[314v]
Tacksigelser oc Bøner Om Morgenen.
I. En ny Dageuise/ at tacke Gud for sin beskermelse i den fremfarne Nat/
oc at bede hannem om lycke oc raad/ om Morgenstunden til en salig oc
lyckelig dag/ Dictet aff erlig oc velbyrdig Mand/ Her Erick Krabbe til
Bustrup/ Ridder.
Det dagis nu i Østen/
|315rDet liusner offuer alt/
Gud beuar oss fra syndsens brøste/
Helffuedis pine oc qual/
At wi maa Christelig leffue/
vort gantske liff til ende/
intet syndeligt verck at øffue/
dertil Gud oss naaden sende.
Jeg tacker dig milde Herre/
Du haffuer saa naadelig
Mig denne Nat beuarit
Oc all forgangen tid/
Met din naade opholdit
Til denne neruærendis stund/
Dieffuelen ey fordærffue skulde
Mig/ met sin listige fund.
Jeg beder aff hiertet gierne
Du vilde oc fremdelis
|315vMig naadelig beskerme/
Som du haffuer til diss/
Vnder dine vinger beuare
Som Hønen giør kylinge smaa/
Jntet ont lad mig vederfaris/
Til dig haffuer ieg min tro.
Vilde mig i dag opliuse
Obne min blinde forstand/
Kunde regere mit folck oc huse
Det onde vende dem fra haand.
J mit hierte maatte optendis
Din hellig Aands liuss oc skin/
Jeg kunde denne dag vel ende
Vden alle laster oc synd.
All kiødelig løse begæring
Vilde aff mit hierte vddriffue/
At syndelig hantering
Maatte fra mit leffnit bliffue/
Jeg maatte retfærdig vorde
Formedelst en stadig tro/
Aff hiertet mine synder at rue/
Baade Siel oc liff til ro.
Herre Christ min ledsager vilt være
J denne Jammerdal/
Dieffuelen mig ey forføre/
Fra dit hellig Ord at falde/
|316rHielp stadelig at bekiende
Dig enist vor Frelser blid/
Der til aff Gud fader vdsender
At løse oss fra euig død.
Mig maatte ey meer bedrage
Menniskens fund oc tant/
Aff Dieffuelen løgnens fader
En falsk Guds tieniste optenckt:
Men dig stedse dyrcke oc tiene
J Aanden oc sandhed/
J leffnit oc troen den rene/
Alt til min ende oc død.
Mig stedse i Guds fryct øffue/
Vare min befalning oc kald:
Øffrighed tro tienist at pleie
Som Gud haffuer mig befald:
Min villie oc effne hen strecke
At fremme det menige bæste/
Til den Arme min haand vdrecke
Der til Gud mig naaden leste.
At dig min Himmelske Fader
Maatte ske loff ære oc priss/
Dig Christe Verdsens Frelser
Ved din tienere ligeruiss/
Der til den hellig Aande
Vor kiere Husualer blid/
|316vJeg kunde gennem kaarss oc vaande
Omsier faa euig fryd.
Det giffue Gud alle Christne
Øffrighed oc Vndersaatte/
At troen ey maatte visne
Men brende i Kierligheds daad/
For Euangelij liuss der skinner
Tacke Gud allesammen/
At bliffue Christi Lemmer
J Himmerig giffue Gud/ Amen.
II. Den gamle Christelige Dageuise. Den signede dag som wi nu see
etc.
Den signede dag som wi nu see/
ned til oss aff Himmelen komme/
Gud liuser for oss io lenger oc meer/
oss alle til
|317r glæde oc fromme/
Gud lade oss icke skee i dag/
huercken last skam eller vaande.
Den signede dag den signede tid
Vor Herre hans fødzels time/
Da kom der Liuss aff Himmelen ned
Saa vijt offuer Verden at skinne/
Det liuser for oss euindelig/
Nu oc foruden all ende.
Gud Fader Søn oc den hellig Aand/
Met alle sine Engle skare/
Beuare oss i dag oc allen stund
Fra alskens Dieffuelens snare/
Fra all den affuind hand til oss bær
Vor Siel oc liff til fare.
Det Kaarss vor Herre hand bar for oss
For vore Synd oc icke for sine/
Det setter ieg i dag mellem Dieffuelen oc mig/
Jeg meener Guds verdige pine/
Det blod der ned paa Kaarssit rand
Det slycker vd synder mine.
|317vVaar alle de træ i Verden er
Løff gress oc Sand paa haffsens bonde/
Haffde de maal oc kunde de tale
Oc siunge met Engle stemme/
Da kunde de aldrig til fulde loffue
Jesum Mariæ Søn den rene.
