[144v]
En merckelig skøn Lofsang/ om Passen som er dictet om vor Herris Jesu Christi
pine oc død/ Nu nylige fordansket/ Och siungis met de noder/ Hielp Gud mi mach
gelingen
HJelp Gud ath ieg nu kunde/
du eddele skabere min/
Prise dig aff hiertens grunde/
Guddommelig ære din/
Saa gladelige begynde vil/
om dine ord ath siunge/
Herre Gud hielp mig der til
|145r⁕ Euindelige dine ord bliffue/
som Esaias Prophete/
i sin Bog monne scriffue
før skulde forgaas all slect/
Hiemmel och alt det Gud haffuer giord/
skulle det end slet forderffuis/
Aldrig rygger Gud sit ord
⁕ Jesus kom hid til Verden/
han vor Gudz ord det baald/
giorde huer Mand stor velgerning/
dog bleff han ynckelige saald/
Aff Juda som vor hans egen mand
bleff han forraad til døde/
Jesus det menløsse Lam.
⁕ Da Jesus hadde ædit/
met sine det Paaske Lam/
De skulle hannem ey forgæde/
Tog Brødet i sin haand/
æder sagde han mit Legeme det er/
som skal for eder giffuis/
betale for eders Synder
⁕ Han monne dem ocsaa skencke/
i Vin sit rosen Blod/
hans død der met ath betencke/
at han vor oss saa god/
Huo verdelige æder aff dette Brød/
oc dricker denne skaal/
aldrig bliffuer han død.
⁕ Jesus tode deris føder/
dog han vaar deris Herre/
saa skulle i hin anden
|145v gøre/
sagde han det er min lære.
At i skulle haffue hinanden kær/
Der paa skal man det kende/
at i mit folck ære.
⁕ Christus i vrtegaarden/
da han sin bøn hadde giort/
de komme met Hellebaarder/
oc ledde hannem bunden bort/
For Dommeren som vaar den tid/
hudstrugen oc met Torn Kronid/
Bleff saa fordømt til døde
⁕ Høyt paa Kaarssit ophengdis/
denne høybaarne Første/
Effter oss hannem saare forlengdis/
thi sagde han mig tørster
Det vaar effter vaar salighed/
aff Maria vaar fødder/
Gudz Søn i euighed
⁕ Han bøyede ned sit hoffuet/
och saa sin aand opgaff/
som Joannes haffuer vidnid/
der nest bleff tagen aff/
Kaarssit oc bleff i Graffuen lagd/
oc Tredie dag opstanden/
som han tilforn hadde sagt
⁕ Sine Disciple da lerde/
Jesus at forkynde/
hans ord omkring all Verden/
huo sig vil omuende/
Fra Synd/ oc tro oc bliffue døbt/
han skal euindelige leffue/
det haffuer hannem Christus kiøbt
|146r ⁕ Lucas han monne scriffue/
Om Christi Hiemmelfardt/
dog vil han hoss oss bliffue/
altid som han haffuer sagt/
det er alt met sit Guddoms ord/
Der kand ingen mod stride/
Ey gantske Helffuedis port
⁕ En trøstere han oss sende/
som er den Helligaand/
sandhed skal han oss kende
oc styrcke oss i modgang/
Den samme ville wi kalde paa/
han vil oss ey forlade/
men trolige met oss staa
⁕ Lader oss for herskaff bede/
Gud Fader inderlige/
end dog wi aff dem lide
vold wret oc wfrid/
Ath Gud vil giffue dem sin naade/
haffuer Christi Martyr siungit/
der han i Fengsel sad
![[144v]](/static/facsimiles/vingaard_1553/0355L.jpg){kind=link}
