Den danske Psalmebog

O Verden huor gruer mig for dit væsen/

naar vilt du opnæse/

oc rese aff Synden/

aff Dieffuelen est du bunden

til Helffuedis fart.

O nød/ O jammer/ O ælende/

Saa vden maade oc ende/

Alle stende paa Jorden/

Skendelige forførde vorde/

|156rDet gremmer mig hart.

Døu/ Blind er huer nu i de Sager/

Der i hand skulde vaage/

Oc tage sig vare/

At hand salig maatte fare

J Euighed.

Gantsk Mesterlige oc wformercket/

Dieffuelen saadant vercker/

Oc stercker sin Skare/

Vden all fryct oc fare/

J stor tryghed.

Guds ord der mod rober oc lærer/

Jngen sig forbedrer/

Huer ærer ond Selskab:

Rende i hob til Helffuede aff/

Som i en Dantz.

Synd er ey nu mere for synd actit/

Men huer for sig tracter/

Oc vocter/ huad løst er/

Der til huer nu sig trøst er/

Aldelis gantsk.

Mand finder ey nogen sted vdi Landen/

Guds fryct mere for haanden/

Synd/ klander regerer/

Vng/ Old/ Arm/ Rig sig tierer

J ondskab frijt.

|156vBrask/ bram/ Guds ædele gaffuer skender/

Stor kaast huer tiluender

Oc blender vden sorrig/

Skulde hand end laane oc borge/

Det staa sin tid.

Det vaare vist io it Christeligt stycke/

Maadelige sig skicke/

Vaar icke slem Daarhed/

Mod Gud oc nødtørfftighed/

J spillet mest.

Fraadzeri vraal skraal suerie sla met neffue

Stedz vdi suss hen sueffue/

Oc leffue som Bester/

Acter mand nu aller mest

For tidkort best.

Huo tencker at Gud vil ey sligt haffue/

Huad hielper alle dage

Den skade beklage/

At Gud straffer oc plager

Synden met Død.

Dieffuelen kand mand nu saa til ære

Gierne villig at være/

Kaast tære/ ringe acte/

Egit beste her ey betracte/

Heller Brødris nød.

Men huad til Guds ære kunde komme/

|157rGuds ord oc Christendomme

Til fromme fra arghed/

Der kand mand intet vden Karighed/

Tui dig den skam.

Det er stor Blindhed som ieg mener/

Det maatte stocke oc stene

Vel væne de plager/

Der met Gud saadanne Sager

Vil straffe gram.

Huad vil mand nu om saadanne klage

Der Dieffuelen behage/

Oc voffue liff leffnit/

Gods/ ære/ Hustru/ børn offuergiffuit/

Mod Guds forbund.

Oc de megit Christeligt blod vdspilde/

Sit Færne land foruilde/

Wmilde i Sager/

Huilcket Dieffuelen behager

Vel allelund.

Hoer/ Bolerj er Hiertens gilde/

Slem snack det kand kilde

Aarle silde legemit/

Hoffmod/ Had/ tuedrectighed/

Wlydighed.

Den onde roed Gerighed til Rigdom

Er Gud all Verden om/

|157vDer aff kom den vaade/

At ey ret brugis Guds naade/

Til salighed.

Ah huo kand all ondskab fortellie/

Der aff dybiste Helffuede

Opuelder vden maade/

Lader sig huercken stoppe eller raade/

Nogrelund dissuer.

Mand siunger/ mand maner/ mand lærer/ mand straffer/

Jngen fruct mand skaffer/

Det napper dog intet/

Saa slet Verden forblindet

J arghed er.

Adelen aff ære oc dygd mon sigis/

Ædel naffn dem giffuis

Oc scriffuis til ære/

Om de det alle fuldgiøre

Findis nu vel.

Borger oc Bønder som de mene/

Acte Guds ord rene/

Dog ene i Kircken

Siunis de Gud at dyrcke/

Er det oc skel?

Guds ædele Sæd paa veyen trædis/

Aff Fule opædis/

|158rEy glædis paa stene/

Torn monne hende oc formene

At giøre fruct.

Ey hielper at Gud straffer oc ræder/

Met Jld/ Vand oc væder/

Wglæder/ Dyre tide/

Pestilentz/ Krig/ Oprør/ quide/

Følger dog ingen tuct.

Derfor kiere Herre/ dig dog hid vende/

Paa ondskab giør ende/

Lad kiende din Doms stund/

Dieffuelen sla ned i grund/

Met din Haand vel hart.

Din Herlighed/ O Christ/ sig skynde/

Din Basun lad klinge/

Forsuinde alt wkrud/

Hielp oss vel aff Verden vd/

Jo snart jo snart.

Det begære alle Christne fromme/

Til priss dit Naffn komme/

Hørsomme vden gammen/

Oc sige alle sammen

Amen Amen.

Danske reformationssalmer

Hans Thomissøn: Den danske Psalmebog

IIII. En Klagemaal om denne tids gruelige Synder. Her Aruid Perss.