Gud haffuer aff sin naade
Opuect en Christen mand/
Guds ord monne hand fremdrage/
Der met beuiser hand
At wi som kaldis Christne
Haffue lenge farit vild/
Til alt got værit visne/
Det vaar vor Lærefædris skyld.
Ret vey til Himmerige
|132vEr Guds Ord vden tuil/
Som Christus selffuer siger/
Huo hannem følger far ey vild.
Men wi haffue det foractit/
Jngen tro satte wi der paa/
Thi haffuer oss Gud bortkastit/
Oc loed oss i Mørcke gaa.
Alt det som wi monne giøre
Vaar ingen Mand nytteligt/
Thi Dieffuelen monne oss føre
Ret mod Guds Ord altid/
Met falske Jertegen oc Drømme
Satte hand sin snare for oss/
At wi skulle Guds ord glemme/
Oc saa met hannem forgaa.
Hand haffuer oc ladit scriffue
Mod Guds ord Lærdom ny/
Der met hand monne forgiffue
Alle dem som Guds Ord sky/
Oc sette deris haab til andit
End Christi pine oc Død/
De ere aff Gud forbandit/
Oc komme til Helffuedis glød.
Der paa skal Mand dem mercke
Som Dieffuelens Lærdom følge/
At de ville altid gierne
|133rHaffue deris egen villie/
Oc følge deris egen sinde/
Oc Menniskens Lærdom falsk/
Guds Ord ville de ey nemme/
Det er dem beskt oc huast.
De holde mere aff deris vane
Oc gamle Forfædris dict/
End aff Guds ord det sande
Oc Gud Faders hellige scrifft/
Som aff euig tid haffuer værit/
Dog sige de at det er nyt/
Guds ord haffue de forladit/
Dieffuelens Lærdom til dem byt.
De klæde Stocke oc Stene/
Oc holde besynderlige dage/
Der met ville de Gud tiene/
Oc derfor Himmerig haffue.
De Fattige lade de fryse/
Oc lide hunger oc nød/
Gud bød wi skulle dem spise/
Hans bud wi intet skøde.
Er det icke en stor blindhed
At de ville Gud ey tro/
Som er den euige sandhed/
Oc vil giffue euige ro
Alle dem hans Lærdom følge/
|133vDet haffuer Christus fortient
Alt oppaa Kaarssens gallie/
Der til vaar hand vdsent.
Gud Fader haffuer sin Søn skickit
Til alles vor Salighed/
Hand haffuer oss sin Scrifft giffuit/
Hun er fuldkommelig/
Hun kand dig all sandhed lære/
Alt det dig er nytteligt/
Wi behøffue ey Mestere flere/
Christus giffuer Himmerig.
Thi lade wi dem nu fare
Som tro paa sin egen krafft/
Wi ville hoss Guds ord være/
Tro huad Christus haffuer sagt/
J hannem all sandhed findis
All Naade oc all miskund/
De skulle met Dieffuelen tuingis
Som hannem tro ingelund.
Seduane kand dem ey hielpe
Naar Dommen holdis skal/
Oc ey deris gamle Forfædre/
Christus bliffuer offuer dem alle/
Hans Ord skulle da fremgange/
Oc alle skulle Himmerig faa
Som hannem haffue gangit til haande/
|134rOc effter hans Lærdom gaa.
Priss være Gud euindelig
Som oss haffuer sine Ord send/
Met dem wi kunde bliffue salig/
Oc komme fra Dieffuelens tant/
De lære at tro Gud allene
Altid foruden galle/
Oc vor Jeffnchristen at tiene/
Det vnde oss Christus alle.
II. Om Guds Ords obenbaring/ oc om den ælendige blindhed vdi
Paffuedommit.
Nu lader oss tacke oc loffue/
wi Christne saa mangelund/
Gud for sin naade oc gaffue/
oc for hans store miskund/
Som hand oss nylig
|134vsende/
J sit Euangelio/
oc lærdom som hand selff kiende/
der hand dem døden frauende/
som stadig paa hannem vil tro.
