|150rOm Louen oc Euangelio/ om Synden/ Syndernis
forladelse/ Retfærdighed/ Troen oc gode Gierninger.
I. Den XIIII. Psalme/ Dixit insipiens in corde suo,
non est Deus. D. Morten Luther.
Saa taler den wuise mund/
Den rette Gud wi mene/
det siger hand ey aff hiertens grund/
hans gierning giffuer det tilkiende/
Hans hellighed er for Gud stor spot/
i all hans
|150v gierning er intet got/
Jngen aff dem Gud ret dyrcke.
Gud selff aff Himmelen saa her ned
Paa alle Menniskers Sønner/
Da hand deris gierning haffde seet/
Om hand nogen kunde finde
Der hans Ord oc vey for øyne haffde/
Oc noget effter hans villie giorde/
Der kunde hand vel paa acte.
Der vaar ingen paa rette vey
De vaare alle afftrædne/
Alle giorde ont/ de straffedis ey/
Huer haffde onde seduane/
Jngen aff dem giorde aff hiertet gaat/
Jhuor meget de haffde aff Gud faat/
Thi maatte hand til at tale.
Huor lenge ville i vanuittige være/
Eders ondskab ey forlade/
Oc spare mit Folck effter min villie/
Oc giøre dem ingen skade/
|151rNu vel i tro ey ret paa Gud/
J kalde paa hannem ey effter hans Bud/
J ville eder selff forsørge.
Derfor haffue de aldrig ro/
Men altid monne de frycte/
Gud hoss de Fromme vil altid bo
De sig paa hannem forlade/
Der offuer forsmaa den Armis raad
Oc holde hannem alt for spot oc had/
At Gud hans trøst er vorden.
Huem skal Jsrael den arme
Saligheden giffue?
Gud vil sig sit Folck forbarme
De Fangnis frelser bliffue/
Det vil hand giøre ved sin Søn
Der aff bliffuer Jacob gantske køn
Oc Jsrael sig glæder.
II. Guds Søn er kommen aff Himmelen nedetc.
Guds Søn er kommen aff Himmelen
|151v ned/
thi hand oss inderlig elskte/
Vor gierning ere wduelig/
de kunde oss icke frelse.
Thi tro wi alle paa Jesum Christ/
at hand er all vor Salighed vist/
oc haffuer oss Himmerig forhuærffuit.
Huad Gud i Louen oss budit haffde
Da wi det icke kunde giøre/
Thi vaare wi vnder Guds vrede alle
Vor bøn vilde hand ey høre/
Wi skulle være gode aff hiertens grund/
Men wi ere onde i allen stund/
All vor krafft er fordærffuit.
Dog meente wi saa i vor blindhed/
At Gud haffde Louen vdgiffuit
Ret lige som wi haffde selff kundit
|152rAlt effter hendis villie leffuit/
Men hun er icke vden it Speil
Som oss vor vanart vise vil
Der lønlig boer i hiertit.
Den samme vanart wi ingelund kunde
Aff vor egen mact forlade/
Endog wi det tijt forsøge monne
Synden vilde dog offuer oss raade/
Wi siuntis vduortis være hellig
Men i hiertet vaar Syndsens lyst oc suig
Det Guds Lou slet fordømmer.
Wi skulle Gud frycte aff hiertens grund/
Til hannem all vor tro sette/
Oc elske hannem baade met hierte oc mund/
Oc aldrig hans Bud forgætte/
Wi skulle alle Menniske haffue kier
Saa vel vore Fiender som vore venner/
Aff hiertet dem alt gaat vnde.
Her maa wi see vor Naturis mact
Oc syndige art begribe/
Hun skulde det giøre som nu er sagt
Om hun vilde met Gud bliffue/
Men hun er her altid imod/
Sin Fiende kand hun ey være god/
Oc Gud kand hun ey frycte.
Nu skulle Guds bud opfyldis vden brøst
|152vEllers maatte wi alle fortabis/
Thi vdsende Gud sin Søn Jesum Christ
Loed hannem for vor skyld plaffuis/
Hand haffuer Guds bud allene opfylt/
Der met Gud Faders vrede stild
Der offuer gick oss alle.
Oc naar de nu opfylt ere
Aff Christo/ som dem kunde holde/
Her skulle wi Christne Menniske lære
Vor Christne Trois krafft hin bolde/
Jcke andet end tro min Herre kier
Din pine oc Død min salighed er/
Du haffuer for mig betalit.
Der paa ieg tuiler intet met alle
Dine Ord kunde icke bedrage/
Du badst intet Menniske i mishaab falde/
Det drager du icke tilbage/
Huo paa dig tror oc bliffuer Døbt
Til hannem haffuer du Himmerig kiøbt/
At hand skal icke fortabis.
