[111v]
I. Gud Fader vdi Himmerig/ sin villie hand
etc.
Gud Fader vdi Himmerig/
sin villie hand oss kiende/
Der hand oss ned til Jorderig/
de Thi budord vdsende.
|112rDet første Budord det er nu saa/
Det bør dig nu at mercke/
Affguder skalt du dig ey faa/
Men en Gud skalt du dyrcke.
Du skalt oc ey forfengelig/
Guds hellige Naffn paakalde/
Om du vilt ey euindelig/
J pinen det vndgielde.
Du skalt oc komme ihu dernest/
Sabbaths dag hellig at giøre/
Oc tiene Gud som du kant bæst/
Guds ord da skalt du høre.
Du skalt oc hedre oc ære
Din Fader oc din Moder/
De som dig opfødde met ære.
Met Gud du salig vorder.
Du skalt oc ingen sla ihiel/
Oc ey manddrab bedriffue/
Din broder skalt du vnde vel/
Saa maat du salig bliffue.
Du skalt oc ey bedriffue hoer/
Det monne saa mangen daare/
Wkyskheds synd hun snart forgaar/
Men pinen hun vel varer.
Du skalt oc ingen stiæle fra
Hans gods/ hans heder eller ære/
|112vJ Verden skalt du leffue saa/
At du retuiss kant være.
Du skalt oc ey falskt vidnisbyrd
Mod din Jeffnchristen bære/
Eller det bliffuer dig fuld gantske dyrt/
J euig pine at være.
Der nest du skalt oc ey attraa
Din Broders Hustru væne/
Men all den stund du leffue maa
Din Broder skalt du tiene.
Det siste Budord det er nu saa/
Det bør dig nu at mercke/
Din Broders gods du ey attraa/
Hans Huss oc ey hans Suenne.
Gud Fader Søn oc den hellig Aand/
Hand giffue oss aff sin naade/
At wi maatte vdi alle Land/
Hans Budord vel beuare.
II. Gud loed sin røst aff Skyen lyde etc. D.
Morten Luther.
Gud loed sin røst aff Skyen lyde/
Jsrael
|113r hand monne tilbiude/
at bekiende sin Skabermand/
hør til Jsrael/ sagde hand.
Gud miskunde oss.
Jeg er din rette Gud oc Herre/
Thi haff du ingen Guder flere.
Alt haab oc trøst sæt du til mig/
Oc lad mig elskis ret aff dig.
Gud miskunde oss.
Guds naffn vanære ingelund
Met mund eller aff hiertens grund.
Lad ingen ting siunis dig saa god/
At du priser det mig imod.
Gud miskunde oss.
Din Sabbath skalt du holde helligt/
Oc helst skal det være aandeligt/
At du forlader gierning din/
Oc mig i dig lader skaffe min.
Gud miskunde oss.
|113vElsk din Fader oc din Moder/
Tuctemestere/ Herrer oc Konger/
Lyd oc tiene dem aff din mact/
Saa leffuer du lenge i Legems krafft.
Gud miskunde oss.
Plat ingen skalt du sla ihiel/
Ey heffne om du haffuer end skel/
vær ey hadsk/ men fuld met taal/
Elsk din Fiende oc vær hannem huld.
Gud miskunde oss.
Dit Ecteskab holt purt oc klart/
Eller oc bliff i Jomfru stat.
Faste/ vaag/ oc holt Legemit i spægt/
Oc holt dit leffnit reent oc ret.
Gud miskunde oss.
En andens gods skalt du ey stiele/
Ey aagre/ ey met Tiuffuen fiele/
Tag icke vindning offuer skæl/
Met vndset huer som dig flyer til.
Gud miskunde oss.
Falsk vidnisbyrd skalt du ey bære/
Ey liuff paa din Jeffnchristens ære/
For andre du forsuare hans rycte/
Dyl huad du vedst met hannem wtucte.