Den hunger der stander om screffuit
Amos i det gamle Testament/
For Synden bleff hand oss omgiffuit
Som nu er obenbare kient/
Guds Ord wi lidet aff viste
For Menniskens løgen oc tant/
Det vaar indført met liste/
Oc lærdis oss dex paa at driste/
Antichristen der paa fant.
Gierninger lærdis oss at giøre/
Affguder aff Sten oc Træ
Dem skulde wi Klæder iføre/
Oc bøye for dem vore Knæ.
Det vaar en mectig gaffue
Huo der kunde øffue sig i/
|135rVist skulde hand Himmerig haffue/
Oc skillies ved alskens plaffue/
For Synden at være fri.
Vor Broder oc fattige Neste
Huilcken Gud oss elske bød/
Oc lærde at giøre det bæste/
Oc hielpe hannem aff hans nød/
Klagde hand at hannem monne tuinge
Kranckhed eller Fattigdom/
Endog wi hannem omginge
Daglige/ wi actede det ringe/
Oc lode som det oss ey kom.
Huad vil ieg lenger forklare
Vort leffnit oc onde anslag
Som er nu obenbare
Wi brugede til denne dag/
Til Gud ville wi indfalde
Endrectelig aff hiertens grund/
Hans godhed paa at kalde/
Oc kiendis oss Syndere alle/
Oc bede om naade oc miskund.
Gud for din euige naade/
Ansee dine fattige Faar/
Som storlig vaare stedde i vaade/
J mange hundrede Aar/
Borttag de onde hunde
|135vSom oss holde voct oppaa/
Oc vnd oss dem at høre
Der sandhed ville kungiøre/
Oc lære dine veye at gaa.
III. En Tacksigelse for Guds Ords obenbaring/ oc en Bøn at Gud vilde
opliuse de Forblindede.
O Herre Gud det kommer nu vd/
dit Ord som skiult vaar lenge/
vd aff din naade i mange maade/
som Paulus giffuer oss tilkiende/
Oc ydermere Apostler flere/
aff din Guddommelig villie/
Thi tacke wi dig ydmygelig/
at wi
|136r haffue leffuit den time.
At det met mact i Liusit nu er lagt
Det siunis vel obenbare/
O Gud min Herre dem naadig vær
Der dig daglige forsage/
Oc acte mere paa Menniskens lære/
End paa din hellige villie/
Lad dem forstaa at de ey maa
Met saadant tant bliffue frelste.
Vilt du met ære en god Christen være
Met Troen skalt du det beuise/
Sæt din tillid vdi alle tid
Dit haab oc tro paa Gud allene/
Elsk hannem offuer alt giør ingen falsk/
Det samme vil Gud saa haffue/
Jt rent hierte i dig vden falsk oc suig
Kand intet Creatur dig giffue.
Allene du Herre kant sadant giøre
Aff din wsigelige naade/
Huo det kand tro hand haffuer ro
Oc hannem kand intet skade/
Om det saa vaar at Paffuen soer
Hand vilde dit Ord fordriffue/
|136vDa kand hand ey/ du siger ney/
Thi skal hand det lade bliffue.
Hielp Herre Gud i denne nød
At de sig maatte omuende/
De icke betencke/ dit ord forkrencke/
Oc ville det intet kiende/
Men sige slæt/ det er wret/
Endog de det aldrig læsde/
Haffue icke heller hørd dit dyrebar Ord/
Er det ey ret Dieffuels væsen.
Jeg tror ey andit end det er sant
Som Paulus monne oss scriffue/
At skulle forgaa baade store oc smaa
Men dit Ord det skal bliffue
J euighed/ vaar der end vred
Mange forstockede Hierter/
Lade de ey aff da faa de straff/
Dieffuelen skal quiste dem nedre.
Gud er min Herre/ oc ieg den er
Som Døden kommer til gode/
Thi du foruist haffuer mig forløst
Met pine oc Døden den haarde/
Thi tacker ieg dig/ at du vilt mig
Effter din foriæt vel giffue/
Alt huad ieg bedis det skal mig vedis
J Døden ocsaa i Liffue.
|137rO Herre ieg haabis at du vilt dem
Vdi ingen nød forlade/
Der dit Ord nu aff hierte oc hu
Som gode Tienere fatte/
Du giffuer dem vist den euige trøst/
Oc lader dem aldrig forfaris.