Denne tro hielper oss for Gud allene
Om wi hende i hiertet beuare/
Hun giffuer fra sig it saadant skin
Gode gierninger kand hun ey spare/
Til Gud allene strecker sig en ret tro
Men Kierlighed giør alle Mennisker gaat
|153rOm du est aff Gud fødder.
Guds Bud lære oss at kiende vor Synd
De sla vort hierte neder/
Saa kommer det hellige Euangelium
Oc trøster oss alle/ oc siger/
Kommer alle til Christ/ hand vil eder glæde/
Vnder Louen er sorrig oc møde at leffue
Met hendis gierninger alle.
Ret gode gierninger komme visselig
Aff Troen/ den Gud i oss skaber/
Guds Aand haffuer hun vden tuil met sig/
Alt gaat hand i oss mager/
Dog giør Troen oss salig allene/
Gode gierninger skulle vor Jeffnchristen tiene
Der paa wi den rette tro mercke.
Vort haab det bijer taalmodelig
Effter det Guds ord oss ietter/
Saa lenge det skeer met glæde oc fred
Alting i Guds haand setter/
Hand veed vel huad oss nytteligt er/
Alting lader hand oss gaffnlig være/
Der paa skulle wi ey tuile.
Oc om du finge saa stor modgang
At Gud siuntis være dig vreder/
Dog see du til/ at ingen tuang
Dig fra din tro bortleder/
|153vMen bliff fast ved Guds ord altid/
Hand siunis være vred/ hand er dog blid/
Thi lad dig icke forfære.
Gud Fader oc Søn oc den hellig Aand
Hannem ville wi prise allesammen/
For sin godhed i alle Land/
Oc bede hand vilde fuldkomme
Det hand i oss nu haffuer begynt/
Sig selff til priss euindelig/
Hans Naffn kunde helligt giøris.
Hans Rige tilkomme/ hans villie ske
Her paa Jorden som i Himmelens throne/
Vort daglige Brød oss i dag giffue/
Vore Synder vilde skone
Ret lige som wi vore Modbrydere giøre/
Oc vilde oss icke i Fristelse føre/
Men frelse oss fra Ont/ Amen.
III. Aff Adams fald er plat fordærffdetc.
Aff Adams fald er plat fordærffd/
|154r all vor natur oc sinde/
Den Synds forgifft er paa oss ærffd/
at wi maa plat forsuinde/
Vden Christi trøst der oss forløst
haffuer fra den store skade/
der i Adam oss alle kom/
Guds vrede paa oss lagde.
Men Ormen haffuer Euam forraad/
At hun er slet affalden
Fra Guds ord/ oc haffuer det forsmaad/
Der met hun paa oss alle
Kom euig Død/ saa vaar jo for nød
At Gud oss vilde giffue
Sin kiere Søn/ den naadsens Thron/
J den wi maatte leffue.
Som oss nu haffuer den gamle Adam
Met sin Synd alle fordærffuit/
|154vSaa haffuer Christus vor Frelsermand
Oss Guds venskab forhuærffuit/
Oc som wi alle aff Adams fald
Den euige Død haffue arffuit/
Lige saa haffuer Gud met Christi død
Det alt fornyet oc færdit.
Men oss nu Gud sin Søn haffuer skenckt
Da wi hans Fiender vaare/
Hand bleff for oss paa Kaarssit hengd
Och saa til Himmels faren/
Der met hand oss fra Dødsens platz
Haffuer løst/ om wi tro stedis
Paa hannem allene/ Guds Ord det rene.
Huo vil da Døden ræddis?
Hand er den rette Vey Liuss oc Port/
Hand er Sandhed oc Liffuit/
Gud Faders Raad oc euig Ord
Der hand oss haffuer giffuit/
Der paa wi oss altid met trotz
Maa visselig forlade/
At ingen kand oss aff hans haand
Met vold eller mact vdtage.
Fra Gud vel langt det Menniske er
Fra Salighed oc glæde/
Der trøst hoss noget Menniske søger
Oc ey hoss Gud vor Herre/
|155rHuo anden trøst end Jesum Christ
J sit hierte vil sette/
Hand er paa stand i Dieffuelens haand/
Oc lader sig snart forskrecke.
Men huo som haabis oc tror paa Gud
Hand bliffuer tryg i sande/
Thi hand paa en fast Klippe haffuer bygd/
Endog paa hannem monne komme
Modgang oc nød/ mand haffuer dog
Aldrig seet det Menniske falde/
Der haffuer sin trøst til Jesum Christ/
Hand hielper dem vist alle.
Saa beder ieg nu aff hiertens grund
Du ey fra mig borttager
Dit hellige Ord/ vdaff min mund/
At mig min Synd ey skader
Der i mig boer/ ieg dig vel tror
Du haffuer saa gaat it rycte/
At huo til dig kand giffue sig/
Hand tør ey Døden frycte.
