[335r]
IIII. En Bøn til Christum/ om en salige død/ oc affgang fra dette
ælendige bedrøffuit Leffnit/ til det euige Liff.
D. Paulus Eberus filiolis suis faciebat. M. D.
lvij.
|335v Herre Jesu Christ sand Mennisk oc Gud/
som banghed pine oc sorrigfuld mod/
for mig leed ind til Kaarssens død/
oc frelste mig fra den euig nød.
Jeg beder dig for din pine skyld/
Vær mig arme Synder naadig oc huld:
Naar ieg er sted i dødsens nød/
Oc strider met den bittre Død.
Naar Øyen bryste oc siunen forgaar/
Naar Øern ey lenger at høre formaar/
Naar Tungen kand icke tale meer/
Oc Hiertet aff angist forknusit er.
Naar mig forgaar all min forstand/
Oc intet Mennisk mig hielpe kand:
Din hielp O Jesu Christ mig send/
|336rStat mig bi i min siste End.
Oc før mig aff denne Jammerdal/
Forstecke mig ocsaa Dødsens qual:
De onde Aander fra mig driff/
Oc met din Aand stedse hoss mig bliff:
Jnd til aff Legemit gaar min Aand/
Herr anamme hende da i din haand/
Lad legemit soffue vden all plag
J Jorden/ til den yderste dag.
En glædelig opstandelse mig giff/
Min Talsmand du paa Dommedag bliff/
Oc paa min Synd icke mere tenck/
Det euige liff mig naadelig skenck.
Som du oc haffuer tilsagt mig
J dit Ord/ der til tror ieg dig.
Huo mit Ord holder oc tror paa mig/
Til Dommen ey kommer/ sig til nød/
Oc skal ey smage den euige død/
Om hand end skønt døer timelig/
Dog er det hannem ey skadeligt.
Men ieg vil selff met stercker haand
Vdføre hannem aff dødsens baand/
Oc til mig indtage i mit Rige/
Der skal hand da met mig til lige
J glæde oc fryd leffue euiglig.
|336vDer til hielp oss Herre naadelig/
O Herre forlad oss all vor brøst/
Oc styrck oss vel met Scrifftens trøst:
At wi met god taalmodighed
Met tro oc haab met flitighed
Dit ord beholde stadiglig/
Jndtil wi bortsoffue saliglig.
![[335r]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/723.jpg){kind=link}
