|322r II. Den Hymne/ Christe qui
lux es et dies etc.
Christe du est baade liuss oc dag/
Nattens mørckhed du monne forklare/
du sigis at være liusens liuss/
lær oss veien til din Faders huss.
Wi bede dig O hellige Herre Christ/
Vocte oss denne nat fra Dieffuelens list/
Vnde oss i dig den euige ro/
Giff oss en rolig Nat oc god.
At syndsens søffn oss ey besuare kand
Ey Dieffuelen den onde Fristermand/
At Legemit ey samtycker hans raad/
|322vOc ey komme i din vrede oc had.
Først vore øyen tage søffn til sig/
Da lad vort hierte vaage til dig:
Din høyre haand beskerme her
Dine tienere/ som dig haffue kier.
See til oss Gud vor Beskermermand/
Vocte oss fra Dieffuelen den skadelig Aand/
Regere dem vel dig tiene met tro
Som du løste met dit dyrebar Blod.
O Herre vilde du der tencke paa/
J dette suare Legeme wi nu gaa:
Du est allene Sielens trøst/
Vær du met oss i all vor brøst.
Gud Fader hannem hører ære oc priss
Hans eniste Søn disligeruiss/
Den hellig Aand oc lige der met/
Fra denne stund oc til euig tid.