Thi beder ieg du lad icke mig
Aff Dieffuelen nu mere daaris.
IIII. Om Guds Ords kundskab/ oc om deris vildfarelse/ som Guds Ord oc
villie icke kiende.
O Christe huor vaar din kundskaff/
Da Paffue Syluester leffde.
Da Keyser Constantinus gaff/
hannem Rom alt vnder sit velde.
Forsant tror ieg/ haffde den Paffue
|137v dig gennem dit Naadis liuss forstaait/
hand haffde visselig/ det Verdzlige Rige/
dig da til priss forsmaait.
Haffde Gratianus dig ret kient
Der hand begynte at dicte
Den Paffuelig Lou som kaldis Decret
Rommerske hantering paahitte/
Da haffde hand vel giffuit dig den ære
Oc vnder din Lærdom bleffuit/
Met huilcken du haffde met den hellig Aands naade
Alle Christnes hierte omdreffuit.
Haffde Keyser Nero disligest
Dig kient den tid hand raadde/
Hand haffde icke myrd saa mange Christne/
Tuungit dem fra dig at gange/
Disligest andre flere/ derfor vil ieg
Min tro fra Mennisken vende/
|138rAllene Herre dine Ord ere glæden min/
De lære mig dig ret at kiende.
V. Om Guds Ord dristelig at anamme/ oc om Trøst aff mange Exempler mod
Satans gruelig trusel.
Vaag op vaag op i Guds naffn/
du verdige Christenhed/
Oc tack din kieriste Brudgom/
i denne naadelig tid/
J huilcken hand dig sit Ord
haffuer nu vdsent igen/
Der met hand vil oss frelse/
saa mange som det
|138v ret elske/
det klinger i alle Land.
Men Dieffuelen Verdsens Første/
Som løgnens Fader er/
Hand vilde det gierne omstyrte/
Met suig hand forbiuder
At ingen skulde Guds Ord sige/
Ved Band oc gods oc Liff/
Hand lader mange fordriffue
Forbrende oc affliffue/
Det hielper hannem dog intet.
Hand skær fast met sine Tender
Satan oc hans partij/
Met trusel vil hand forfærde
Dig verdige Christenhed/
Dog bliff du fast ved Guds Ord/
Thi hand sørger for dig/
Hand siger/ huo dig nogen wret giør
Hans Øyesten hand der met rører/
Hand er din hielp visselig.
See huorledis Gud hialp Jøderne
Vdaff Egypti Land/
Oc i Røde haff forsenckte
Den Konning Pharao/
|139rJericho det maatte oc falde
For Guds Folck strax paa stand/
Aff de Trommeters skalle.
Alt saa hielper Gud dem alle
Som sette deris tro til hannem.
Oc de Madianiter
Giorde Guds Folck platz oc møde/
Oc de Amalekiter/
Guds Folck robte da til Gud/
Hand dem naadelig reddede
Formedelst Gedeon/
Den tid Guds Folck trommetede/
En Hedning den anden myrde
Hundrede oc tiue tusind mend.
Tenck huor tijt Gud beskermede
Fra Sauls haand Kong Dauid/
Den hand haffde myrd saa gierne/
Gud beuarede hannem oc met fliit
For hans egen Søn den skøne
Som kaldis Absalon/
Hand vilde hans liff bortnemme/
Dauid maatte da Rigit rømme/
Men dog der ind igen kom.
Merck huorledis Gud hialp at stride
Alt mod Jeroboam/
J Konning Abia tide/
|139vDen hand omkring sat haffde
At hand kunde icke vndkomme/
Da robte Folckit til Gud/
Saa flyde de Fiender met skamme/
Oc Guds Folck slo aff dennem
Femhundret tusinde døde.
Disligest hialp Gud at kampe
Assa den Konning bold/
Da Serah vilde fordærffue
Guds Folck met mact oc vold/
De monne da Gud paakalde
Aff gantske hiertens grund/
Thi maatte de Blaamend falde
Tusind gange tusind talde/
For Guds Folck samme stund.
