Den danske Psalmebog

VAag op vaag op/ du Christenhed/

Betenck dit gaffn oc beste:

Vocte dig i denne farlighed/

J huilcken Sathan dig frester.

Hand veed den yderste dag tilstande/

Och Verden paa sit siste/

Oc Herrens Dom at være for haande/

Thi bruger hand alle liste.

Salig er den sig tager til vare/

J disse farlige tider:

At hand lader sig her icke daare/

Men trolig til enden strider.

Mod Dieffuelen oc all forargelse:

|352vSom kommer paa alle sider/

De Christus sagde at skulle skee/

Vdi disse siste tider.

De tegn som skulle for Dommen skee/

Giffuer Christus oss tilkiende

Hoss Mattheum/ at wi kunde see

Tilstunde Verdsens ende.

Thi Antichristen Paffuen i Rom/

Haffuer nu lenge regerit/

J Christi sted sagde at hand kom/

All mact være sig antuordit.

Tyrcken indsetter met mord oc brand/

Den Christelig tro at fordriffue:

Paffuen disligest/ i huor hand kand/

Tager Guds Bekiender aff liffue:

Vdøser ynckelig Christnes Blod/

For de vilde icke tilfalde

Den Babylonske Hore til Foed/

Oc hende deris Herre kalde.

Krig oc Orloff maa mand høre/

J mange atskillige Lande:

Stor tuist oc strid wi daglige spøre/

Stor plage sorrig oc vaande:

Met wuonlig kranckeder oc brad død/

Pestilents oc andit mere/

Dyre Aaring/ stor Hunger oc nød/

|353rSaa Gud det bode oc bedre.

Alle Synd staar i deris høyeste grad/

J alle fordømmelig maade:

Gerighed haffuer offuerhaand faaet/

Til Rigdom oc stor Bade.

All kierlighed er aff Landen rømt/

All miskund/ tro oc loffue:

Den Arme ligger aff alle forsømt/

Men Verden skraber Guld tilhobe.

Guds rene Euangelium/

Som Christus selff før sagde/

Er predicket i gantske Verden om:

Thi Jøderne det først haffde/

Oc alle de Land i Østen dernest/

J Sønden oc Vesten dislige/

Oc haffuer sig sist nu i Norden befest/

Vdi disse Nordiske Riger.

Gud giffuer oss sit Euangelium/

Det klinger i disse Lande:

Oc vil at huer skal være from/

Aff Synden snart opstande.

Men Verden hun passer her intet paa/

Ey saadan dyrebar gaffue:

All Lærdom hun slet i vinden hen slaar/

Vdi disse siste dage.

Huor er nu all broderlig Kierlighed?

|353vGod villie/ wi skulle beuise?

Guds fryct oc all Retfærdighed?

Der met wi skulle Gud prise?

Mand acter nu Gud slet intet meer/

Ey formaning/ ey gode lære:

Huer stunder effter sin egen ære/

Hoffmod vil Herre være.

De sige/ wi haffue slet ingen nød/

Her er slet ingen fare.

Saa suerme de hen til deris død/

J Dieffuelens garn oc snare:

J Guds foract oc all skendelighed/

Optencke alle ny Finantze/

Met skalckeri oc all wbarmhiertighed/

Guds vrede kunde de ey santze.

De leffue som Gud vaar icke til/

Berøffue deris fattige Neste:

Met ret oc wret de haffue vil

Deris Broders Gods det beste.

Bedrage oc liuffue er ingen skam/

Wkyskhed at bedriffue:

J slemmen oc demmen ruse de frem/

Saa lenge de tagis aff liffue.

Der plagis den arme Menighed/

De acte ingen være deris lige/

Met trældom oc sleff i tyranskhed/

|354rGuds Ord ville de ey vige.

De skulle betale den Armis sued/

Hans Blod oc trældoms dage/

J Euig pine oc Helffuedis glød/

Skal Dieffuelen dennem plage.

Christi Kiortel de sønderslide/

Det skal dem lidet bade:

Aldrig kunde de mette bliffue/

Alting ville de selff raade.

De arme Guds tienere lide nød/

Oc mange ælendige hierter:

De tage fra dem aff munden Brød/

Slet nøgen staar Christi Kircke.

De Høste det de haffue icke saait/

Vdsue deris fattige Lemmer:

Guds tienere fortryckis i alle vraaer/

Men Verden horer oc slemmer:

Det haffuer alt Christus tilforne sagt/

Sine tiener skulle offuerkomme

Aff Verden/ met Tyranni oc mact/

Dog det hende lidet skal fromme.

Den gantske Verden er forblindt/

Den Christen Hiord er ringe:

Forgiffuit er hierte tancke oc sind/

Det Christet Blod maa springe.

Alle Synd de ville til enden vare/

|354vOc Dieffuelen vil regere:

Thi Gud vil hannem saa lenge spare/

Siden vil hand ene regnere.

Derfor bruger Sathan all sin konst/

J disse siste dage:

At hand hoss Gud i stor wgunst

All Verden met sig kand bedrage.

Derfor er ondskab saa mangfoldelig/

Oc Christi Lemmer maa holde:

Der bruser oc stormer de wgudelig/

Met Tyranni mangfolde.

Mand bygger oc planter nu allermest/

Mod Herrens snare tilkomme:

Kresmer Legemet som mand kand best/

At det kand skinne oc bramme.

Met Æden oc Dricken oc all vellyst/

For næring met stor omsorrig:

Dog wi skulle haffue nu der aff minst/

Ja alting skal bliffue forlaarit.

Soel oc Maane oc Stierner alle/

Aff saadant mangfoldigt onde

Miste deris skin/ oc monne nedfalde/

De sørge i alle stunde:

De kunde icke see saadan Tyranni/

Der for ære de saa bange:

De ville saa gierne være fri/

|355rForløsning de effter lange.

All Creatur sucker i Himmelen op/

Aff saadan wgudelig væsen:

Begærer dom offuer den wgudelig Krop/

Hans ondskaff/ vellyst/ oc kressen.

Der for kom snart/ Herre Jesu Christ/

Den gantske Verden at dømme:

Oc lad oss see met glæde oc lyst/

Din herlige tilkomme.

Men du Jesu Christi lille Hiord/

Skalt dig slet intet mistrøste:

Din Brudgom som dig haffuer hellig giort/

Dig met sit Blod forløste:

Skal snarlige komme oc dig befri/

Oc alle dine Fiender nedfelde:

Oc du skalt bliffue til Euig tid

Hoss hannem/ i fryd oc glæde.

Du onde Forsamling tenck dig om/

Du est i Dieffuelens snare:

Omuent dig snart/ leff erlig oc from/

Du maatte vndgaa denne fare.

Guds vrede oc Helffuede henger offuer dig/

Vil dig nedsiuncke til grunde:

Derfor vent om/ leff Christelig/

Forlad snart alt det onde.

Dig truis met straff aff Himmel oc Sky/

|355vAff Haffuit oc Jorden alleuegne:

Tag dig vare/ du maatte vndfly

Det onde de dig betegne.

Du bliffuer forraskit før du tror/

Saa est du Euig borte:

Jndfly til Guds Barmhiertighed stor/

Oc oben staar Himmerigis porte.

Danske reformationssalmer

Hans Thomissøn: Den danske Psalmebog

II. Vaag op vaag op du Christenhed/ Siungis lige som/ Jeg beder dig min Herre oc Gud.