[287r]
XXXI. En Bøn mod store Landplager/ besynderlige mod Krig oc Feide.
D. Iohannes Albertius. M. D. lxvj.
Jeg ved en vrt baade deilig oc bold/
som staar paa Marcken hin rene.
hun spreder sig vd saa mangefold
met blomster oc sine smaa grene.
Nu er der kommen en Storm saa stor/
met
|287v frost oc kuld hin stercke/
haffuer slagit det blomster ned til Jord/
saa saare mit hierte mon vercke.
Gud veed huad sorrig oc ælendighed
Det Blomster monne met sig drage/
Den tid det falt paa Jorden ned
Det monne saa mangen mand klage/
Som haffuer mist baade glæde oc lyst/
Gods/ penning/ Venner oc ære/
Oc fanger igen saa liden en trøst
Jhuor som de monne være.
O naadige Gud som er mectig oc viss/
Oc haffuer altingist i haande:
Affuend den store plage oc Riss/
Som henger offuer disse Lande.
Giff du vor Konning lycke oc mod
Sine Fiender offuer at vinde/
At Danmarckis Rige maatte komme paa fod
Oc sig anderledis besinde.
![[287r]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/627.jpg){kind=link}
