[226v]
XI. Jt stycke aff den CXIX.
Psalme/ Bonitatem fecisti cum seruo tuo Domine etc.
Siungis lige som/ O Menniske begræd din Syndetc.
|227rHERRE du giorde end vel mod mig/
Ret som effter dit Ord sømmer sig/
Mig din tienere at øffue/
Met modgang sorrig oc megen nød/
Oc end stundem met den bittre død/
Saa mangfoldelig at prøffue.
At ieg skulle lære at bliffue viss/
Dit naffn at giøre loff oc priss/
Oc mig til dig omuende.
O Herre lær mig fordi nu/
Din milde straff met letter hu
Effter dine Bud at hende.
Førend du vndertryckte mig/
Da vaar ieg aldelis vent fra dig/
Oc ey kunde dig da kiende:
Nu haffuer du mig reffsit saa/
At ieg gierne i dine Bud vil gaa/
Om du mig naaden vilt sende.
Ah huad varst du mig saare god/
Min synd du saa vilde raade bod/
Oc den i mig fordriffue.
O Herre for din godheds skyld/
Lær mig vden all min egen vild
Vdi din skick at bliffue.
De stolte gaffue mig megen sag/
Deris falske løgn giør mig stor wmag/
|227vDet monne mig oc saare tuinge/
Jeg veed da ingen bedre raad/
At vndfly deris falske spot oc had/
Oc den sorrig at offueruinde.
End at ieg gantske i hiertet mit/
Gemmer dit loff oc Bud met flit/
Det kand mig ene trøste/
Deris hierte er frit oc fuld met fryd/
Aff Verdsens lyst met all wdyd/
J din Low vil ieg mig forlyste.
At du mig straffede det vaar vel/
Du ydmygede mig met ret got skel/
Det kand ieg oc nu vel mercke/
Det skede kand ieg vel forstaa/
At ieg din Bud oc Low lære maa/
Som all dyd i mig skal vircke.
Nu er din Low fordi vorden
Mig sødere end noget paa Jorden/
Er mig ocsaa fast bedre
End tusind pund baade Guld oc Sølff/
Oc end all Verdsens gods der til/
Oc all hendis gunst oc ære.