Gud miskunde oss.
Aff hiertens grund foruden liste/
|114rSkalt du elske din Jeffnchristne/
Begære du hans ey met wræt/
Om du vilt leffue som dig er iæt.
Gud miskunde oss.
O Menniske tenck at Herre Gud
Din synd dig lærer ved disse Bud
At kiende ret/ oc beuiser here
Huordant vort leffnit burde at være.
Gud miskunde oss.
Thi hielpe oss her til Jesus Christ/
Som er vor Meglere vorden vist.
Det er met oss plat intet beuent/
Selff synde wi foruden ende.
Gud miskunde oss.
III. Huo som vil leffue Christelig etc. D. Morten
Luther.
Huo som vil leffue Christelig/
oc hoss Gud bliffue euindelig/
hand skal
|114v fuldkomme de Thi Guds bud/
som oss haffuer budet vor Herre Gud.
Gud miskunde oss.
Jeg er din Gud oc Herre allene/
Til ingen anden haff tilfluct din/
Men tro paa mig aff hiertens grund/
Oc haff mig kier i allen stund.
Gud miskunde oss.
Mit naffn du ey vanære skalt/
Men prise oc paakalde det i nøden all.
Du skalt oc fire din Sabbaths dag/
At ieg i dig haffuer ro oc mag.
Gud miskunde oss.
Dernest hedre Fader oc Moder met flijd/
Saa gaar dig vel i alle tid.
Sla ingen ihiel/ fly heffn oc had.
Oc holt vel reen din Ecteskabs stat.
Gud miskunde oss.
|115rEn andens gods du skalt ey stiæle.
Oc ey mod hannem falskt vidne bære.
Du skalt oc icke hans Hustru begære/
Oc ey nogit aff det hans monne være.
Gud miskunde oss.
Disse Bud oss alle giffne ere/
At de skulle oss vor Ondskab lære/
Oc sige oss huad wi skulle giøre/
Om wi ville Gud i Himmerige tilhøre.
Gud miskunde oss.
Hand vil oss icke Himmerige giffue/
Vden wi ville effter hans Budord leffue/
Oc gaa der icke fra it straabrit/
Huilckit oss er alle wmueligt.
Gud miskunde oss.
Fordi kom til oss Jesus Christ/
Oc haffuer dem opfylt for oss vist/
Hannem bede wi alle om naade oc hielp/
Thi vor egen mact hun er intet verd.
Gud miskunde oss.
IIII. De Thi Guds bud/ met de Noder/ som/ Saa taler
den wuise Mundetc. siungis met.
|115v DEn som vil en Christen hede/
Oc dette naffn ret bære/
Hand skal de Thi Budord vide/
Som rette Reglene ere/
Met Guds Finger i Stentafflen screffne/
Oc vaare paa Sinai Bierg vdgiffne/
Gennem den trofaste Mosen.
Tenck paa at du holder mine bud/
Oc lær huad du skalt giøre/
Siger til oss vor Herre Gud/
Som lærde Loffuen førre/
Haff mig for din Herre Gud allene/
Oc holt mig troen skeer oc reen/
Oc fly fremmede Guder.
Mit Naffn at ære du icke forgæt/
Men holt det i ære oc heder/
Om du nogit misbruger det/
Da vorder ieg paa dig vreder/
Saa skalt du vide det er min Lou/
At du giør hellig din Sabbaths dag/
Oc lad mig i dig raade.
Fader oc Moder hedre vel/
Saa maat du lenge leffue.
Oc sla icke din Næste ihiel.
Oc Hoer skalt du ey bedriffue.
Du skalt ey stiele. Ey falsk vidne bære.
|116r Oc ey din nestis Hustru begære/
Eller hans eyedomme.
Disse ere Budordene alle/
Som lære oss Guds villie/
Dem huert Menniske holde skal/
Oc dem ey fra sig skillie/
Troen kreffuer de try første Budord/
J kierlighed vorde de andre fuldgiorde/
Naar Gud giffuer sin naade.
