[297r]
XII. Den samme CXXIIII. Psalme/ anderledis. D. Justus Jonas.
Vil Gud vor Herre ey met oss staa/
naar
|297v vore Fiender komme/
Vil Gud vor Sag ey tage sig paa/
oc stride oss til fromme/
Vden hand Jsrael hielper vist/
oc selff forstører Fienderns list/
Da haffue wi forlaarit.
Huad Menniskens krafft begynde kand
Skulle wi ey tage til fare:
Hand sider hoss Guds høyre haand/
Som deris raad obenbarer.
Naar de stor Vissdom bruge vil/
Saa bruger Gud it andet Spil/
Det staar alt i hans hænder.
De storme fast baade fiern oc nær/
Lige som de vilde oss æde/
Til morden staar all deris begær/
Gud monne de plat forgæde/
Lige som Haffsbylger paa oss slaar/
Oc effter vort Liff oc leffnit staar/
Gud lade sig det forbarme.
|298rDe straffe oss for Ketters lære/
Oc effter vort Blod tracte:
Dog sige de sig gode Christne være/
De Gud allene stort acte.
O Herre Gud/ dit dyrebar Naffn
Skal være deris skalckheds skiul oc gaffn/
O naar vilt du opuaagne.
De oplade deris Munde vijd/
Oc oss opsluge ville/
Loff oc tack ske Gud alle tid/
Deris grumhed kand hand stille/
Deris snarer vil hand sønderriffue/
Deris falske lære skal øde bliffue/
Det kunde de ey forhindre.
O Gud du riglige trøste vilt
De sig paa dig forlade/
Din naadis dør ey luckis til/
Fornufft seer ey den Bade/
Hun sig ey trøste kand i nød/
Dog kaarssit haffuer nylige fød
Alle dem din hielp foruente.
Vore Fiender ere alle i din haand/
Der til huad de monne tencke/
Deris anslag du vel vide kand/
Lad vantro oss ey krencke.
Fornufft mod troen fører krig/
|298vVil ey tro det tilkommelig/
Naar du vilt selffuer trøste.
Du haffuer skabt baade Himmel oc Jord/
Det tro wi oc bekiende/
Lad skinne klart dit hellige Ord/
Du vilt vore hierter optende
J troens rette kierlighed/
Oc i en fast bistandighed/
Lad Verden murre oc knurre.