[318r]
III. Dig tacker ieg kiere Herre etc.
Dig tacker ieg kiere Herre/
at du mig haffuer foruart/
J denne nattis fare/
der inde ieg laa saa hart/
met mørckhed ombefangen/
dertil vdi stor nød/
at ieg er det vndgangen/
oc fri fra euig død.
|318vJeg vil dig tacken giøre
O du min Herre oc Gud/
Du vilt oc gierne høre
Paa Jorden kunde holdis dit bud.
Derfor ieg dig nu beder/
Lad ske nu villien din:
Leed mig i dine seder/
Oc bryd du villien min.
At ieg nu ey bortuiger
Dine hellige Ord slet fra/
Oc Dieffuelen mig besuiger/
Saa ieg da vild maatte gaa:
Beholt mig for din ære
Det beder ieg storlige dig/
Fra Dieffuelens list oc lære/
Saa offte hand frister mig.
Den rette tro mig giffue
Paa din Søn Jesum Christ/
Den stund ieg er i liffue
Min synd forlad mig vist/
O Gud du ey forsager
Huess du haffuer loffuit fast/
At hand min Synd borttager/
Frier mig fra hendis last.
Jt Christeligt haab mig skencke
For du ret Sandhed est/
|319rJ kierlighed mig belencke
Til dem som mig giør værst.
At ieg aff dyd mon skinne/
Begære ey ære min:
Elske dem aff all min sinde
Effter god villien din.
Dit Ord lad mig blant alle
Bekiende/ aff hu oc act/
Oc mig din tienere kalde/
Ey frycte vold ey mact
Huad mig kunde snart omuende
Bort fra din sandhed klar.
Men mig paa siste ende
Skick i din Engle skar.
Lad mig denne dag fuldende
Oc loffue dit naffn saa fin/
Oc mig ey fra dig vende
Paa yderste ende min/
Beuar mit liff oc leffnit† leffnit] leffuit orig.
Oc fructen i disse Land/
Huad du mig haffuer giffuit
Staar alt vdi din haand.
Herre Christ ieg vil dig prise
For dine vergierning all/
Som du i ro oc lise
Mig giffuit haffuer oc skal/
|319vDit naffn det vil ieg prise
For du allene est god/
Mig met dit Legeme spise
Oc skenck mig met dit Blod.
O Herre Gud offuer alle
Bør dig baade loff oc priss/
Jnderlig wi dig paakalde/
Din gunst du oss beuiss
At wi i fred maa leffue/
Din naade giff oss der til/
Met troens vabn oss vebne
For Sathans listige pil.
Loff tack priss heder oc ære
Være dig Gud Fader bold/
Oc Christ din Søn vor Herre
For sin godhed mangefold/
Aff hiertet i samme maade
Wi loffue den hellig Aand/
Som met sin gunst oc naade
All vor sorrig husuale kand.
![[318r]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/689.jpg){kind=link}