V. Hør til i gode Christne/ huad etc.
Hør til i gode Christne/
huad Gud aff Himmelen tal/
Huo ey vil høre skal vissne/
oc komme til Helffuedis qual.
Jeg er din Gud allene/
Elsk mig aff hiertens grund.
|116vTag ey mit Naffn det rene
forfengelig i din Mund.
Du skalt oc icke duæle
At holde din Sabbaths dag/
Mit Ord lad for dig tæle/
All modgang lettelig drag.
Forældre skalt du ære.
Oc sla ret ingen død/
Lad huer met Freden være/
Din Næste hielp du aff nød.
Leff kysk oc from met ære/
Hoer/ styld/ falsk vidne fly/
Dit Liff du heller ombære
Skalt/ end dette icke sky.
Du aldrig skalt begære
Din Næstis Huss Ager oc Eng/
Eller huad som hans monne være
Ey Hustru Pige eller Dreng.
Gud Fader Søn oc hellig Aand/
Du oss din Naade betee/
|117rFrelss oss alle aff Syndsens baand/
Oc mildelig til oss see.
Vor Siel fri fra all vaade/
Wi bede dig Quinde oc Mand/
Alting vilt i oss raade/
Oc giffue oss ret forstand.
I. Wi Tro allesammen paa en Gud/ som Himmel
etc.
Wi tro allesammen paa en Gud.
Som Himmel oc Jord oc allting skob/
hand kalder sig vor Fader kier/
som børn
|117vrøre wi hannem paa nær/
hand holder oss op vort daglige brød/
at vor Siel ey maa lide nød/
liff oc legem varer hand oc/
hand seer oss for at wi faa nock/
diss haffuer hand oc vel stor mact/
Thi alting er hannem vnderlagt.
Wi tro ocsaa paa Jesum Christ/
Vor Herre oc Frelsere allsomkierist/
Som er Gud Faders euige Søn/
|118rHannem lig i mact offuer huert køn/
Aff Jomfru Maria føddis Mand/
Det bestillede den hellig Aand/
Død paa Kaarssit Helffuede hand brød/
Frelste oss saa aff alle vor nød/
Hand opstod/ oc i Rigit foer/
Redde oss rum vdi Engle Chor.
Wi tro oc paa den hellig Aand/
Met Fader oc Søn en Gud sand/
Som oss i en Christen samfund
Sambler oc pryder mangelund/
Vocter oss fra syndelig ijd/
Oc i vor brøst er hand oss blid/
Wi skulle oc alle igen opstaa/
Met vor idret for Dommen gaa/
Riget skulle wi da faa sammen/
Som Christus haffuer oss forhuærffuit/ Amen
II. Wi tro allesammen paa en Gud/ Himmels skabere
etc.
WJ tro allesammen paa en Gud/
Himmels skabere oc Jordens/
Guds Søn sin Faders villie giorde
Paa det wi hans børn skulde bliffue.
|118vHand vil oss forsee vor næring/
Liff oc Siel i hans beuaring/
Altid hand oss vil beuare/
Jntet ont skal oss vederfare/
Hand sørger for oss dag oc nat/
For hand haffuer alting i sin mact.
Wi tro oc alle paa Jesum Christ/
Som er Guds Søn oc vor Herre/
Som aff den hellig Aand vndfangen vaar/
Aff Guddommelig krafft oc ære/
Aff Maria den rene Jomfrue
Jt sant helligt Menniske er vorden/
Pint vnder Pontio Pilato/
Kaarsfest/ død oc jordet/ til Helffuedis foer/
Paa tredie dag aff døde opstod/ til Himmels foer/
Vor Dommere er hand vorden.
