|228r XII. Den CXXI.
Psalme/ Leuaui oculos meos in montes etc. Siungis
lige som/ Fader vor vdi Himmerigetc. M. D. lxv.
JEg løffter høyt op øyen mine/
Naar ieg er sted i sorrig oc pine/
Naar all min trøst forsuunden er/
Til Gud om hielp er min begær/
Jeg tror paa hannem visselig/
Hand vil oc kand forsuare mig.
Paa megen styrcke mact oc ære/
Paa Rigdom/ Vissdom/ Venner flere/
Vil Verdsens børn forlade sig/
Paa min Gud ieg fortrøster mig/
Hand haffuer skabt Himmel oc Jord/
Hand hielper mig effter sit ord.
Fryct Gud saa skalt du stadige staa/
Din fod skal dig ey glide fra/
Dit kaarss skal dig ey syndig giøre/
Dig ey fra Gud til Diffuelen føre.
Gud holder dig paa Sandheds sti/
Der skalt du vandre frisk oc fri.
Din Gud som dig foruarer vel
|228vDen som beuarer Jsrael
Hand soffuer icke nogen tid/
Hand slummer ey/ men met stor flid
Hans øyen altid obne staar/
Seer til at du ey skade faar.
Herren er selff din Frelser sand/
Huad du giør met din høyre haand
J Embede dit vdi Guds naffn/
Beskicker hand til nytte oc gaffn/
Hans skugge trøst hielp oc bistand
Giør at dig intet skade kand.
Solen skal dig ey brende om dag/
Oc Maanen ey om Natten plage/
Huad ont som dig tilkomme maa/
Vil Herren selff beuare dig fra/
Skalt du end her baade sucke oc græde/
Din graad omuender dog Gud til glæde.
Skalt du end lide sorrig oc nød/
Oc det end varer til din død/
Da tenck det faar en salig ende/
Din død vil Gud til bade omuende/
Din Siel vil hand saa vel beuare/
At du skalt leffue foruden all fare.
Naar du gaar ind/ naar du gaar vd/
Huad som du giør effter Guds bud/
Huad tid det er oc paa huad stæd/
|229rSin leide Gud dig giffuer met/
At hand er din beskermer blid/
Oc hielper dig til euig tid.