See huorledis Gud reddede
Den Konning Ezechiam/
Den storlig truet haffde
Senacherib ved naffn/
Den sin Hær haffde stillet
Alt mod Jerusalem/
Aff dem Guds Engel felde
Firesindstiue tusind oc flere/
Oc saa giorde hand dem tam.
Hør oc huor Gud loed krige
For Konning Josaphat/
|140rDen tid hannem vilde fordriffue
Ammon oc Moab met mact/
Guds Folck haffde sorrig oc klage
Til Gud haffde det sin trøst/
De Hedninger loed Gud plage/
De toge hin anden aff dage/
Oc Guds Folck bleff forløst.
O Christenhed merck lige
Huor Gud sine Fiender slaar/
De mod hans Folck monne stride/
Hans mact er nu lige stor/
Hand kand dig vel beskerme/
Dine haar ere alle talde/
Lad du men Dieffuelen suerme/
Bliff du ved Guds ord gierne
Altid/ saa est du vduald.
VI. Om Guds Ords foractelse. Oc siungis met de Noder/ som/ Kommer til mig sagde Guds Søn/ siungis met.
JT gaat beraad vel betenckt mod
Det er i alle Sager god/
Den hellige Scrifft saa lærer/
Den sig vil begynde it Spil/
|140vOc saa sin daarskab fylge vil/
Det lyckis hannem fuld sielden.
J Verdslig ting er det io sant/
At ingen Viss det necte kand/
Dog skalt du bedre besinde/
At det er fast it daarligere Spil/
Naar en mod Gud sig sette vil/
Gud vil dog marcken vinde.
Lucifer det beuiser først/
Som vaar en Engel all ypperst
Hoss Gud i fryd oc glæde/
Men hand fant paa den Daarlighed
At hand Gud selff vilde være lig/
Aldrig hand det forgæder.
Adam som vaar den første mand
Der Gud selff skabte met sin haand/
Kom oss i platz oc møde/
For sin daarskab oc egit sind
Bleff all hans glæde vent omkring/
Kom oss met sig til Døde.
Spør du nu at huad daarskab er/
Den hellige scrifft hun dig det lærer
Det er Guds ord ey lyde/
Hand haffuer dig sagt huad dig bør giøre/
Om du ellers kunde hans Lærdom høre/
Vissdom skulle dig ey tryde.
|141rPharao vaar en Konge rig
Guds Folck hand haffde fast fangit
Giorde dem platz alle stunde/
Guds ord vaar hannem ret tuert imod/
Thi slo Gud hannem ned vnder sin Fod
Hand bleff paa Haffsens grunde.
Gamaliel den Vise mand/
Det er forgeffuis/ saa siger hand/
At ville Guds ord fordriffue.
Paulus fick det oc at forstaa
Da Gud monne hannem fra Hesten sla/
Til Damascum der hand vilde ride.
Betenck dig vel huad du slaar paa/
Naar du Guds ord ey høre maa
Der hand dig naadelig sender/
At du skulle bliffue der met Guds Barn/
Oc du holder dem for løgn oc skarn/
Guds vrede paa dig vender.
Du est selff Viss oc gantske klog/
Du meen du haffuer ey behoff
At du aff Gud skulle lære/
Det sind haffuer dig Satan giffuit/
Thi hand missunder dig liffuit/
Hand vil dig ey ombære.
Du Orme sæck oc vsle Mad/
Som vil de Ord ey giffue act
|141vDer Gud selff haffuer talit/
Huort vilt du hen din siste tid/
Naar Verden all forlader dig/
Din tid er da forhalit.
Du ligger oc vender Næsen op/
Huor er din mact du arme Krop/
Du haffuer Guds ord fast hadit
Den tid du vaarst i Verden til/
Nu Gud det lenger ey lide vil/
Nu haffuer du Striden tabit.
Du haffuer forsmaad den dig haffuer skabt
Som alting haffuer i sin mact/
Du kant hannem ey vndløbe/
Hand robte fast/ bad dig komme/
Men du holt det for hans gammen/
Dyrt nock skalt du det kiøbe.