Dit hellige Ord det viser oc ret
At wi kunde ey vildfare
Huo det kand faa i Hiertet sit/
Det skin strax obenbare/
Met all godhed beuiser sig
Den ædele Guds gaffue/
|155vDen hellig Aand regerer dem
Der Haab til Gud allene haffue.
IIII. En Klagemaal om denne tids gruelige Synder. Her Aruid Perss.
O Verden huor gruer mig for dit væsen/
naar vilt du opnæse/
oc rese aff Synden/
aff Dieffuelen est du bunden
til Helffuedis fart.
O nød/ O jammer/ O ælende/
Saa vden maade oc ende/
Alle stende paa Jorden/
Skendelige forførde vorde/
|156rDet gremmer mig hart.
Døu/ Blind er huer nu i de Sager/
Der i hand skulde vaage/
Oc tage sig vare/
At hand salig maatte fare
J Euighed.
Gantsk Mesterlige oc wformercket/
Dieffuelen saadant vercker/
Oc stercker sin Skare/
Vden all fryct oc fare/
J stor tryghed.
Guds ord der mod rober oc lærer/
Jngen sig forbedrer/
Huer ærer ond Selskab:
Rende i hob til Helffuede aff/
Som i en Dantz.
Synd er ey nu mere for synd actit/
Men huer for sig tracter/
Oc vocter/ huad løst er/
Der til huer nu sig trøst er/
Aldelis gantsk.
Mand finder ey nogen sted vdi Landen/
Guds fryct mere for haanden/
Synd/ klander regerer/
Vng/ Old/ Arm/ Rig sig tierer
J ondskab frijt.
|156vBrask/ bram/ Guds ædele gaffuer skender/
Stor kaast huer tiluender
Oc blender vden sorrig/
Skulde hand end laane oc borge/
Det staa sin tid.
Det vaare vist io it Christeligt stycke/
Maadelige sig skicke/
Vaar icke slem Daarhed/
Mod Gud oc nødtørfftighed/
J spillet mest.
Fraadzeri vraal skraal suerie sla met neffue
Stedz vdi suss hen sueffue/
Oc leffue som Bester/
Acter mand nu aller mest
For tidkort best.
Huo tencker at Gud vil ey sligt haffue/
Huad hielper alle dage
Den skade beklage/
At Gud straffer oc plager
Synden met Død.
Dieffuelen kand mand nu saa til ære
Gierne villig at være/
Kaast tære/ ringe acte/
Egit beste her ey betracte/
Heller Brødris nød.
Men huad til Guds ære kunde komme/
|157rGuds ord oc Christendomme
Til fromme fra arghed/
Der kand mand intet vden Karighed/
Tui dig den skam.
Det er stor Blindhed som ieg mener/
Det maatte stocke oc stene
Vel væne de plager/
Der met Gud saadanne Sager
Vil straffe gram.
Huad vil mand nu om saadanne klage
Der Dieffuelen behage/
Oc voffue liff leffnit/
Gods/ ære/ Hustru/ børn offuergiffuit/
Mod Guds forbund.
Oc de megit Christeligt blod vdspilde/
Sit Færne land foruilde/
Wmilde i Sager/
Huilcket Dieffuelen behager
Vel allelund.
Hoer/ Bolerj er Hiertens gilde/
Slem snack det kand kilde
Aarle silde legemit/
Hoffmod/ Had/ tuedrectighed/
Wlydighed.
Den onde roed Gerighed til Rigdom
Er Gud all Verden om/
|157vDer aff kom den vaade/
At ey ret brugis Guds naade/
Til salighed.
Ah huo kand all ondskab fortellie/
Der aff dybiste Helffuede
Opuelder vden maade/
Lader sig huercken stoppe eller raade/
Nogrelund dissuer.
Mand siunger/ mand maner/ mand lærer/ mand straffer/
Jngen fruct mand skaffer/
Det napper dog intet/
Saa slet Verden forblindet
J arghed er.
Adelen aff ære oc dygd mon sigis/
Ædel naffn dem giffuis
Oc scriffuis til ære/
Om de det alle fuldgiøre
Findis nu vel.
Borger oc Bønder som de mene/
Acte Guds ord rene/
Dog ene i Kircken
Siunis de Gud at dyrcke/
Er det oc skel?
Guds ædele Sæd paa veyen trædis/
Aff Fule opædis/
|158rEy glædis paa stene/
Torn monne hende oc formene
At giøre fruct.
Ey hielper at Gud straffer oc ræder/
Met Jld/ Vand oc væder/
Wglæder/ Dyre tide/
Pestilentz/ Krig/ Oprør/ quide/
Følger dog ingen tuct.
Derfor kiere Herre/ dig dog hid vende/
Paa ondskab giør ende/
Lad kiende din Doms stund/
Dieffuelen sla ned i grund/
Met din Haand vel hart.