Wi tro oc paa den hellig Aand/
Lig met Fader oc met Sønnen/
Som alle bedrøffuedis Husualer er
Met dyrebar Gaffuer oc naader skøne/
All gantske Christenhed paa Jorden/
Jt samfund giorde met sine Orde/
Met hannem vore Synder tilgiffne vorde/
Wi Menniske skulle alle opstande
Effter dette ælende/ it nyt leffnit er oss bered
J euighed til euig tid.
I. Fader vor vdi Himmerigetc. D. Morten Luther. Anno etc. M. D. xxxix.
Fader vor vdi Himmerig/
som badst oss leffue brøderlig/
oc dig met flid at kalde paa/
vor bøn du gierne høre maa/
giff at ey allene beder vor Mund/
hielp at det gaar aff hiertens grund.
|119vHelligt vorde Herre dit Naffn /
Dit ord lad komme oss til gaffn/
At wi maa leffue Christelig/
Dit Naffn kand æris flitelig/
Fra falsk Lærdom du vær vor Tolck/
Vent om det arme forførde Folck.
Tilkomme oss dit Rige/
Euigt hoss oss at bliffue/
Den hellig Aand trøste oss sandelig/
Met sine gaffuer mangfoldelig/
Sla ned all Dieffuelens vold oc mact/
Beuar din Kircke met din krafft.
Din villie ske i Jorderig/
Lige som hand er i Himmerig/
Giff oss en god Taalmodighed/
Naar wi skulle lide sorrig oc nød/
Fordriff all legemlig begær/
Som altid mod din villie er.
Giff oss oc nu vort daglige Brød/
Met huess wi behøffue til liffsens nød/
Fri oss Herre Gud fra tuist oc strid/
Fra Kranckhed oc den dyre tid/
At wi maa nyde Freden god/
Oc sky Gerighed den onde Roed.
Oc all vor skyld forlad oss HErr/
At hun ey oss bedrøffuer meer/
|120rSom wi oc vore Skyldener
Gierne forlade ville her/
Giør oss at tiene alle bered
J kierlighed oc enighed.
Naar wi oc fristis lad oss staa/
At Sathan oss ey fange maa/
Til huilcken side hand komme kand/
Hielp oss at wi faa offuerhaand/
Met en fast Tro imod hans list
Der til hielp oss O Herre Christ.
Fra ont beuar oss sammelund/
Thi ont er baade dag oc stund/
Fri oss oc fra den euige død/
Oc trøste oss i vor siste nød/
Forsee oss met en salig affgang/
Vor Siel anamme i din haand.
Amen/ det ord er sant oc vist/
Der til bestyrcke vor tro vel fast/
At wi oc icke tuiffle der paa/
Huess wi her met nu bede saa
Alt ved dit Ord i Naffnit dit/
Thi sige wi nu Amen frijt.
II. O Gud vor Fader du som est † est ] est est orig. i Himmerig etc.
|120vO Gud vor Fader du som est i Himmerig/
høyt offuer oss oc Aandelig/
vilt du tilbeden vorde.
Dit hellig naffn lad nu vdspress saa veldelig/
at det kand være priseligt/
i Himmelen oc paa jorden.
Dit Rige tilkomme oss naadelig/
som oss kand Freden giffue/
oc huess dig ey er behageligt/
i oss du vilt vddriffue/
paa det at wi
|121r maa euindelig/
vdi dit Rige bliffue.
O milde Gud din villie lad ske i jorderig/
J alle maade at være lig
Som vdi Himmerige/
Der heden oc ingen komme kand oc maa bestaa/
Foruden den huess villie er saa
Met din aldelis lige.
Oc giff oss nu vort daglige Brød/
Som Legemit kand bespise/
Velsignet met din Guddoms ord/
At wi dig loffue oc prise/
Som til vort Liffs nødtørfftighed
Den rette hielp vilt vise.
