[336v]
V. En Bøn om en god tid oc salig stund
Aff Augustinj spraack. Turbabor, sed non perturbabor, quia
vulnerum Christi recordabor.
Naar min tid oc stund er for haand/
at ieg min vey skal fare/
Herre Jesu Christ min Frelsermand/
du vilt mig da beuare/
vdi din
|337r haand befaler ieg
min Siel/ vndfald du icke mig/
Frelss mig fra Dødsens snare.
Min synd mig drøffuelse stor paafør/
Samuittigheds gloende pile:
Som Haffsens Sand mangfoldig er/
Dog vil ieg icke fortuile.
Men tencke trolig paa din død/
Herre Christ/ oc dine Saar saa røde/
Paa dem saa vil ieg huile.
Dit Legems Lem er ieg vden tuil/
Det er min hiertens glæde:
Fra dig ieg ingeledis skillies vil/
Vaar end min død tilstæde.
Om ieg end døer/ da døer ieg dig/
Det euige Liff saa vilde du mig
Herre ved din død berede.
Thi du aff døde opstanden est/
J graffuen skal ieg ey bliffue:
Din Himmelfart mig trøster mest/
Oc kand døds fryct fordriffue.
|337vOc huor du est da kommer ieg did/
At leffue hoss dig til euig tid/
Thi døer ieg gladelig/ Amen.
![[336v]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/726.jpg){kind=link}
