Hans Thomissøn: Den danske Psalmebog

[153v]

III. Aff Adams fald er plat fordærffdetc.

Aff Adams fald er plat fordærffd/
|154r all vor natur oc sinde/
Den Synds forgifft er paa oss ærffd/
at wi maa plat forsuinde/
Vden Christi trøst der oss forløst
haffuer fra den store skade/
der i Adam oss alle kom/
Guds vrede paa oss lagde.
Men Ormen haffuer Euam forraad/
At hun er slet affalden
Fra Guds ord/ oc haffuer det forsmaad/
Der met hun paa oss alle
Kom euig Død/ saa vaar jo for nød
At Gud oss vilde giffue
Sin kiere Søn/ den naadsens Thron/
J den wi maatte leffue.
Som oss nu haffuer den gamle Adam
Met sin Synd alle fordærffuit/
|154vSaa haffuer Christus vor Frelsermand
Oss Guds venskab forhuærffuit/
Oc som wi alle aff Adams fald
Den euige Død haffue arffuit/
Lige saa haffuer Gud met Christi død
Det alt fornyet oc færdit.
Men oss nu Gud sin Søn haffuer skenckt
Da wi hans Fiender vaare/
Hand bleff for oss paa Kaarssit hengd
Och saa til Himmels faren/
Der met hand oss fra Dødsens platz
Haffuer løst/ om wi tro stedis
Paa hannem allene/ Guds Ord det rene.
Huo vil da Døden ræddis?
Hand er den rette Vey Liuss oc Port/
Hand er Sandhed oc Liffuit/
Gud Faders Raad oc euig Ord
Der hand oss haffuer giffuit/
Der paa wi oss altid met trotz
Maa visselig forlade/
At ingen kand oss aff hans haand
Met vold eller mact vdtage.
Fra Gud vel langt det Menniske er
Fra Salighed oc glæde/
Der trøst hoss noget Menniske søger
Oc ey hoss Gud vor Herre/
|155rHuo anden trøst end Jesum Christ
J sit hierte vil sette/
Hand er paa stand i Dieffuelens haand/
Oc lader sig snart forskrecke.
Men huo som haabis oc tror paa Gud
Hand bliffuer tryg i sande/
Thi hand paa en fast Klippe haffuer bygd/
Endog paa hannem monne komme
Modgang oc nød/ mand haffuer dog
Aldrig seet det Menniske falde/
Der haffuer sin trøst til Jesum Christ/
Hand hielper dem vist alle.
Saa beder ieg nu aff hiertens grund
Du ey fra mig borttager
Dit hellige Ord/ vdaff min mund/
At mig min Synd ey skader
Der i mig boer/ ieg dig vel tror
Du haffuer saa gaat it rycte/
At huo til dig kand giffue sig/
Hand tør ey Døden frycte.
Dit hellige Ord det viser oc ret
At wi kunde ey vildfare
Huo det kand faa i Hiertet sit/
Det skin strax obenbare/
Met all godhed beuiser sig
Den ædele Guds gaffue/
|155vDen hellig Aand regerer dem
Der Haab til Gud allene haffue.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.