|279v XXVI. En Bøn til Gud Fader Søn oc hellig Aand/ i allehaande nød/ fare oc forfølgelse/ besynderlig
naar Tyrcken indfalder i Christendommen. Siungis lige som/ Nu fryder eder
alle Christne mend etc. D. Morten Luther.
O Naadige Gud i euighed/
Vor Fader oc vor Herre:
Til dig raaber den gantske Christenhed
Din naade wi alle begære.
Lad den snart til oss flyde saa/
At wi vor Synd betencke maa/
Oc den for dig bekiende.
Wi haffue Syndet mangfoldelig/
Det sige wi nu met sande/
Met Hoffmod/ met had/ affuind oc suig/
Met blodige Eede oc bande/
Met Dobbel oc drick/ met Hoer oc mord/
Met wtro/ gerighed/ schualders ord/
Som brugis fast mod de Arme.
Dit hellige Ord haffue wi forsømt
Det vilde wi icke anamme/
Din naade oc velgierning forglemt.
|280rThi er nu offuer oss kommen
Dit skarpe Riss oc straff saa haard/
Der met du tucter dine Faar/
Som til din Faarestj høre.
Siugdom er stor i mange Land/
Saa Folckit døer alle vegne.
Dyr tid er suar blant menige mand/
Saa de forsmecte oc blegne.
Den grumme Tyrck oss bange giør/
Sin store Krigshær imod oss før/
Alle Christne vil hand myrde.
Til dig kand ingen sige met skel/
For wret du oss plager:
Din straff fornemme wi alle vel/
Vore Synders løn wi tage.
Din straff oc Dom retfærdig er
Mod oss/ som met traadzige begær
Dit Ord oc bud foracte.
Dog som du est vor Fader blid
Saa lade wi modet ey falde/
Men raabe til dig i drøffuelsens tid/
J haabet dig paakalde:
For dig i Troen klage vor nød/
Hør du vor Bøn for Christi død/
Du vilt oss icke forlade.
O Herre aff din Barmhiertighed
|280vLad dig offuer oss forbarme/
Oc hielp din arme Christenhed/
Tenck paa oss vsle oc Arme:
Vore vabn oc mact intet formaa/
Vilt du ey lade oss din hielp faa
Til Tyrcken at foriage.
Du frelste oc offte i fordom tid
Jsraels Folck i vaande/
Naar Fienderne førde mod dem strid/
Frelste dem fra dødsens baande:
Det bleff Josue oc Dauid beteed/
Ezechias oc andre met/
Som scrifften monne oss sige.
Naar dit Folck haffde fortørnit dig
Met mange synder wrene/
Naar dit Folck fra dig vende sig/
Oc vilde Affguder tiene:
Da komme Fienderne i deris Land/
Fordærffuit dem met roff oc brand/
Stor vold oc mord der brugte.
Da vende dit Folck sig om til dig/
Naar de saa bleffue fortrengde/
Oc raabte til dig saare inderlig/
Din hielp du ey forlengde:
Til hielp komst du dem i deris nød/
Deris Fiender slogst du for dem død/
|281rDit Folck monne du forløse.
Der for wi dig oc kalde paa/
Vor nød wi for dig kære:
Thi wi kunde ingen hielper faa
Vden dig vor Gud oc Herre.
Forlad oss nu vore synder all/
Forløss oss oc fra dødsens fald/
Driff fra oss vore Fiender.
O Gud vor Fader i euighed
Du vilt oss høre oc spare/
Oc hielpe din arme Christenhed
Mod den wgudelig Skare/
Formedelst Jesum Christum din Søn/
Beuar oss for hans pine oc bøn/
Som dit Ord oss tilsiger.
O Jesu Christ Gud oc vor Herre/
Bliff hoss oss tienere dine:
Formedelst din store miskund oc ære/
Formedelst din fødsel oc pine/
Formedelst din bitter haarde død/
Forløss oss Herre fra all vor nød/
Fra de wgudeligis hænder.
O verdige Gud Herre hellig Aand
Dig bede wi allesammen/
Hielp du oss nu i disse Land/
Vore Fiender giør til skamme:
|281vHielp at wi mod dem vebnis saa/
At wi Marcken beholde maa/
Oc dit ord hoss oss bliffuer.
O du hellige Trefoldighed
Fader oc Søn vor Herre/
Oc hellig Aand i euighed/
Din hielp wi stedse begære.
Beuar oss i vor siste end/
Naar wi bortfare fra dette ælend/
Fra alt det ont er/ Amen.
