[267v]
XVII. Den CXXI. Psalme/ ad Dominum cum tribularer
clamaui/ siungis lige som/ O Herre Gud i høyeste
thronetc.
Naar mig gaar sorrig oc drøffuelse paa
Til huem skal ieg mig vende
Vden til Gud? som vel formaa
At løse all min ælende.
O Herre du vilt allene foruist
Min Siel oc vel beuare/
Fra onde Mundis argelist/
Oc fra falske tungers snare.
|268rMin Siel huad kant du værre faa
End en falsk løgnactig tunge?
Huor hun sit spil bedriffue maa/
Baade met gamle oc vnge.
Falsk Lærdom er som den sterckis skud/
Ja som Dieffuelens skarpe Pile/
Som Jld der Enebærtræ brender vd/
Hun giør skade vden all huile.
Ve mig at ieg skal fremmet bo
J Verden iblant saa mange/
Som stedse vden all huile oc ro
Effter min skade gange.
Ah at Guds folck skal føris bort
J fengsel aff Tyrcker grumme/
Oc lide tuang oc trældom stort/
Jblant Muscouiter wfromme.
Jeg bode lenge kedsommelig
Jblant dem som fred ey lide/
Naar ieg om fred befliter mig
De da mest mod mig stride.
Guds ord ieg retteligen fremfør/
Jeg vil det ingelunde blande:
Men de mig Ketteri oc oprør
Tillegge met suig oc wsande.
Men Herre Gud ieg priser dig
Som mig saa vel beuarer/
|268vFor dem som saa beflite sig
At komme mig i snarer/
Priss være dig Jesu Christ ocsaa/
Met den verdig hellig Aande/
Som hielper mig gennem at gaa
Huad ont mig kommer til haande.
![[267v]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/588.jpg){kind=link}