Gud vil da sla vnder Christi Fod
Dem som hans Ord haffue strid imod/
Oc fylge deris egne Drømme/
Oc leffuit wgudfryctelig/
Deris daarskab vil da ende sig/
Hand skal dem da fordømme.
Thi vender om baade Quinde oc Mand/
Giffuer eder vnder Guds veldige haand/
Oc lader eder vnderuise
Met de Ord som Gud selff haffuer sagt/
|142rAff hiertens grund giffuer paa dem act/
Oc lærer Gud at prise.
VII. Om Guds Ords priss/ ved Exempler aff det Gamle oc ny
Testament.
Fryder eder i denne tid/
i ypper Christne alle.
Thi Guds ord i alle lande vijd
vdrobis/ at det monne skalle.
Det kand ey hindris aff nogens suig/
ey aff Tyranner grumme.
Guds ord det bliffuer euinde
|142vlig/
for Onde oc for Fromme.
ADAM for sin wlydigheds skyld
Haffde visselig fortabt bleffuit/
Men Gud som er aff Naaden fuld
Haffuer hannem it Lyffte giffuit/
Det Ord anammit hand til sig/
Der aff sig trøste kunde.
Guds ord det bliffuer euindelig
For gamle oc for Vnge.
NOE vaar en Gudfryctig mand
Den Gud haffde selff vdkaarit/
Thi paa Guds Ord sig trøstede hand/
En Eed haffde Gud hannem sorit
Ey mere at sende Vandflod slig/
Sin vrede vilde hand lade vige.
Guds Ord det bliffuer euindelig
For Fattige oc for Rige.
ABRAHAM mod naturlig skel
Da trode hand Gud sin Herre/
Til retuished regnits det hannem vel/
Hans Sæd vilde Gud formere.
Saa giorde oc Gud mod alle tillige
|143rSom paa hans Ord vaare trygge.
Guds Ord det bliffuer euindelig/
Alle dem som der paa bygge.
LOTH vaar en mand som fryctede Gud/
Gud hannem tho Engle sende/
Bad hannem fare aff Sodoma vd/
Hand skulde sig ey omuende/
Strax loed Gud regne hastelig/
Baade Jld oc Suaffuel nedfalde.
Guds Ord det bliffuer euindelig/
Regerer oc styr oss alle.
DAVID en Konning from oc Herre
En mand ret effter Guds villie/
Som hand anamme monne Guds lære/
Saa Gud sit Ord opfylde/
Aff hans Sæd loffuit Gud visselig
Christus skulle Menniske vorde.
Guds Ord det bliffuer euindelig
J Himmelen oc paa Jorden.
IESVS CHRISTVS Marie Søn
Aff den hellig Aand vndfangen/
Huad Propheter spaade om hannem skønt/
Det haffuer hand alt gennem gangen.
Gud sagde/ denne behager mig/
Det er min Søn/ hannem hører.
Guds Ord det bliffuer euindelig/
|143vHannem skulle wi loffue oc ære.
Nu hører oc mercker met flijt/
Huad oss fremdelis bescriffuis
J det ny Testament saa vijt/
J huilckit alt fulddriffuis
Huad før vaar spaad i fordom tid
Om Christo Gud vor Herre.
Guds Ord det bliffuer euindelig/
Vdspredis altid mere.
MATTHEVS Leui Euangelist/
Som vaar aff Toldboden kaldit/
Den første Cantzeler er hand vist/
Lærer oss at søge alle
Den Frelser/ som siger trøstelig/
Kommer i Bedrøffuede alle.
Guds Ord det bliffuer euindelig/
Det kand icke forfalde.
MARCVS hand er den anden vist/
Som rigelig vdbreder
Jertegen store om denne Christ/
Oss alle der met henleder
Til troen/ At hand er naaderig
Retfærdighed oss bereder.
Guds Ord det bliffuer euindelig/
Huad heller mand leer eller græder.
