Hans Thomissøn: Den danske Psalmebog

[189v]

|190rOm den Christelig Kircke.

I. Den I. Psalme/ Beatus vir qui non abijt in consilio impiorum. Siungis lige som/ Saa taler den wuise Mund.

VEl er den Mand der vandrer ey
J de wgudeligis raad/
Oc icke staar paa Synderis vey/
Eller sider som Spotterne sade.
Men haffuer sin lyst i Herrens Low/
Den er altid vdi hans hu/
Hand idelig der paa tencker.
Hand er som it Træ/ der plantet er
Hoss rinnende Vandstrømme/
Huilcket sin fruct i tiden bær/
Hendis blad sig ey forsømme.
Huad hand giør skal hannem vel bekomme/
Men de forfaris som ere wfromme/
Som Støff for vind hin stercke.
Derfor skal ey de wgudelige
J Dom bestandige bliffue/
|190vOc naar de fromme forsamle sig/
Da findis de Syndere at liuffue.
Thi Gud kiender de Retfærdigis vey/
Men de wgudeligis sti
Vil hand met mact fordærffue.
Ære være dig Fader euindelig/
Oc Christ din Søn vor Herre/
Der til vor trøstere den hellig Aand/
Aff hiertet wi det begære/
Giff oss din naade oc styrcke vor Tro/
At wi tilsammen met kierlighed bo
J it sind effter din villie.

II. Den XV. Psalme/ Domine quis habitabit in tabernaculo tuo etc. Siungis lige som/ En vise ny ville wi nu quæde.

O Herre Gud i Himmerig/
Huo skal bo i din Leyre/
Huile sig paa dit hellige Bierg/
Oc sig daglige forbedre?
Det skal den giøre/ der du indfør
For vden vantroens lyde/
Der retuished haffuer til sed
|191rMod ingen mand at bryde/
At huer sit egit maa nyde.
Den der taler aff hiertet sant/
Oc ingen met tunge bedrager/
Giør ey sin Neste skade oc tant/
Ey spot mod dem oplegger/
De Gud forsmaa/ passer hand ey paa/
Gudfryctige Folck hand ærer/
Hand suer en Eed oc holder det/
Met Aager hand sig ey nærer/
Smugenset hand ey opbærer.
Huo disse tingist haffuer til sed
At holde wbrødelige/
Met Guds hielp bliffuer hand vel ved/
At bo i Himmerige/
For Christi skyld er Gud hannem huld/
Hand giffuer oss det alle sammen.
Der for skal være baade priss oc ære
Den euige Gud altsammen/
Nu oc euindelige/ Amen.

III. Begyndelsen aff den CXIX. PsalmeBeati immaculati. Siungis lige som/ O Menniske begræd din Synd saa stor.

|191vSAlig foruist ere alle de/
Der met en stadig tro vandre
J Herrens Low allene.
Salig foruist er huer den mand
Hans vidnisbyrd beuare kand/
Oc aff hiertet hannem tiene.
Thi huo Guds lydige børn bliffue/
De ingen Ondskab bedriffue/
Men i hans veye vandre.
O Herre Gud i Himmerig/
Du bødst wi skulle flitelig
Holde dine Bud offuer andre.
O Gud giffuit at leffnit mit
Sig skicke maa effter Ordit dit/
Din retfærdighed at holde.
Saa skeer mig huercken spot eller spe/
Naar ieg vil stedze til din Low see/
Saadant kand dit Ord volde.
Thi tacker ieg dig hiertelig/
At du kiende oc lærde mig/
Din retfærdige Domme/
Huilcke ieg altid holde vil/
Forlad mig ey/ giff naade der til/
At ieg saa vijt kand komme.
HVor met bedrer den Vnge sin ijd/
Saa hand vel leffuer sin vngdoms tid?
|192rNaar hand holder dine Ord alle.
Jeg altid aff min hiertens grund
Dig søgte/ lad mig ingelund
Fra dit hellige Bud falde.
J mit hierte i Troen til dig
Din tale er skiult vel inderlig/
At ieg skal icke synde.
Velsignet est du Herre Gud/
Lær mig at kiende dine Bud/
Oc retfærdighed at finde.
Nu haffuer ieg met læber mine
Alle domme effter Munden din
Bekient/ oc vil fortæle.
Nu vil ieg oc met hiertens lyst
Din vidnisbyrds Lærdom oc trøst
Offuer all Rigdom vduæle.
J dine Bud øffuer ieg mig/
J mit hierte er det min leeg
Paa dine veye at vocte/
Oc om dine retfærdighed
At tencke oc tale er min sed/
Oc ey dine Ord foracte.
DJn tienere hielp nu Herre Gud
At leffue effter dit hellige Bud/
Dine hellige Ord at holde.
Lad op mine Øyen/ at ieg seer
|192vDe store vnder/ som nu skeer
Met dine Ord saa bolde.
Jeg er her men en fremmet gest/
Dig beder ieg Herre nu allermest/
Skiul ey for mig din villie/
Min Siel hun haffuer ret stor attraa
Din Retuished at vide maa/
Oc dit Ord effter at følge.
De stolte straffer du O Herre slet/
Forskiuder dem oc met all Ræt
Som fra dine Ord affalde.
Den spot oc skam tag fra mig bort/
Thi ieg atspør dit hellige Ord/
Vil det bekiende for alle.
De veldige gaa i raad mod mig/
Dine tienere tage dit Ord til sig
Oc sig der til forlade.
Thi det er all min glæde oc lyst/
All min tilfluct/ oc all min trøst
Mod alle de mig her hade.
MJn Siel hun henger ved muld oc Jord
Herre lad mig leffue effter dit Ord/
At ieg maa salig vorde.
Mine veye haffuer ieg sagt for dig/
O Herre du haffuer oc vel hørt mig/
Din Retuished mig lærde.
|193rDin rette vey Herre du før mig til/
Din villie ieg gierne høre vil/
Om dine Vnder tale.
Min Siel nu saare bedrøffuit er/
Bestyrck mig met dit Ord saa klar/
Mig vil ieg dig befale.
Den falske vey tag bort fra mig/
Giff mig din Naade fuldkommelig
Vdi dit Ord at leffue.
Din sande vey haffuer ieg fast kier/
Oc vil hannem ey forgætte her/
Dit Ord vil ieg ved bliffue.
Der til setter ieg oc all min trøst/
Oc beder dig Herre som ieg kand bæst
Til spot lad mig ey vorde.
Den sande vey vil ieg nu gaa/
O Herre du haffuer nu trøstet saa
Mit hierte her paa Jorden.