Din Herlighed/ O Christ/ sig skynde/
Din Basun lad klinge/
Forsuinde alt wkrud/
Hielp oss vel aff Verden vd/
Jo snart jo snart.
Det begære alle Christne fromme/
Til priss dit Naffn komme/
Hørsomme vden gammen/
Oc sige alle sammen
Amen Amen.
|158v V. O du forgifftige
Verden.
O du forgifftige Verden/
huad du est fuld aff suig/
Du spiller fast met din Lærdom/
til falskhed met stor fig/
naar nogen vil dig rette/
strax vilt du mod hannem trette/
Du vilt hannem ey lyde/
met løgn oc squalder giør du wmag/
at fordømme
|159r til grunde hans sag/
det vil dig dog en gang/
naar du stander i rette for Dom fortryde.
O Fader du siger oss alle
Huor huer nu forgifftig er/
Dog wi dig Fader monne kalde/
Ret baade Leeg oc Lærd/
Wi kaldis være alle Christne/
Dog ere mesten visne/
Oc haffue ret ingen ro/
Hin anden at besuige met list
Kort ere wi tilrede foruist/
Wi passe ey paa det er
Din Guddommelig rette befaling imod.
O Jesu Christ vor broder
See til din lille Hiord/
Du est vor Hyrde saa goder
Fri oss fra Dieffuelens mord/
|159vDe ere saa mange paa støde
Oc ville oss plat legge øde/
Forargelse stor optende
Met vold/ suig/ hoer/ løgn oc bedragerj/
End ville de for dig være fri/
Men du haffuer selff sagt
Oc ladet dit Ord forkynde deris ende.
O du søde hellig Aand kom
Fordriff all falsk oc suig/
Hoss dem som tror din Lærdom
Lad Christ være i dem rig/
Saa gaar det vel met alle
Aff hiertet Gud tilfalde/
Hand hielper oss allen stund
Forsørger baade til Liff oc Siel
At wi ey lenger bliffue Syndsens træll/
Thi sige wi hannem
Stor tack priss oc loff aff hiertens grund.
VI. J Verden er stor Modgang/ stor falsk oc suig.
J Verden er stor modgang
|160r stor falsk oc suig/
oc mest aff dem som sig sige Christelig/
huad helder de ere Ædel eller arme.
Saa mangtit Menniske er til ieg sige vil/
som denne Verden belurer met sit spil/
der offuer den høyeste Gud sig forbarme.
Hoffmod er stor Aarsage til/
hun ene allting regere vil/
oc ingen met sig vnde/
Gerighed er oc en roed/
hun er ret intet god/
hun flecker som sultne hunde.
|160vAh ma
mmon huad du est fuld met frost oc
kuld
Dit spil er en begyndelse til Sølff oc Guld/
Du mangtet hierte køler fra Guds lære/
Ah hofferdighed du est en slemmer gest
Du kant oc skicke dine Lemmer allsombest
At de tencke til euig tid her være/
Men Døden tager dem met hast/
Du leer oc skricker du fule gast/
Du haffuer dem i dine Lencker/
At de ey i deris tid
Kiende Gud være dem blid/
Falsk løn du dine Tienere skencker.
Christ hielp oss alle vel fra stort wskel
Som kiød oc blod oc Satan mod vor Siel
Met wkyskheds mangefold synd bedriffue/
Der til met had oc affuind offuer huert bord
Som fører kiff bulder oc blodige mord/
Alt som Cain monne Abel affliffue.
Den synd fortærer hiertet mest
J Scrifften findis hun alleruerst/
Vor Gud mon Kierlighed være/
Huo der vil være hans Brud
Denne synd skal hand driffue vd/
Saa met Christo kronen bære.
OPueck oss Herre altid oc vær oss blid/
See til oss met dine naadelige øyne hid/
|161rFra all vor brøst du kant oss fri oc frelse/
Dig være priss oc ære vor Broder kier/
Wi tro oss i dig salig at være/
Det lærer oss den hellig Aands bekiendelse/
Ved hannem gaa wi dristelig frem/
Gud Fader hielp du alle dem
Din kiere Søn tilfalde/
Læg all vor synd/ giør oss sund
Vor Gud aff hiertens grund/
Saa bliffue wi dine Børn alle.
VII. Jeg maatte vel om ieg kunde begribeetc.
Jeg maatte vel om ieg kunde begribe/
græde ret blodige taare/
For den suig som Satan monne bedriffue/
thi hand vil oss alle daare/
|161v hand er en tusind Konstermand/
huem kand sig tage til vare/
hand suermer omkring i alle Land/
det siunis mig nu ret obenbare.
Ah huor ynckelig hand monne besuige
Vore Forældre de første/
De mente de skulle bleffuit Gud lige
All Fromhed de strax monne miste/
Slig fruct aff den Gerighed kommer/
Det skulle huer mand besinde/
Endog hun siunis vel frommer/
Hun giør oss altid til Guds Fiende.