Vor Misgierning oc all vor skyld forlad oss her/
Huad du aff oss fortørnit er
Vilt du det oc vdslette/
Disligest giøre wi i samme maade vor skyldere/
Oc huess de oss fortørnit haffue
Det ville wi plat forgætte.
J nogen fristelse oss ey indfør
At wi der i forfare.
Fra saadant Ont du oss beuare
Der Sielen kand fordærffue/
|121vOc giør oss allesammen lige/
At wi dit Rige maa arffue.
III. O Fader vor wi bede dig/ som oss haffuer
etc.
O Fader vor wi bede dig/
som oss haffuer lærd vor Herre Jesus Christ/
Hør oss dine børn for din godhed/
thi du vden tuil ret Barmhiertig est/
J Himmerig er din bolig/
som oss dit Ord monne lære/
dog steds din mact baade dag oc nat/
oss her paa Jorden altid beskermer.
|122rHelligt vorde dit Naffn altid/
J huilcket allene wi salige bliffue/
Giff oss din krafft at prise det/
Met ord oc gierninger christelig leffue.
Tilkomme lad dit Rige/
Huilcket retuished fred oc glæde er.
Paa jorden vorde din villie som i Himmelen/
At wi dig lyde/ vor villie sla neder.
Giff oss i dag vort daglige brød
Til liff oc Siel wi bede dig gierne.
Forlad oss oc vore Synder snøde/
Ret lige som wi veluillige ere
At forlade dem oss giøre imod.
Oc leed oss icke i Fristelse ind/
At oss ey offueruinder vor Fiende.
Men frelss oss fra Ont altid/ Amen.
IIII. O Herre Gud miskunde digetc. siungis lige som/ Nu er oss Gud miskundelig
etc.
O Herre Gud miskunde dig/
Oc see til oss paa Jorden/
Wi ere dine Børn saa wselig/
Vor Fader est du vorden/
Du sidder høyt i Himmerig/
|122vOc wi vdi Dødsens snare.
Giff priss dit Naffn i Jorderig/
Lad oss ey saa henfare/
J din wgunst saa saare.
O Fader forøg dit Rige fast/
Lad Dieffuelen ey selff raade/
Men frels oss fra den skadelige gæst/
Begaffue oss met din naade/
At wi maa være dine lydige Børn/
Oc lade dig styre oc raade.
Din villie ske i Jorderig/
Alt som i Himmelens Throne/
Lær oss dine Børn til gode.
Giff oss i dag vort daglige Brød/
Dine Ord oc hellige naade/
Oc frelss oss fra den euige død/
Och saa fra Dieffuelens vaade.
Borttag fra oss met Naaden din
Pharisaiske Surdey oc lære/
Skenck oss igen den klare Vin/
Som Christus monne frembære/
Det er ret tro oc lære.
O kiere Fader vær oss huld/
Oc spar oss i vor brøste/
Vor brøde er saa mangefold/
Hielp at wi ey mistrøste.
|123rJ vor strid stat oss mandelig bj/
At offueruinde wuenner grumme/
Aandelig oc Verdzlig genstrid/
Ont vent fra oss allesammen/
Oss hør kiere Fader/ Amen.
Priss loff oc heder til euig tid/
Er vor begæring alle/
Skal giffuis dig vor Fader saa blid/
Din Søn det oc for alle/
Der til den Aand vor trøstermand
Skal giffuis den samme ære/
Aff fattig oc Rig i alle Land/
Som dig nu saare begære/
Giff dem den euige ære.
Christus kom selff til Jordans flodetc. D. Morten Luther. M. D. xlj.
Christus kom selff til Jordans flod/
|123veffter sin Faders villie/
Oc aff Sanct Hans sig døbe loed/
sit Embede at opfylde/
Jt bad hand stifftet der/ oc bød
at afftoe alle vor Synder/
oc sencke ned den bitter død/
vdi sit blod oc vunder/
det galt om it nyt leffnit.
