[341v]
X. Margreffue Albrets Aff Brandenborgs etc.vise. Huad min Gud
vil det skee alletid.
Huad min Gud vil det skee alle tid/
hans villie er den bæste/
At hielpe dem alle er hand bered/
som deris tro paa hannem feste/
hand frier aff nød den gode Gud/
trøster Verden offuer maade.
Huo paa Gud
|342r tror/ glad ved hans Ord/
den vil hand icke forlade.
Gud er min trøst oc all tillid/
Mit ophold/ Liff oc glæde:
Huad min Gud vil skeer mig alle tid/
Der vil ieg ey mod stride.
Hans Ord er klart/ Alle eders haar
Foruist monne hand selff tæle:
Hand er vort Borg/ bær for oss sorg/
Paa det oss intet skal feile.
Thi vil ieg fra denne Verden bort
Fare/ effter Guds villie/
Naar min Gud vil/ alt effter hans Ord
Vil ieg hannem vente stille.
Min Arme Siel ieg Gud befal
Vdi min siste stunde:
Du gode Gud/ Synd Helffued oc Død
Haffuer du mig offueruunden.
End it vil ieg Herre bede dig/
|342vDu lad mig det icke miste:
Naar den arge Sathan frister mig/
Lad mig icke da mistrøste.
Min hielper vær/ O Christ min Herre/
Vilt Dieffuelen fra mig driffue:
At ieg kand faa/ met hiertens attraa
Din trøst/ oc hoss dig bliffue.
Loff ære oc tack være dig sagt her/
O all barmhiertigheds Fader:
Som gaffst for oss din Søn saa kier/
All Verdsens synd hannem paalagde.
O Menniskens køn/ denne gaffue skøn
Bør dig ret at betencke/
Tack Gud met tale oc gierning alle/
For huess hand dig monne skencke.