Den danske Psalmebog

Vaager op i Christen alle/

tager eder til met flid/

Den nød oc store fare/

all Verden er vdi.

Met Guds Ord som i smage/

beuarer eders hierte vel/

i |356r disse siste dage/

til salighed eders Siel.

Vort eget Hierte oc sinde

Sig selffuer ey trøste kand:

Naar saadant monne begynde/

Stor jammer er for haand.

Vden Gud oss met sin naade/

Oc met sin hellig Aand/

Oss trøster oc lærer baade/

Fornufft ey hielpe kand.

Jgen vil Gud hid komme

Foruist i Skyen klar/

Den gantske Verden at dømme

Retfærdelig obenbar:

Som hand bleff her optagen

Vdi sin Himmelfart/

All wret vil hand foriage

Met all sin Himmelskar.

Der for i Christen alle/

Opløffter eders Hoffuit nu:

Huad hand siger oc befaler

Betencker/ aff hierte oc hu.

Oc huad de hellig Apostler

Oc Propheter scriffue loed/

|356vAt skulle skee foruisse

Naar Dommen den tilstod.

Store vnderlige tegen

Skulle da mange skee/

J Himmelen oc her neden/

De mand ey før kunde see:

Før Herrens dag skal komme/

All Verden offuergaa:

Det skeer alle Christen til fromme/

Stor trøst wi der aff faa.

Den Christen tro monne falde/

Der aff er megit sagt:

De vantro macten beholde/

Forførere bliffue opuact:

Berøffue de Arme Krunen

Der til oc Salighed/

Den Gud haffuer loffuit i Sønnen

Beholde i euighed.

Jeg mener den Antichristen/

Oc alle hans Lemmer met:

Stor skalckhed suig oc liste

Monne hand nu komme aff sted.

Guds Sandhed at fordriffue/

Guds Ord oc Sacrament:

Sin løgn oc krafftig driffuer/

Thi Gud haffuer hannem forblindt.

|357rMord Krig oc stor Blodslactning/

Stor Hunger oc dyr tid/

Kranckhed/ oprør oc forføring

Had oc forræderi/

Stor tredskhed oc foruandling

Behendelig i allen Konst/

Stor suig i handel oc næring

J Guds store wgunst:

Ondskab i alle Lande

Stor offuerhaand monne faa/

Mand monne sig intet skamme/

Huer effter sig Hoffuit monne gaa:

Met wlydighed mangfolde/

Huer giør paa sin egen haand:

Wtro vil marcken beholde

Blant Quinder oc menige Mand.

Ret Kierlighed monne foractis/

J denne siste tid:

Effter gods oc penning tractis/

Det er vor høyeste flid.

Den penning oc gods kand skrabe/

Falskelig vnder fromheds skin:

Vaar hand end skønt en Abe/

Hand kaldis en Herre fin.

Met spise skal mand sig mette/

Met dricken sig vederquege:

|357v Oc Gud der ey forgætte/

Guds Ord monne oss saa sige.

Offuerflødighed det foruender/

Jngen maade vil mand ramme paa/

Men daglige slemmer oc demmer:

Hoffmod fortræde maa.

Gud giffuer oss aff sine naade/

Til vor nødtørfft oc ære:

Baade gods oc penning til Bade/

Wi skulle oss ærlige nære.

Men det haffuer sig foruandlet

Ret lige som Krabben gaar:

Verden er slet forblindet/

Vnder Sathan hun fangen staar.

Store Huss store Borge oc feste

J kiødelig seckerhed

At bygge/ mand sig fordrister

Lader fare sin Salighed:

Oc meget daarlig begynde/

Vduæle det onde for gaat:

Oc mangen det vil vinde

Som kommer til skade oc spot.

J Ecteskab sig giffue

Befaler Gud Faders Søn:

Met tuct oc ære at leffue/

Formere Menniskens køn.

|358rMen mange det forkrencke

Met hast oc Guds foract:

Faa det ret nu betencke/

Wkyskhed haffuer fangit mact.

De store Vandbølger bruse

Forfærdelig i det Haff:

Der skelffuer Jord oc Huse/

Elementer gaar aff law.

Der stormer Veer oc Vande/

Saa gruselig Suercken gaar:

Oc Folckit er saa bange/

Aff sorrig foruisne maa.

De høye Himmelske Kraffter

Baade Soel oc Maane klar/

Sin deilige skin omskiffter/

Formørckis obenbar.

J Stierner oc dislige

Forskreckelig tegen staa/

Mod Dommen oc Guds Rige/

Oc alting i Jlden forgaar.

Den Herre i Lucten vil skinne

Met alle sin Engle skar/

Met krafft skal liude Basuner

Oc met stor herlighed klar.

Oc Dommen vil hand giffue/

De Onde den euige Jld/

|358vDe gode skulle euige leffue

J Rigit/ dem er bestild.

Dog monne Guds Ord tilforne

Om naade oc salighed/

For Christen oc alle Forlaarne

Forkyndis i huerend stæd/

Til it vidnisbyrd saa vide:

De Onde/ som det bespotte/

Diss større fordømmelss skal lide:

De gode faa dubbelt gaat.

Glæde dig derfor du Christen

J denne ælendighed/

Thi Gud vil alle frelse

Til euig Salighed.

Taalmodighed maa her gielde/

Oc haabit til Guds Ord:

Gud vil oss ey vndfalde

Som wi hannem vel til tror.

Thi ville wi nu bede

Gud Fader i euighed/

At hand oss vilde leede/

Ved Christum giøre bered.

Sin hellig Aand oss giffue/

Sin kiere Børn at være/

Baade her oc i euig Liffue

Beholde til sin ære.

Danske reformationssalmer

Hans Thomissøn: Den danske Psalmebog

III. Vaager op i Christen alle/ tager eder til met flid.