Saa hører til oc mercker here/
Huad Gud monne Daaben kalde/
Oc huad en Christens tro skal være/
At vndfly Ketter alle/
Gud vil at der skal være Vand/
Dog icke Vand allene/
Hans salige Ord met hellig Aand
Er der hoss oc oss tiene/
Hand selff er den oss Døber.
|124rDet vilde Gud for Verden klar
Met Ord oc tegen giøre/
Gud Faders røst mand obenbar
Da kunde hoss Jordan høre/
Det er min elskelig Søn/ sagde Gud/
Hand monne mig vel befalle/
Thi er til eder min villie oc bud/
At i hannem hører alle/
Oc følger saa hans lære.
Guds Søn hand siunlig ocsaa staar
J Mandom sin met ære/
Den hellig Aand oc nederfoer/
J Due skick vilde hand være/
At wi skulle icke tuile der paa/
Naar wi til Daaben komme/
All tre Personer oss Døber saa/
Oc der met oss til fromme/
Vil hoss oss bo oc bygge.
Christ siger/ i Discipler mine/
Gaar hen all Verden lærer/
Hun er fortabt i Synder sine/
Det er tid hun sig bedrer/
Huo tror oc lader Døbe sig/
Skal der ved salig bliffue/
Jt nyfød Menniske er vden suig/
|124vSom ey skal dø/ men leffue/
Oc Himmerig vist arffue.
Huo icke tror huad Gud her bød/
Hand bliffuer i synder sine/
Oc er fordømt til euig død/
Dybt ned til Helffuedis pine/
Hans fromhed ingen hielp tilfør/
Forgeffuis hans gierning ere/
Den Arffsynd dem til intet giør/
Som hand ifød monne være/
Hand kand sig selff ey hielpe.
Vor øyne seer alleniste vand/
Som Menniske vandit rører/
Men krafften lærer vor tro i Aand/
Som Christi blod tilfører/
Det er for troen en røder flod/
Aff Christi blod vel farffuit/
Til alle Synd en lægdom god/
Som wi aff Adam arffuit/
Oc selffuer haffue bedreffuit.
I. Jt Sanctus som D. Morten Luther vdsette aff
Esaiæ vj. Capitel.
Esaias den Prophet monne det saa gaa/
at hand i Aanden Herren sidde saa/
J den høye Throne oc klare skin/
hans klæder opfylte det Chor omkring/
Tho Seraphin stode hoss hannem der/
Sex
|125v vinger saa hand dennem haffue huer/
met de tho skiulte de deris Ansict klar/
met tho betecte de deris føder bar/
oc met de andre tho fløye de frijt/
mod huer andre robte de met megen flijt.
Hellig er Gud vor Herre Zebaoth/
Hellig er Gud vor Herre Zebaoth/
Hellig er Gud vor Herre
|126r Zebaoth.
Som haffuer all Jorden opfylt met megit gaat/
Aff det rob skalff grunduol oc bielcker suar/
oc Husit fuld aff røg oc taage vaar.
II. Jt andet Sanctus.
Hellig er Gud vor Fader/
Hellig er och saa Guds Søn/
met dem baade oc
|126v vor Husualere
den hellig Aand er hellig oc skøn/
en eniste velgiørere
mod oss oc vore Forfædre/
met flijd hand oss forsørger.
Sterck Første oc mectige Herre
Offuer Zebaoth alle/
Baade Synd oc Død oc der til Helffuede
For hannem gantske maatte falde.
Derfor er baade Himmel oc Jord
Opfylte met hans æris ord/
Oc siunge nu Hosianna.
Christo være all loff oc priss/
Den som kom i Herrens naffn/
Som aff sin naade met vnderlig viss
Vore Synder allesammen
|127rVeldelig haffuer offueruundet/
Oc haffuer sit Rige saa indnommet.
Nu robe alle Hosianna.
