|313r XXIIII. En Christelig tacksigelse aff
denCXV Psalme/ for
Guds gode befrielse fra Legemlige Fiender oc wuenner/ Dictet aff Erlig oc
Velbyrdig Frue Elsabe Krabbe til Wrup. M. D. lxiiij.
Die conuersionis Paulj.
Jcke oss icke oss min Gud oc Herre/
men dit naffn skee loff priss oc ære/
Din naade oc miskund hialp oss her/
fra vore Fienders grumme begær/
at vore wuenner skal icke sige nu/
de haffue
|313v intet aff deris Herre oc Gud.
Dog det siuntis langt at vente bod
Vort haab til Gud allene stod/
Huilcken øffuerst vdi Himmelen boer/
Haffuer herredom offuer alle Engle Chor/
Regerer oc giør alt hues hand vil
Paa Jorden/ som wi maa høre til.
Wi din godhed i naaden fand
Hoss oss/ met din frimodig Aand/
Der Fienderne allesteds trengde oss paa/
Anden vndsetning kunde wi icke faa/
De komme paa høyre oc venstre side/
Du allene oss hialpst aff den quide.
Huilcken der setter sit haab til Gud/
J hans fryct leffuer effter hans Bud/
Forlader sig paa vor Herre Christ
Som Guds Low for oss opfylte vist/
Hand er deris hielp oc Frelser god
Som for oss vdstyrte sit Rosens blod.
Dem glemmer du icke i deris nød
O Gud/ er det i liff eller død.
Du velsignet Aaron din tiener god
Oc Jsrael/ sig paa dig forloed:
|314rSaa hialpst du oss fattige Synder alle/
Der wi i nøden monne paa dig kalde.
Det bekiende wi nu foruden suig/
J denne forsamling fattig oc Rig/
Du beteede oss din villie god/
Vende all wlycke vore Fiender imod/
Paa huilcken side de til oss komme
Da stridde du mod dem oss til fromme.
Der met beuiste din Guddoms krafft
Met din veldige styrckis mact/
Saa wi maatte paa vore Fiender see/
At de kunde oss ey mere giøre vee/
Paa det siste vigte de oss fra/
For din mact kunde de icke bestaa.
Som du hialpst oss i den ringe nød/
Saa fri oss fra den euige død/
Fra Sathan/ vellyst oc sligt mere/
Onde forargelse oc Legems begære/
At de Fiender oss icke forblinder
Oc vilder/ fra vor enist Frelser kier.
Wi raade alle i nød huer oc en
At forlade sig paa Gud allen/
Jcke paa Affguder aff stock oc sten/
Egen mact/ som ey kand hielpe aff meen/
Jcke heller paa Menniskens børn i nød/
J dag de leffue/ i morgen ere døde.
|314vWi tacke Gud oc vor Frelser kier/
Loffue dem/ for de all ære er verd/
Met den hellig Aand vor trøstermand
Som wi her i nøden hoss oss fand/
Wi prise dem nu oc til euig tid
For vor eniste Gud oc Herre blid.