IIII. Den Christelig Kirckis skøne naffnetc. M. D. lxix.

|193v Den Christelig Kirckis skøne naffn
vil huer paa Jorden bære.
Guds Folck sig kalde oc giøre aff saffn/
dog de det ey monne være.
Papister/ oc den grumme Tyrck/
Rydser/ Jøder met Lærdom mørck/
Guds kircke sig falsklig kalde.
Den Christelig Kircke kaldis ret
Almindelig/ tag det vare/
Tid/ sted/ Folck/ Lærdom icke forgæt/
Disse fire det forklare.
Saa lenge som Verden stod oc staar/
Guds Søn sig samler lydige Faar.
|194rHuo vilde hannem det forhindre?
All Verden er foruist denne Sted/
Som Christus selff kundgiører/
J huilcken Guds Folck ere atspred/
Oc it Euangelium høre.
Alle Menniske kaldis oc her til/
Fra Dieffuelens garn oc syndsens spil/
At de kunde salig bliffue.
Den Christelig Kirckis rette tegn/
Som Scrifften klarlige lærer/
Er først Guds Ord/ som alle vegn
Om Jesu vidnisbyrd bærer/
Huor som det predickis vden all tant/
Guds menighed findis der forsant/
Vden fruct kand det ey være.
Huor Daabsens Sacrament saa god
Som Christus monne indskicke/
Oc hans Testamentis Legem oc Blod
Som wi skulle æde oc dricke/
Huor disse tho de brugis ret
Foruden all Kætters fund oc sæt/
Guds Kircke vden tuil der kiendis.
Paa Lydighed imod Guds ord
Kand wi oc Guds Folck mercke/
Som ere Guds Tempel her paa Jord/
Oc Christi Lemmer stercke.
|194vGud hører visselig deris bøn/
Oc de giffue hannem tacksigelse skøn/
De hannem ret kiende oc tiene.
Kaarssit oc modgang er foruist
Oc Christi Bruds hoffarffue/
Dog trøster du hende O Jesu Christ/
At hun skal Himmerig arffue.
Mod Dieffuelens list oc grumme mord/
Mod Verdsens børns forargelse stor/
Oc kiødit/ du hende beskermer.
Wkrud oc Klinte der findis fast
Blant Hueden her paa Jorden/
Mundchristne leffue i skam oc last/
Paa Dommen de affskild vorde.
Guds helgen de haffue en krafftig Daab/
En Gud/ en Herre/ en Tro/ it Haab/
J Himmerig skulle de samlis.
Thi tacke wi dig O Jesu Christ/
At paa disse tegn oc flere
Din hellige Kircke kand foruist
Beuisis blant oss at være.
Din Lærdom/ som ved Luther igen
Til Liusit kom/ lad bliffue reen
Altid i disse Lande.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.