III. Tibi laus.
Dig være loff oc priss O Herre Christ/
Benedidet er den dag foruist/
wi loffue dig nu oc til euig tid.
Hellig hellig hellig est du i det Høyeste.
Englene oc Offuerengle/
Thronerne oc det Himmelske Herskab/
|127vDig loffue Cherubin oc Seraphin/
Hellig hellig hellig/ siungis i det Høyeste.
Dit folck O Christe loffuer dig/
Din Brud aff hiertet nu glæder sig/
For din Naade oc Barmhiertighed/
Hellig hellig hellig/ hun siunger dig.
IIII. Agnus Dej.
Siungis tre gange.
O Guds lam wskyldig/
paa Kaarssit vaar slactet/
din Fader varst du lydig/
Jhuor du varst foractet/
all synd haffuer du borttagit/
ellers vaare wi forta
|128rbit.
Forbarme dig offuer oss O Jesu.
O Guds lam wskyldig/
paa Kaarssit vaar slactet/
din Fader varst du lydig/
Jhuor du varst foractet/
all synd haffuer du borttagit/
ellers vaare wi fortabit.
Miskunde dig offuer oss O Jesu.
O Guds lam wskyldig/
paa Kaarssit vaar slactet/
din Fader varst du lydig/
Jhuor du varst foractet/
all synd haffuer du borttagit/
ellers vaare wi fortaabit.
Giff oss din fred O Jesu.
V. S. Hans Hussis Loffsang/ Iesus Christus
nostra salus,
Forbedret aff D. Morten Luther.
Jesus Christus er vor salighed/
som fra oss tog Gud Faders vrede/
met sin pine oc hellige Død/
frelste hand oss fra Helffuedis nød.
|128vAt wi aldrig det forgæde/
Gaff hand oss sit Legem at æde
Som er skiult vdi Brødsens skin/
Oc at dricke sit Blod i Vin.
Huem aff denne kaast vil æde/
Sit hierte oc sin sag hand ey forgæde/
Huem wuerdig her til gaar/
For Liffuit den euige Død hand faar.
Thi skalt du Gud Fader prise/
At hand dig saa vel vilde spise/
Oc hand for dine Synders lyst/
J Døden sin Søn haffuer giffuit vist.
Saadan naade oc Barmhiertighed
Søger it hierte i stort arbed.
Est du Karsk saa bliff her fra/
At du skalt icke Fordømmelsen faa.
Du skalt nu bliffue i stadige tro/
Da faar du naade miskund oc ro
Aff denne kaast hand haffuer giffuit
Oss Arme/ til det euige Liff.
Hand siger selff/ kommer i Arme/
Jeg vil mig offuer eder forbarme/
Jngen Læge haffue de Karske behoff/
Hans konst er dem en spot oc wro.
Vilde du met dine gierninger fange/
Oc i Himmelen for dem indgange/
|129rDa vaar min pine oc Død ey fyllist/
For du dig selff din Salighed est.
Tror du fast aff hiertens grund/
Oc bekiender det met din Mund/
Saa est du ret gantske vel skicket/
Oc denne kaast din Siel vederqueger.
Denne fruct kand ey heden være/
Brødre oc søstre skalt du ære/
Met din penning gods oc Jord/
Der met dem hielp som Gud haffuer budit.
VI. Gud være loffuit/ altid oc benedidetetc.
D. Morten Luther.
Gud være loffuit altid oc benedidet/
som oss selff haffuer bespiset/
met sit Legem oc met sit Blod/
det giffue oss Herre gud til gode/
Kyrieleison.
|129vHerre ved dit hellige Legem/
det som aff din Moder Maria kom/
dit hellige Blod oc din død/
hielp oss Herre aff all vor nød.
Kyrieleison.
2.
DJt hellige Legem er for oss giffuit
J døden/ at wi skulle leffue.
Jngen større gaffue kunde hand oss skencke/
Der met wi hannem oc hans Død betencke.
Kyrieleison.