Cain Joram oc der til Abimelech
Deris brødre de monne myrde/
For intet andet end denne Verdsens dreck
|162rDe ene alting vilde styre/
Deris hoffmod oc gerighed
Gud selffuer monne storlig plaffue/
Hans gierning oc skabning dem lagde de ned
Thi tog hand fra dem sin naade oc gaffue.
Om aandelig hunger i Fordom tid
Amos Guds Prophete spaade/
Den vaar allerstørste i Paffuedommens ijd
Til Menniskers store skade/
Men nu den hunger er vel stild
Oc ved Guds ords liuss lagd øde/
Ny lære huer følger aff egen vild
Oc kedis nu fast ved Guds ords føde.
Blodige synder nu mange betee/
End vil de gode Christne være/
Guds bud trusel oc straff de holde for spee/
Hans naffn de storlig vanære.
Ret ingen Synd opneffnis kand
Som er imod Gud oc vor Neste/
At den io brugis aff Quinde oc Mand
Gud til stor spot oc Dieffuelen til bæste.
Vold had affuind mandrab stor trette oc kiff
Wkyskheds skam offuer all maade
Drick dobbel styld roff wret paa gods oc Viff
Den slemme Aagers onde Baade
Løgn oc bagtale/ vidne met suig
|162vNu brugis foruden all ende/
Paa disse tegn kunde wi merckelig
Dieffuelens Børn her iblant oss kiende.
Saa tilige Satans konst kuldstødis
En anden saa snart hand finder/
Met huilcken hans rige kand bødis
Der met hand mangen mand vinder.
Thi skulle wi met angerfuld Mod
Vor synd begræde oc fortryde/
Tro at Christus oss frelste met sit Blod/
Saa skulle wi Guds retfærdighed nyde.
VIII. Om Syndsens straff.
Synden giør Mennisken blind oc lam/
fortien Guds vrede oc Verdsens skam/
den beeske Helffueds pine/
hun smager
|163r fuld sød vdi din mund/
for hende stunder du til Helffueds grund/
Saa lærer Gud tienere sine.
Hun røffuer fra dig baade lit oc stort/
Alt huad Christus for dig haffuer giort
Den hellig Aands naade oc gaffue/
Hun giør dig wsel oc fattig saa
At du kant ey Guds naade faa/
Hun giffuer dig Helffuedis plaffue.
Dog Gud haffuer giffuit dig liff oc aand/
Naar du dig binder met Syndsens baand
Hand vil dig intet skøde/
Da tager dig Dieffuelen i sit vold/
J Ondskab leder hand dig mangefold
Saa gielder du dine brøde.
Guds ord holder du for spee oc spot
At synde tyckis dig være megit gaat/
Betenck om det er fromme/
|163vFor Syndsens sødme/ som dig er kier/
Guds vrag oc vrede er gantske nær
Til dig saare snart at komme.
Gud vil det heffne paa Liff oc Siel/
For du giør hannem ey ret ey skel/
Met plaffuer vil hand det pine.
All Verdsens glæde skal vige fra dig
Fordi dit leffnit er syndelig/
J Helffuede skalt du huine.
J Helffuedis Jld du stoppis ned
Huor ynckelig giffuer sig Sielen ved/
Hun kand der intet baade/
Hun maa alt frem/ dog hun ey vil/
Synden hende ved sit Himmerig skil/
Oc ved det euige gode.
Synden giør Sielen tung som steen/
Skil hende fra Gud/ giør hende det meen/
Du skøder intet den fare/
At du est bunden til Helffuedis nød/
Om du i Synden bliffuer død/
At synde vilt du icke spare.
Synden giør Sielen ilde saar/
Derfor bør dig at felde taar/
Huor vilt du Menniske bliffue?
Tenck paa at du est skrøbelig/
Oc leg den jammerlig Synd fra dig/
|164rDu kant icke lenge leffue.
Din Synd fortryd som du best kant
Far ey met suig oc ey met tant
Som skrømptere pleye at giøre/
Bekiend din Synd met suck oc graad/
Aff Gud fanger du da trøst oc raad/
Din røst vil hand da høre.
Jesus for Synden giorde plict oc bod/
Tro det/ saa bliffuer Gud blid oc god/
Giør du oc siden det bæste/
Beuiss din tro vdi allen stund
Met kierligheds gierning mangelund
Mod din Herre Gud oc Neste.
IX. J Jesu naffn begynde wietc.
J Jesu naffn begynde wi/
det beste det wi kunde/
Alt om Guds Ord da siunge
|164v wi/
hører til i Quinder oc i Mend/
huor mand skal Salighed finde.