Den lille Fuel hand fluer saa høyt
Oc Værit bær vnder hans vinger/
Det er fuld ont met liden mact
Mod høye bierg at springe/
De strømme de rinde saa frydelig
Op vnder de grøne Linde.
Dagen hand er aldrig saa lang
At afftenen maa wi io vente/
Liffuit det endis met dødsens tuang/
Huem det vil rettelig betencke
Wi bliffue vdt fuss oc graffuen giøris trang/
Oss følger ingen anden ende.
Da giffue det Gud wi haffue saa tient
J Verden vel til maade/
J troen at wi Guds Søn haffue kient
Saa wi miste icke Guds naade/
Naar verden haffuer oss sin bag tiluent
At wi da faa euig Bade.
Naar wi skulle til vort Fæderne Land/
Oc skillies ved dette ælende:
|318rDa befaler ieg Gud min Siel i haand/
J himmerigis glæde at sende.
Gud Fader Søn oc den hellig Aand
Hand giffue vort maal god ende.
III. Dig tacker ieg kiere Herre etc.
Dig tacker ieg kiere Herre/
at du mig haffuer foruart/
J denne nattis fare/
der inde ieg laa saa hart/
met mørckhed ombefangen/
dertil vdi stor nød/
at ieg er det vndgangen/
oc fri fra euig død.
|318vJeg vil dig tacken giøre
O du min Herre oc Gud/
Du vilt oc gierne høre
Paa Jorden kunde holdis dit bud.
Derfor ieg dig nu beder/
Lad ske nu villien din:
Leed mig i dine seder/
Oc bryd du villien min.
At ieg nu ey bortuiger
Dine hellige Ord slet fra/
Oc Dieffuelen mig besuiger/
Saa ieg da vild maatte gaa:
Beholt mig for din ære
Det beder ieg storlige dig/
Fra Dieffuelens list oc lære/
Saa offte hand frister mig.
Den rette tro mig giffue
Paa din Søn Jesum Christ/
Den stund ieg er i liffue
Min synd forlad mig vist/
O Gud du ey forsager
Huess du haffuer loffuit fast/
At hand min Synd borttager/
Frier mig fra hendis last.
Jt Christeligt haab mig skencke
For du ret Sandhed est/
|319rJ kierlighed mig belencke
Til dem som mig giør værst.
At ieg aff dyd mon skinne/
Begære ey ære min:
Elske dem aff all min sinde
Effter god villien din.
Dit Ord lad mig blant alle
Bekiende/ aff hu oc act/
Oc mig din tienere kalde/
Ey frycte vold ey mact
Huad mig kunde snart omuende
Bort fra din sandhed klar.
Men mig paa siste ende
Skick i din Engle skar.
Lad mig denne dag fuldende
Oc loffue dit naffn saa fin/
Oc mig ey fra dig vende
Paa yderste ende min/
Beuar mit liff oc leffnit† leffnit] leffuit orig.
Oc fructen i disse Land/
Huad du mig haffuer giffuit
Staar alt vdi din haand.
Herre Christ ieg vil dig prise
For dine vergierning all/
Som du i ro oc lise
Mig giffuit haffuer oc skal/
|319vDit naffn det vil ieg prise
For du allene est god/
Mig met dit Legeme spise
Oc skenck mig met dit Blod.
O Herre Gud offuer alle
Bør dig baade loff oc priss/
Jnderlig wi dig paakalde/
Din gunst du oss beuiss
At wi i fred maa leffue/
Din naade giff oss der til/
Met troens vabn oss vebne
For Sathans listige pil.
Loff tack priss heder oc ære
Være dig Gud Fader bold/
Oc Christ din Søn vor Herre
For sin godhed mangefold/
Aff hiertet i samme maade
Wi loffue den hellig Aand/
Som met sin gunst oc naade
All vor sorrig husuale kand.
IIII. Den klare Soel nu skinner fri etc. Siungis lige som/ Salig
er den Mand der Gud frycter.
|320r DEn klare Soel nu skinner fri/
Gladelig aff søffn opstande wi/
Gud ske loff som oss i denne nat
Beskermede fra all Dieffuelens mact.
J dag beuar oss Jesu Christ/
Fra synd oc skam oc Sathans list/
Lad dine hellige Englers skare/
Vore vectere være oc oss beuare.
At dig vort hierte lyde kand/
Dit ord oc villie ey giøre modstand/
For øyen at wi dig haffue maa
Vdi alt det som wi slaar paa.
Lad fremmis vel vor gierning all
Som huer aff oss vdrette skal/
Saa at vort arbeid møye oc flid
Til loff oc priss dig skeer altid.
![[314v]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/682.jpg){kind=link}
