Hans Thomissøn: Den danske Psalmebog

[131v]

Om Guds Ord.

I. Loffuer Gud i fromme Christneetc. M. D. xxx.

Loffuer Gud i fromme Christ|132rne/
quæder oc værer glad/
met Konning Dauid Psalmiste/
priser Gud i allen stad/
at Guds ord monne nu klinge/
saa vijt offuer alle Land/
der met wi Christum finde/
vor eniste Frelsermand.
Gud haffuer aff sin naade
Opuect en Christen mand/
Guds ord monne hand fremdrage/
Der met beuiser hand
At wi som kaldis Christne
Haffue lenge farit vild/
Til alt got værit visne/
Det vaar vor Lærefædris skyld.
Ret vey til Himmerige
|132vEr Guds Ord vden tuil/
Som Christus selffuer siger/
Huo hannem følger far ey vild.
Men wi haffue det foractit/
Jngen tro satte wi der paa/
Thi haffuer oss Gud bortkastit/
Oc loed oss i Mørcke gaa.
Alt det som wi monne giøre
Vaar ingen Mand nytteligt/
Thi Dieffuelen monne oss føre
Ret mod Guds Ord altid/
Met falske Jertegen oc Drømme
Satte hand sin snare for oss/
At wi skulle Guds ord glemme/
Oc saa met hannem forgaa.
Hand haffuer oc ladit scriffue
Mod Guds ord Lærdom ny/
Der met hand monne forgiffue
Alle dem som Guds Ord sky/
Oc sette deris haab til andit
End Christi pine oc Død/
De ere aff Gud forbandit/
Oc komme til Helffuedis glød.
Der paa skal Mand dem mercke
Som Dieffuelens Lærdom følge/
At de ville altid gierne
|133rHaffue deris egen villie/
Oc følge deris egen sinde/
Oc Menniskens Lærdom falsk/
Guds Ord ville de ey nemme/
Det er dem beskt oc huast.
De holde mere aff deris vane
Oc gamle Forfædris dict/
End aff Guds ord det sande
Oc Gud Faders hellige scrifft/
Som aff euig tid haffuer værit/
Dog sige de at det er nyt/
Guds ord haffue de forladit/
Dieffuelens Lærdom til dem byt.
De klæde Stocke oc Stene/
Oc holde besynderlige dage/
Der met ville de Gud tiene/
Oc derfor Himmerig haffue.
De Fattige lade de fryse/
Oc lide hunger oc nød/
Gud bød wi skulle dem spise/
Hans bud wi intet skøde.
Er det icke en stor blindhed
At de ville Gud ey tro/
Som er den euige sandhed/
Oc vil giffue euige ro
Alle dem hans Lærdom følge/
|133vDet haffuer Christus fortient
Alt oppaa Kaarssens gallie/
Der til vaar hand vdsent.
Gud Fader haffuer sin Søn skickit
Til alles vor Salighed/
Hand haffuer oss sin Scrifft giffuit/
Hun er fuldkommelig/
Hun kand dig all sandhed lære/
Alt det dig er nytteligt/
Wi behøffue ey Mestere flere/
Christus giffuer Himmerig.
Thi lade wi dem nu fare
Som tro paa sin egen krafft/
Wi ville hoss Guds ord være/
Tro huad Christus haffuer sagt/
J hannem all sandhed findis
All Naade oc all miskund/
De skulle met Dieffuelen tuingis
Som hannem tro ingelund.
Seduane kand dem ey hielpe
Naar Dommen holdis skal/
Oc ey deris gamle Forfædre/
Christus bliffuer offuer dem alle/
Hans Ord skulle da fremgange/
Oc alle skulle Himmerig faa
Som hannem haffue gangit til haande/
|134rOc effter hans Lærdom gaa.
Priss være Gud euindelig
Som oss haffuer sine Ord send/
Met dem wi kunde bliffue salig/
Oc komme fra Dieffuelens tant/
De lære at tro Gud allene
Altid foruden galle/
Oc vor Jeffnchristen at tiene/
Det vnde oss Christus alle.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.