Troen det giør/ ieg siger eder sant/
Ved hende faa wi den hellig Aand/
Til Guds ord at anamme/
Saa lærer oss den ædele Scrifft/
Mand kand ey andet finde.
Johannis i det tredie skulle i forstaa
Scriffuis/ at Gud elskte Verden saa
Sin Søn for hende vilde giffue/
Huo som tror paa Jesum Christ/
Hand skal met hannem salig bliffue.
Til de Romere i det tredie hører meer/
Jngen bliffuer salig for Louens gierninger skeer/
Men Synden wi ved hende kiende/
Met Troen komme wi til det foriette Land/
Som Paulus oss beuise kand.
Guds retuished oss kommer ved Jesum Christ/
Salig er den som det tror vist/
Sig gantske der paa forlader/
|165rFordi hans Synder beteckis da/
Ey regnis helder de ere store eller smaa.
Christ er død for vor ondskab oc Synd/
Hoss Gud vor naade er hand oc miskund/
Vaare hand icke Menniske bleffuen/
Da haffde wi alle værit fortabede/
Oc til euig tid fordærffuede.
Abraham giorde Gud tilbørlig ære/
Der hand trode Guds ord sande at være/
Til de Romere i det fierde
Haffuer Troen hannem retuished tillagt/
Oss til en euig lære.
At wi tro paa Christ Guds gierning monne være/
Johannis vdi det siette/
Hand er oss fød oc giffuen gantske/
Kom aff en Jomfru reen oc klar/
Som i Mands være aldrig fands.
Om du haffuer en ret Christelig tro/
Saa beuiss du dig en tienere tro
J kierligheds gierning imod din Neste/
Alt saa som Gud haffuer dig beuist/
Mod onde oc gode Menniske.
Nu hører huad Gud ved Mosen haffuer budit/
Er nogen Arm i eders Land/
Da lad hannem op din Miskunds haand/
Hans nød oc modgang lad være din/
|165vBeuiss paa hannem Christen tro siden.
Rober nogen i Himmelen til mig/
Til Synd da skal det leggis dig/
Fra Aager skalt du dig vocte/
Gud vil det haffue at saa skal skee/
Ellers bliffuer du fattig i euig vee.
J det femte Matthei læse wi saa/
Oss biudis om wi det ret ville forstaa/
Vil nogen aff dig borge/
Da giff hannem frist/ vaare det end vist/
Hand monne din fiende være.
De Aandelige Fattige hør Himmerig til/
Det skalt du vide til visse/
Din Penning giff ey for Afflad eller Messe/
Men huad Gud giffuer dig til bæste/
Der aff deel met din fattige Neste.
Hør til i Mend vnge oc gamle/
Gud skulle i stedse for øyen haffue/
Hans Budord altid for dem vende/
Lærer Hustruer Piger oc Drenge/
Eders Børn oc Suenne foruden ende.
Du staar eller gaar i By eller Marck/
Som Gud ved Mosen haffuer sagt/
Hans gunst oc naade betracte
Dig haffuer beuist ved Jesum Christ/
Louen fuldkom for alle.
|166rEn anden ting ieg dig sige vil/
Guds Ridder om du vilt være/
Spot/ Spee/ Skam/ nød skalt du bære
Met Christo din Herre oc Høffuitzmand/
Om du vilt hoss Fennicken være.
Dine Vaaben skulle være altid paa dig/
Saa monne oss Paulus lære/
Skiold Hielm/ Pantzer skulle nu verge dig/
Der til it Suerd/ Guds ord det er/
Thi Satan din grumme Fiende er.
At være Christi Ridder forsage det ey/
J pine/ drøffuelse/ oc all din Vey/
Hoss dig iette hand at være/
Til hannem din lijd set/ haab oc trøst/
Saa finder du hannem din Jesum vist.
Hand haffuer offueruundit synd Helffuede oc nød/
Oc frelst oss fra den euige Død/
Oss alle til glæde oc fromme/
Hans Børn de hadis oc fortryckis her/
Før de til Himmerig komme.
Nu lader oss bliffue i dette Mod/
Christ Herre vor Gud falde wi til fod/
Som alles vor trøstere monne være/
Aff alt ont haffuer hand oss løst/
Hand er vor trøst oc ære.
Deel met oss dit daglige Brød/
|166vSpiss oss met dit Ord oc naade/
At kiende Surdeyen oc raadit Brød/
Lære oss det vel/ det fordærffuer vor Siel/
Jeg meen all Menniskens lære.
Gud Fader være loff i det Høyeste/
Der til hans Søn oc Christe/
Met dem lige den hellig Aand/
Loff priss oc ære i alle Land/
Er vor begæring alle mand.
X. En Christelig oc konstelig Sang/ om it syndigt Menniskis samtale met
Christo/ oc huorledis Synderen faar omsider Naade aff Christo.
Synderen begynder oc klager sin nød/ Christus Suarer der paa
etc.