Kierlighed O Herre dig saare tuingit haffuer
At dit Blod ey offuer oss klaffuer/
Som betalede all vor skyld/
At oss Gud er vorden huld.
Kyrieleison.
BVd i alle gaffuer oss vil velsigne/
At wi paa hans vey skulle bliffue
J ret Kierlighed oc brøderlige tro.
At den Mad kommer oss ey til wro.
Kyrieleison.
Herre met din Aand oss aldrig forlad/
Men lad oss dig paakalde i allen stad/
At din arme Christenhed
Maa leffue i fred oc samdrectighed.
Kyrieleison.
VII. Der Jesus Christus vor Herreetc. siungis lige som/ O Menniske begræd din synd saa
storetc.
DEr Jesus Christus vor Herre
Viste sin tid kommen at være/
At hand skulde tagis aff dage/
Til Bords met sine Discipler sad/
Det Paaskelam hand met dem aad/
Der hand nu Døden vilde smage.
Sagde/ ieg begærede hiertelig/
Førend ieg døer/ nu endelig
|130vMet eder æde Paaskelammit/
Jeg siger eder at her effter
Aff dette æder ieg icke meer/
Førend Guds Rige kommer.
Da vilde hand dem til hiertens trøst/
(At de skulde icke aff syndsens brøst
J Mishaabs banghed falde)
Jndsette sit hellige Sacrament/
Tog Brødit met tacksigelss i hend/
Brød det/ gaff dem/ oc talede.
Tager hen/ æder/ mit Legem det er/
Paa Kaarssens træ alt for eder
Skal det bortgiffuit vorde.
Det giører til hukommelse min
At ieg eder frelser met min pine/
Alle som tro her paa Jorden.
Der Naderen vaar da vel fuldendt/
Fuldkommede hand sit Sacrament/
Styrckte sine Discipler suage/
Tog Kalcken lige maade i sin haand/
Tackit oc gaff dem saa paa stand/
Oc venlig til dem sagde.
Tager hen/ dricker alle/ denne Kalck god
Er det ny Testamentis Blod/
Som ieg paa Kaarssit ophengder
Vdgiffue vorder for eders Synd/
|131rSaa offte i Dricke sammelund
Det giøre ati paa mig tencker.
Huem nu vil æde aff dette Brød/
Oc dricke aff Herrens Kalck/ som hand bød/
Den skal hans død forkynde/
At Jesus Christus Guds Søn god
Paa Kaarssit giorde fuld plict oc bod
For alles vore Synder/
Oc at Gud nu er oss naadig/
Om wi aff Hiertens grund tro sligt/
Oc det til enden fast holde/
Saa skulle wi Guds børn bliffue da/
Oc Himmerigs Arffdeel visselig faa/
Det kand Guds naade volde.
Saa skal huert Menniske prøffue sig vel/
Før hand til Guds bord gaar met skel/
At hand sit hierte ret kiender
Om hand rettelig i Troen staar/
Oc wdi sand Kierlighed fremgaar/
Oc hiertelig staar aff Synden/
At hand ey æder den euige dom/
Der hand ey paa Christi Legem
Ret forskel monne giøre/
Saa skal mand oc Syndsens surdey
Ved den hellig Aand ret vdfeye/
Christo Guds lam til ære.
|131vDer for lader oss alle tillige
Gud Fader vdi Himmerige
Aff gantske hierte bede/
Ved Jesum Christ hans enbaarne Søn/
Som frelste oss ved sin pine oc Bøn/
Oc Døden for oss lidde/
At hand oss met den hellig Aand
Styrcker/ til en fast tro oc sand/
Effter hans ord at leffue
J kierlighed oc enighed/
At hand oss effter denne tid
Den euige glæde vil giffue.
![[111v]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/276.jpg){kind=link}
![[1]](/static/facsimiles/thomissoen_1569/.jpg){kind=link}
