[347r]
XIIII. Sancte Pouels Ord oss følge bør/
Iohannes Matthesius.
Sancte Pouels ord oss følge bør/
at wi ey sørge saa saare/
Som Hedning/ naar vore Venner døer/
oc fra denne Verden fare/
Thi fast er io vort haab oc tro/
at wi it bedre
|347v Liff skulle faa/
til det ere wi forløste.
Naar Mand oss bær til graffuen hen/
Oc i vor huileseng setter:
All vor nød oc trang er da endt/
All Synd all pine oc trette.
J Christo sødelig soffue wi/
Vore Siele beuarer hand fri/
Til wi aff Døden opuaagne.
Wi skulde Guds euig vredis krafft
Bære i Helffuedis quale/
Oc være met Diefflene fortabt/
For Synden kand ingen betale:
Huess Christus ey aff saadan nød/
Oss hulpet haffde ved sin Død/
Oc Guds venskab forhuærffuit.
Naar oss nu gaar vor Øyen til/
At wi met Døden dragis:
Saa legge wi oss til god huile/
All angist da borttagis.
|348rWi ligge da met ro oc fred/
Jndtil wi faa vor herlighed/
Naar Gud vil oss opuecke.
Thi wi som ere Jord tilforn/
Til Jorden bliffue forkrenckte:
Wi ere Guds vor Herris Korn/
Met Christi Blod bestenckte.
Dog wi forraadnis i vor Graff/
Skøn Skuebrød bliffuer der vdaff/
Paa Guds bord at fremsettis.
Wi saais nu i Guds Vrtebed/
J Guds kiere børns gaarde/
J Guds Ager leggis wi hans Sæd/
Huile om Vinteren hin haarde:
Naar Vaaren kommer oc Solen skin/
Opuoxe wi met herlighed fin/
Til deilige fruct oc grøde.
Her pinis wi vden all afflad/
Synd oc sorrig oss atsprede/
Verden/ Sathan/ vort Kiød/ met had
Oss plage: Der faa wi glæde/
Naar Guds Høst skal herlig indgaa/
Forklaret skulle wi for hannem staa/
Oc i hans Lader samlis.
Nu gaa wi i vort Kammer ind/
Der vil Gud oss betecke:
|348vJndtil forbi gaar all vor Fiende/
Da vil hand oss opuecke:
Hand vil samle oss alle tillige
Jnd i sit euig Himmerige/
Til alle vor kiere Forfædre.
Vore Siele haffuer hand i sin haand/
Oc trolige dem beuarer:
J de Leffuendis tal oc baand/
Jngen flid der paa sparer.
Englerne sine befaler dernest/
At de skulle oss leedsage best/
Jnd til Paradisis ære.
Nu vel/ du Død/ huor er din Braad?
Helffuede huad vilt du vinde?
Dit Rige er nu ødelagd/
Din vold oc krafft haffuer ende.
Om du end oss nu bider skønt/
Christ dræber dig (saa bliffuer du lønt)
Oss aff din Mund vdriffuer.
Naar Christus sistegang slaar om/
Oc lader sin Klocke klinge:
J Guds naffn komme wi alle for Dom/
Naar Michael skal ringe.
Opliuss/ O Christ/ vor Siel oc Krop/
At wi mod dig glade ryckis op/
Som Elias i Lucten.
|349rWi her nu i skrøbelig Jordkar
Vort Liggendefæ frembære/
Men vor Gud det først sønderslaar/
Før wi kunde komme til ære.
Jt nyt Huss foruden Hænder giort/
Som wi foruente/ rent oc purt/
Vil Gud oss selffuer bygge.
Døden før oss den vinding stor/
At Synden i oss fordærffuis:
All nød oc iammer tagis bort/
Som oss aff Adam arffuis.
Vor hiertens sorrig der met forgaar/
Der til Lowens forskreckelse haard/
Samuittigheds fred wi nyde.
Der for naar vore Venner bortdøer/
Wi ey som Hedninge græde:
Christus oss dem til liusit før
Paa Dommedag/ met stor glæde.
Da skal indgaa den euige Fest/
At alle Christne samlis vist/
Oc for all sorrig vel trøstis.
Kom Jesu Christ/ kom Frelser sød/
Før oss fra dette ælende:
Oc myrd vor siste Fiende/ den Død/
Paa all vor nød giør ende.
Leedsag oss i vort Fæderneland/
|349vFor det Blod som for oss vdrand/
Lad oss i fred henfare.
![[347r]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/747.jpg){kind=link}
