[25r]
XXI. O Jesu Christ som Mandom tog.
O Jesu Christ som Mandom tog/
i rene Jomfru liffue/
Stor kierlighed dig der til drog/
vort haab saa vilde du bliffue/
Du saast vor Synd oc store nød/
at oss stod for den
|25veuige død/
Helffuede stod oss aabit.
Det lodst du da forbarme dig/
Kunde det ey lenger lide/
At Dieffuelen tog oss saa met sig/
Der for da vilde du stride/
Gaffst dig saa her i Verden ned/
Oc giorde oss en euig Fred/
Alt met din død oc pine.
Ocsaa sagde du oss det til/
At wi skulle haffue Troen/
Thi du est baade god oc mild/
Oc vilt oss alle skone/
Om wi sette vor Tro der paa/
At det skal met oss være saa/
Som du oss siger faare.
Du est vorden vor broder kiær/
Oss til stor priss oc ære/
Oc altid vilt oss være nær/
Huad kand mand mere begære?
Er det oss icke it stort mon/
Vor broder er Guds eniste Søn/
Huo kand oss nu fordærffue?
Priss være dig euindelig/
|26rSom oss den naade beuiste/
At wi ere Guds børn met dig/
O kiære Broder Christe/
Saa maa nu huer mand være glad/
Oc tacke Gud i allen stat/
Hand er vor kiære Fader.
![[25r]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/105.jpg){kind=link}
