[140r]
VI. Om Guds Ords foractelse. Oc siungis met de Noder/ som/ Kommer til mig sagde Guds Søn/ siungis met.
JT gaat beraad vel betenckt mod
Det er i alle Sager god/
Den hellige Scrifft saa lærer/
Den sig vil begynde it Spil/
|140vOc saa sin daarskab fylge vil/
Det lyckis hannem fuld sielden.
J Verdslig ting er det io sant/
At ingen Viss det necte kand/
Dog skalt du bedre besinde/
At det er fast it daarligere Spil/
Naar en mod Gud sig sette vil/
Gud vil dog marcken vinde.
Lucifer det beuiser først/
Som vaar en Engel all ypperst
Hoss Gud i fryd oc glæde/
Men hand fant paa den Daarlighed
At hand Gud selff vilde være lig/
Aldrig hand det forgæder.
Adam som vaar den første mand
Der Gud selff skabte met sin haand/
Kom oss i platz oc møde/
For sin daarskab oc egit sind
Bleff all hans glæde vent omkring/
Kom oss met sig til Døde.
Spør du nu at huad daarskab er/
Den hellige scrifft hun dig det lærer
Det er Guds ord ey lyde/
Hand haffuer dig sagt huad dig bør giøre/
Om du ellers kunde hans Lærdom høre/
Vissdom skulle dig ey tryde.
|141rPharao vaar en Konge rig
Guds Folck hand haffde fast fangit
Giorde dem platz alle stunde/
Guds ord vaar hannem ret tuert imod/
Thi slo Gud hannem ned vnder sin Fod
Hand bleff paa Haffsens grunde.
Gamaliel den Vise mand/
Det er forgeffuis/ saa siger hand/
At ville Guds ord fordriffue.
Paulus fick det oc at forstaa
Da Gud monne hannem fra Hesten sla/
Til Damascum der hand vilde ride.
Betenck dig vel huad du slaar paa/
Naar du Guds ord ey høre maa
Der hand dig naadelig sender/
At du skulle bliffue der met Guds Barn/
Oc du holder dem for løgn oc skarn/
Guds vrede paa dig vender.
Du est selff Viss oc gantske klog/
Du meen du haffuer ey behoff
At du aff Gud skulle lære/
Det sind haffuer dig Satan giffuit/
Thi hand missunder dig liffuit/
Hand vil dig ey ombære.
Du Orme sæck oc vsle Mad/
Som vil de Ord ey giffue act
|141vDer Gud selff haffuer talit/
Huort vilt du hen din siste tid/
Naar Verden all forlader dig/
Din tid er da forhalit.
Du ligger oc vender Næsen op/
Huor er din mact du arme Krop/
Du haffuer Guds ord fast hadit
Den tid du vaarst i Verden til/
Nu Gud det lenger ey lide vil/
Nu haffuer du Striden tabit.
Du haffuer forsmaad den dig haffuer skabt
Som alting haffuer i sin mact/
Du kant hannem ey vndløbe/
Hand robte fast/ bad dig komme/
Men du holt det for hans gammen/
Dyrt nock skalt du det kiøbe.
Gud vil da sla vnder Christi Fod
Dem som hans Ord haffue strid imod/
Oc fylge deris egne Drømme/
Oc leffuit wgudfryctelig/
Deris daarskab vil da ende sig/
Hand skal dem da fordømme.
Thi vender om baade Quinde oc Mand/
Giffuer eder vnder Guds veldige haand/
Oc lader eder vnderuise
Met de Ord som Gud selff haffuer sagt/
|142rAff hiertens grund giffuer paa dem act/
Oc lærer Gud at prise.
![[140r]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/333.jpg){kind=link}