Synderen.
O Gud Fader du haffuer mact/
i Himmelen oc paa Jordens kreds.
Menniskens slect det vaar foract/
fra dig foriagt/
for Synder sine i Paradiss.
Godhed ieg veed du ey bortuende/
paastend du loffuit dem den trøst/
hør nu/ sagde du/ Eua Adam/
ved Quindens sæd i bliffue forløst/
O Herre hør/ huad klage ieg før/
straff mig ey aff den vrede dig rør.
|167vMit hierte er mig aff haardhed skend/
Oc saare betend
Met egen kæde oc Kiødsens lyst/
Mod sind fornufft er gantske foruend
Min marg forbrend
Ved Guds Lou/ som er Vredsens røst/
Min plage alle dag er mangefold/
Plat kold er min Samuittighed.
O Christ/ ieg vist paakalder dig/
Hielp mig i min mistrøstighed/
Thi du est her/ oss kommen nær/
At trøste dem saare bedrøffuit er.
Christus.
Synder dine ord vil ieg ey høre/
du vilt ey giøre
effter Guds villie dag oc nat.
Dit hierte sig i Synden rør/
oc ond fruct før/
it raadet træ mand kiender brat.
Verden er den/ hues lyst dig er
saa kier/
|168r at du est ey Guds Søn/
din lyst din trøst seer ieg er kiød/
men Døden er Syndsens rette løn/
Den retuiss er/
i fare skal være/
huor bliffuer da den store Synder bær?
Synderen.
HERRE til din godhed haaber ieg/
Døm icke mig
Effter din strenge Retfærdighed.
Thi du komst mild til Jorderig
Oc sactmodig/
At føre oss Syndere salighed.
Sagde/ de karske ingen Læge behøffuer/
|168vRøffueren paa Kaarssit du stor Naade
Beuiste O Christ/ vor Broder sand
Talsmand oc eniste Megler god.
O du Guds lam/
Der til oss kam/
Oc all Verdsens synder bortnam.
Christus.
Synder dit hierte ieg begær/
Slet intet meer/
Ey nogen søde ord eller person/
Thi sandelig huer den som siger
Til mig Herre Herre
Skal ey indgaa i Himmelens thron/
Deris mund huer stund beuiste mig ære/
Dog er deris Hierte vijt fra mig/
Judas vaar falsk/ i talen god/
Hans mod oc Hierte fuld had oc suig/
Der for det maa
Hannem ilde gaa/
Oc Simon troldkarl lige saa.
Synderen.
O Herre ieg rober inderlig
Oc steds til dig
Som den Cananeiske quinde giorde/
Dit hierte vaar mild oc sactmodig
Hialpst Paulum dig forfølge torde.
O Gud vent du til dig mit hierte/
Kom snart/ all min trøst paa dig staar/
Vden dig kand ieg ey vende mig om
Herre kom/ ellers ieg til Døden gaar.
J Syndsens nød
Bleff Cain død/
Oc Saul kom til Helffuedis glød.
Christus.
Synder dig trycker Syndsens baand
Oc faar offuerhaand/
Jt ruskendis blad dig jager fast/
Met Gud du icke trette kand/
Om hand paastand
Til Helffuedis glød dig støder met hast.
Den vey oc stij til Helffuedis Port
Er stor/ oc mange did monne gaa.
Til sig/ act mig/ Gud offte mon alle
Vel kalde/ dog ere de Vdualde faa/
Thi Gud siger/ Jeg
Miskunder mig
Offuer den ieg er miskundelig.
Synderen.
O Herre/ Gud siger/ naar en Synder
Vil ieg ey tencke meer paa hans Synd.
Thi Gud ingen Synders død begær/
Men at hand helder
Omuendis/ oc gaar i Liffuit ind.
Den Søn/ som skønt forlaaren vaar/
Kom snart/ sin Synd bekiende frijt.
Huor god du mod den Hoerquinde bleffst/
Bortdreffst hendis fiender/ oc sagde hende quit.
Du sagde/ bancker fast/
Eder skal met hast
Opladis/ dit Ord tror ieg vden last.
Christus.
Synder du faar min Naade oc fred/
Vilde du met glæde
Din stercke tro sette paa mit Ord.
Min gunst oc Naade bleff dig beteed/
Din Samuittighed
Bleff stillet da/ oc Sielens mord.
Synder/ end er din Lampe tom/
End kom der ey Troens Olie til.
Tror du mig nu/ at ieg din Siel
Ret vel/ sund giøre kand oc vil/
Det skeer vden meen/
Gud giøret alleen/
Ved Troen bliffuer hiertet reen.
|170rSynderen.
Ah Herre/ ieg tror det du mig sagde/
Dog monne ieg klage/
Min store Vantro hielp Herre kier/
Du bryder ey det Rør som er suagt/
Fra dag til dag
Min saare skrøbelig tro formeer.
