[69r]
Magnificat.
|69vMJn Siæl holder megit aff Herren/
Och min Aand frøyder sig i Gud min Frelsere
Thi han haffuer seet till sin Tiænerindis fornedering/
derfaare/ see/ nu fra denne tid skulle alle slecter sige mig at vere salig
Thi han haffuer giort merckelige mod mig/
som er mectig/ huess naffn er oc helligt
Oc hans miskundhed recker fra den ene slect oc til den anden/
offuer den som frycte hannem
Han haffuer giort mectige Gerninger met sin Arm/
han haffuer forspred de hustolte aff deris hiertens grund
Han haffuer neder støt de veldige aff sædet/
oc de fornedrede haffuer han ophøyt
De hungrue haffuer han mettet met det som gaat er/
och de Rige haffuer han forladet Tombugede
Han haffuer tenckt paa sin miskundhed/
oc ophulpet sin Tiænere Jsrael
Som han tilforn haffde tilsagt vore forfædre/
Abraham oc hans affødinge at
|70r holde
euindelige
Ere vere Gud Fader oc Søn oc den Helligaand
Som haffuer verit aff begyndelsen och nu och altid/
Fra euighed och till euighed Amen