[266v]
XVI. Josaphats Bøn. II. Paral: XX. At bede naar
Krig oc Feide/ eller anden stor plage oc trang er for haanden. D. Paulus Eberus. M. D. lxvj.
|267r Naar wi i største nøden staa/
oc vide ey huort wi skulle gaa/
oc finde huercken hielp eller raad/
det wi end græde hiertens graad.
Saa er vort haab oc trøst allen/
At wi tilsammen komme huer en.
Dig at paakalde O Herre Gud
Om hielp effter dit hellige bud.
Vor øyen oc hierte sorrigfuld
Løffte wi til dig/ O Herre huld/
Oc søge synds forladelse
Oc alle straffers mildelse.
Som du forietter naadelig
Alle dem som der om bede dig/
J din Søns naffn Herris Jesu Christ
|267vVor Frelseris oc vor Talsmands vist.
Thi komme wi O Herre sød
Oc klage for dig vor store nød/
Men wi nu ere gantske forlat/
Met sorrig oc fare omkring besat.
Skue icke vor synd met øye dit/
Sige oss fra dem aff naaden quit/
Stat oss i vor ælendighed bi/
Giør oss fra alle plager fri.
Paa det wi kunde aff hiertens grund
Dig tacke/ met glæde i allen stund/
Lydactig være aff største flid/
Dig loffue oc prise til euig tid.