LVCAS er den tredie aff de
|144rSom vidnisbyrd der om bære/
Hand scriffuer det klarlig som wi maa see/
Huor storlig Gud oss ærer/
At hand sin Søn aff Himmelen hid
Loed sig til oss wmage.
Guds Ord det bliffuer euindelig/
Naar vantro gaar tilbage.
IOHANNES en Discipel køn
Hand monne den fierde være/
Vdi Guds ord en Scriffuer skøn/
Giffuer oss en christelig Lære/
Huor wi met Tro oc Kierlighed
Jt helligt Leffnit skulle føre.
Guds Ord det bliffuer euindelig/
Jngen kand det modstand giøre.
PAVLVS er det vdualde Kar/
Hand er den rette Kierne
Som den Trette giør obenbar/
Aff huilcken vredis gierne
Verdsens Vise oc Kettere snilde/
Som storme oc fnyse saare.
Guds Ord det bliffuer euindelig/
Gud det for Verden beuarer.
O Paule hui begynder du
Saa dybelig at scriffue/
Menniskelig fornufft modstride
nu
|144v Hendis gierning at fordriffue/
Allene Troen ophøyes aff dig
At hun alting vdretter.
Guds Ord det bliffuer euindelig/
Dog mange der imod tretter.
PETRVS oc andre Apostler gode
Fremføre oc denne Lære/
At wi som tro faa hielp oc bod
Ved Jesum Christ vor Herre/
Til hannem foruise de oss met fliid/
Ved hannem wi hielpis skulle.
Guds Ord det bliffuer euindelig
For Løffuer Biørne oc Vlffue.
O Menniske skick dig nu her saa/
Din gode Tycke lad fare/
Guds Ord oc Scrifften skalt du tro/
Paa det du kant beuare
Samuittighed din/ oc tryggelig
Dig gantske der paa forlade.
Guds Ord det bliffuer euindelig/
Lærer oss Liffs vey oc maade.
O Jesu Christ Guds leffuendis Søn
Lad oss icke fra dig vige/
Paa det wi skulle ey faa ond løn
Om Menniskers lære sig snige
Jnd blant oss/ met stor mord oc suig
|145rAt øde oss alle sammen.
Guds Ord det bliffuer euindelig
Nu oc til euig tid/ Amen.
Loffuer Gud vdi euighed
J Christne aff hierter rene/
At hand sit Ord haffuer nu vdspreed/
Det er hans gierning allene.
Menniskers Lære ere wduelig
Vaare de end alle tilsammen.
Guds Ord det bliffuer euindelig/
Nu siunge wi gladelig/ Amen.
VIII. En Bøn om Guds Ords varafftige krafft i vore Hierter. Siungis lige
som/ Nu er oss Gud miskundelig etc.
O Fader vor barmhiertig oc god
Som oss vilde til dig kalde/
Oc stencke oss met Christi Blod
Som borttager Synder alle/
Lad komme til oss dit hellige Ord/
Din villie kand det forklare/
Som skabet haffuer Himmel oc Jord/
Det maa vor lære være/
|145vAt wi ey vilde fare.
Saa robe wi alle nu til dig/
Oss er ey andet til raade/
Thi ingen tager dine Ord til sig
Vden hand faar din naade.
O hellige Fader tenck der paa
At Dieffuelen giør oss vaande/
Oc vil oss tage dine Ord bort fra
Oc komme oss sig til haande/
Thi send oss nu den hellig Aand.
O Gud oc Menniske Jesu Christ
Som Synden paa dig lagde/
Du viste vel selff vor store brøst
Men du Mandommen haffde.
O Jesu Christ vor Broder kier
Verdis dit løffte at holde/
Husualeren lad komme her
Som oss lærer sanning alle/
At wi icke fra dig falde.
O du gode hellig Aand kom/
Slid sønder Dieffuelens snare/
Lad Guds Ord faa i vort hierte rum
At det maatte hoss oss være/
Saa bliffue wi alle rene giorde/
Oc prise vor Gud i sanning
Aff Jesu Christi euige Ord/
|146rDen wi tacke allesammen/
Nu siungendis alle Amen.
![[131v]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/316.jpg){kind=link}