Hør nu/ vilt du/ saa bliffuer ieg heel
Ret vel/ ellers ingen mig hielpe kand.
Herre sige til mig it naadigt ord/
Saa faar ieg Sielens lægedom sand.
Herre hielp met hast/
Min Siel pinis fast
Oc plagis aff den wrene gast.
Christus.
O Menniske stor er din trois krafft/
Aff Naadens safft/
Dig skee lige som du tror hiertelig.
Menniskens Lære skalt du ey act/
Hendis løgn betract/
Hun er aff skrømpterij fuld oc suig.
Vent om/ oc kom/ leff effter mit Ord/
Elsk storlig offuer alting din Gud.
Du skalt oc elske vel Neste din
Fra Synd vær reen/ i fred gack vd/
Oc synde icke meer/
Det sidste end det første værre.
Synder.
Loffuit være Gud euindelig/
At hand haffuer mig
Forløst vel fra den euige død.
Min aand er nu gantske villig/
Mit kiød er siugt
Oc strider imod alt det Gud bød.
Din Aand/ oc sand hielp tag ey bort/
Ellers suart din lætte byrde vil være.
Du Christen/ bliff vist hoss Guds ord klar/
Lad fare all Menniskens Low oc lære.
Gud O Herre min/
Dit Ord saa reen
Lad være mine Føders lycte oc skin.
XI. Om Kiødsens strid imod Aanden.
Nu hører til i Christne all/
huor Liff oc Siel huer anden omfalde/
alt her paa
|171r Jorden i denne tid
haffuer de en idelig strid/
den ene kand ey fra anden vige.
Legemit.
Legemit siger/ ieg er karsk oc sund/
Jeg haffuer saa mangen goder stund
Førend Alderdom kommer mig til/
Jeg i gode dage leffue vil/
Effter legemlig lyst at stande.
Sielen.
Sielen suarer/ du est wfrom
At du frycter ey Guds strenge Dom/
Du haffuer i Daaben beplictet dig slet
At leffue effter Guds villie ret/
Hans ord ey mod at stande.
Legemit.
Legemit siger/ ieg er stolt oc fin/
Met Stoldbrødre hoss den klare Vin/
Der vil ieg være glad oc fro/
Oc siunge/ springe/ oc dantze/
Jeg vil voffuet paa den skantze.
Sielen.
Sielen siger/ tenck paa den Rige mand
Som legemlig lyst tog sig for haand/
|171vHand maatte met Liff oc Siel der fra/
Oc bleff i Helffuede begraffuen/
Som Christus selffuer sagde.
Legemit.
Legemit siger/ huad acter ieg der om/
Jeg haffuer endnu baade tid oc tom
At forbedre mig oc Gud bekiende/
Oc mig fra Synden omuende/
Naar sorrig kommer mig til hænde.
Sielen.
Sielen suarer/ du est icke i dit egit vold/
Huad helder du est gammel vng eller bold/
Gud kand dig kaste saa snart i grund
Om afftenen som i morgen stund/
Tiden for dig skiult monne være.
Legemit.
Legemit suarer/ huad det aarle eller silde er
Jeg seer huer mand sig ret reger
Effter timelig ting oc Verdsens skick/
Der effter vil ieg mig oc haffue
Men ieg er leffuendis i dage.
Sielen.
Sielen suarer/ den tid monne visselig komme
At Legem oc Siel skal gaa for Domme/
Huad hielper dig da din Gerighed stor/
Du maat vorde til Aske som andre flere/
Thi du aff Jorden est kommen here.
Legemit.
Legemit suarer/ du giør mig megit bange/
|172rMig nu først monne effter Salighed lange/
Christus hielpe mig den at vndfange
Vilde mig til Faderen omuende/
Min sorrig kommer mig til hænde.
Sielen.
Met skempt ieg icke fare kand/
Gud gierne hielper en angerfuld Aand/
Legemit maa jo endelig dø/
Thi det er timelig fød paa denne ø/
Vduold til Orme at fortære.
Legemit.
Legemit siger/ O Gud min Frelsermand
Hielp at ieg mig ved Christ omuende kand
O hellig Aand min tro giør stor/
At ieg kand lide sorrigen paa Jord/
Mig trøste i euig glæde.
Sielen.
Sielen suarer/ nu forstaar ieg ret/
Endog ieg er en wnyttige knect/
O Gud du est allene sand/
Løss mig vdaff Dieffuelsens baand/
Derfor du vilde paa Kaarssit henge.
Dicteren.
Saa haffuer nu denne Vise en ende/
Gud giffuet at wi det alle bekiende/
Oc sig fra Synden til Christum vende/
Saa vil hand oss sin Naade sende/
Oc siden den euige glæde.
![[149v]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/352.jpg){kind=link}
