[338v]
VII. Herre Gud hielp mig ieg raaber til dig/
Siungis lige som/ O Jesu bold etc.
HErre Gud hielp mig/ ieg raaber til dig/
Du vilt icke fra mig vige:
Paa min siste End/ din trøst mig send/
Naar Døden monne sig fremsnige.
At du kant mig prøffue rettelig/
At ieg kiendis dig min Herre
Oc Læge sand at være/
|339rJ den samme tid/ Herre met mig strid/
Naar den haarde Død/ i alskens nød/
Gruelig vil met mig kempe/
Kaarssit er suart/ oc trycker mig hart/
Til Seier giff raad oc lempe.
O Jesu Christ/ forsant du est
Veien/ Sandhed oc Liffuit:
Hielp mig at ieg kand tryggelig
Mig vnder dig gantske giffue.
Oc vandre fri/ paa Sandheds sti/
Ret effter din villie giøre/
Til det gode du mig føre:
Mit Kiød oc Blod staar der imod/
Til det haffuer had oc er wglad
Som du monne mig befale/
Der til god lyst giff mig/ Herre Christ/
Oc euige Liffs husuale.
O hellig Aand/ kom da paa stand
Naar Siel oc Krop skal skillies:
Vær i samme tid icke fra mig vijt/
Bestyrcke mit hierte oc villie.
Saa bliffuer ieg sund/ oc i samme stund
Met en sand tro kand fare
Til dine Englers skare/
Til euig ære/ som ieg begær.
Oc stat mig bi/ at ieg kand fri
|339vAff dig anammit vorde:
Mig dit Barn her/ O Fader kier/
Tag i dit Skød fra Jorden.
![[338v]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/730.jpg){kind=link}
