[134r]
II. Om Guds Ords obenbaring/ oc om den ælendige blindhed vdi
Paffuedommit.
Nu lader oss tacke oc loffue/
wi Christne saa mangelund/
Gud for sin naade oc gaffue/
oc for hans store miskund/
Som hand oss nylig
|134vsende/
J sit Euangelio/
oc lærdom som hand selff kiende/
der hand dem døden frauende/
som stadig paa hannem vil tro.
Den hunger der stander om screffuit
Amos i det gamle Testament/
For Synden bleff hand oss omgiffuit
Som nu er obenbare kient/
Guds Ord wi lidet aff viste
For Menniskens løgen oc tant/
Det vaar indført met liste/
Oc lærdis oss dex paa at driste/
Antichristen der paa fant.
Gierninger lærdis oss at giøre/
Affguder aff Sten oc Træ
Dem skulde wi Klæder iføre/
Oc bøye for dem vore Knæ.
Det vaar en mectig gaffue
Huo der kunde øffue sig i/
|135rVist skulde hand Himmerig haffue/
Oc skillies ved alskens plaffue/
For Synden at være fri.
Vor Broder oc fattige Neste
Huilcken Gud oss elske bød/
Oc lærde at giøre det bæste/
Oc hielpe hannem aff hans nød/
Klagde hand at hannem monne tuinge
Kranckhed eller Fattigdom/
Endog wi hannem omginge
Daglige/ wi actede det ringe/
Oc lode som det oss ey kom.
Huad vil ieg lenger forklare
Vort leffnit oc onde anslag
Som er nu obenbare
Wi brugede til denne dag/
Til Gud ville wi indfalde
Endrectelig aff hiertens grund/
Hans godhed paa at kalde/
Oc kiendis oss Syndere alle/
Oc bede om naade oc miskund.
Gud for din euige naade/
Ansee dine fattige Faar/
Som storlig vaare stedde i vaade/
J mange hundrede Aar/
Borttag de onde hunde
|135vSom oss holde voct oppaa/
Oc vnd oss dem at høre
Der sandhed ville kungiøre/
Oc lære dine veye at gaa.