Christian 3.s danske Bibel

[264]

XX.

DAuid flyde fra Naioth i Rama / oc kom oc talede met Jonathan / Huad haffuer ieg giort? Huad haffuer ieg mishandlet? Huad haffuer ieg syndet mod din Fader / at hand staar effter mit liff? Hand sagde til hannem / Det vere longt fra / du skalt icke dø. See / min Fader gør inted huercken stort eller lidet / som hand icke obenbarer faar mine øern / Hui skulde da min fader dølie dette faar mig? Det skal icke saa skee. Da soer Dauid fremdelis oc sagde / Din Sup. 10.Fader ved vel at ieg haffuer fundet naade faar dine øyen / der faare skal hand vel tencke / Jonathan skal icke vide dette / det maatte bedrøffue hannem. Sandelige / saa vist som HERREN leffuer / oc saa vist som din Siel leffuer / da er der icke vden it trin mellem mig oc Døden.

Jonathan sagde til Dauid / Jeg vil gøre mod dig / huad dit hierte begær. Dauid sagde til hannem / See / Det er i morgen en Ny maaned / som ieg skulde side til bordz met Kongen / Saa lad mig nu gaa / at ieg kand skiule mig paa Marcken / til den tredie dag at afften. Spør din Fader at mig / da sig / Dauid bad mig / at hand maatte gaa til Bethlehem til sin Stad / thi den gantske slect haffuer der it aarligt Offer. Siger hand da / det er gaat / saa staar det vel met din Tienere. Men bliffuer hand hastig da kant du mercke / at der er ont besluttet hoss hannem. Saa gør nu barmhertighed mod din tienere / thi du giorde ith forbund met mig din tienere faar HERREN. Er der nogen misgerning hoss mig / saa sla du mig ihiel / Thi huor faare vilde du føre mig til din Fader? Jonathan sagde / Det vere longt fra dig / at om ieg kunde mercke / at der vaare noget ont besluttet hoss min Fader om dig / at ieg skulde icke giffue dig det til kende.

Dauid sagde / Huo skal giffue mig det til kende / om din Fader suarer dig noget haardelige? Jonathan sagde til Dauid / Kom / lad oss gaa hen vd paa marcken / oc de ginge baade vd paa marcken. Da sagde Jonathan til Dauid / HERRE Jsraels Gud / Naar ieg formercker aff min Fader i morgen oc den tredie dag / at det staar vel met Dauid / oc ieg icke sender hen til dig / oc obenbarer det faar dine øern / Da gøre HERREN Jonathan det oc det. Men haffuer min Fader lyst til ont mod dig / da vil ieg oc obenbare det faar dine øern / oc lade dig fare / at du skalt gaa bort met fred / Och HERREN vere met dig / som hand haffuer verit met min Fader. Gør ieg icke dette / da gør ingen HERRENS barmhertighed mod Sup. 18.mig / saa lenge som ieg leffuer / oc icke heller naar ieg er død. Oc naar HERREN oprycker Dauidz Fiender huer aff Landet / saa ryck icke du din barmhiertighed fra mit Huss euindelige. Saa giorde Jonathan it Forbund med Dauidz huss (oc sagde) HERREN skal vdkreffue det aff Dauidz Fiendis haand. Oc Jonathan soer Dauid fremdelis / Saa kær haffde hand hannem / at hand elskte hannem som sin siel. Oc Jonathan sagde til hannem / Det er i morgen Nymaane saa spør mand effter dig / Thi mand sagner dig der som du pleyer at side. Kom snart hid ned igen den tredie dag / oc gack i en Sted / som du kant skiule dig paa arbeydis dagen |265 oc sæt dig hoss den sten Asel. Saa vil ieg skiude tre Pile hoss siden aff hannem / lige som ieg vilde skiude til it vist Maal / oc see / Jeg vil sende Drengen / gack hen oc led effter Pilene. Siger ieg da til Drengen / See / Pilene ligge hid bedre bag dig / hent dem / Da kom / thi det er fred / och der er ingen fare paa ferde / saa sant som HERREN leffuer. Men siger ieg til Drengen / See / Pilene ligge frem bedre faar dig / Saa gack bort / thi HERREN haffuer ladet dig gaa. Huad du oc ieg haffuer talet met huer andre / der er HERREN mellem dig oc mig euindelige.

Dauid skiulte sig paa marcken / Oc der den Ny maanet kom / sette Kongen sig til bordz at æde. Oc der Kongen haffde sat sig i sin sted / som hand pleyede tilforn hoss veggen / da stod Jonathan op / men Abner sette sig hoss Sauls side / och de sagnede Dauid aff hans sted. Och Saul talede inted den dag / thi hand tenckte / Hannem er noget vederfaret / at hand er icke ren. Om anden dagen i den Ny maanet / der mand sagnede Dauid aff hans Sted / da sagde Saul til sin søn Jonathan / Hui kom Jsai søn icke til bordz huercken i gaar eller i dag.

Jonathan suarede Saul / hand bad mig at hand maatte gaa til Bethlehem / oc sagde / Lad mig gaa / thi vor slect haffuer ath offre i Staden / oc min Broder Haffuer selff budet mig / Haffuer ieg nu fundit naade faar dine øyen / da vil ieg gaa did oc see mine Brødre / Der faare er hand icke kommen til Kongens bord. Da bleff Saul saare vred paa Jonathan / oc sagde til hannem / Du wlydige Skalck / Jeg ved vel / at du haffuer vdualt Jsai søn / dig oc din vanartige Moder til skendzel. Thi saa lenge som Jsai søn leffuer paa Jorden da bliffuer huerken du eller dit Kongerige stadfest / Thi sent nu hen oc lad hente hannem hid til mig / thi hand skal dø. Jonathan suarede sin Fader Saul / oc sagde til hannem / Hui skal hand dø? Huad haffuer hand giort? Da skød Saul Spiudet effter hannem / ath hand vilde stunget hannem igennem. Da merckte Jonathan / at hans Fader haffde aldelis besluttet hoss sig / at hand vilde sla Dauid ihiel / Saa stod hand saare vred op fra bordet / oc oed icke brød paa den anden dag i den Ny maanet / Thi hand vaar bedrøffuit for Dauid / for hans Fader haffde saa fordømt hannem.

Om morgenen gick Jonathan vd paa marcken / der hen som hand haffde beskicket Dauid oc en liden Dreng met hannem / oc hand sagde til Drengen / Løb och søg mig de Pile / som ieg vdskiuder. Der Drengen løb / skød hand en Pil hen offuer hannem. Oc der Drengen kom til den Sted som Jonathan skød Pilen hen / da robte Jonathan effter hannem och sagde / Pilen ligger lenger bort faar dig. Oc hand robte atter effter hannem / Skynde dig snart och stat icke stille. Da samlede Drengen Jonathan Pilene op / oc bar dem til sin Herre. Oc Drengen viste icke huad det betyde / Men Jonathan oc Dauid viste al eniste huad sagen vor. Da fick Jonathan Drengen sine Vaaben / oc sagde til hannem / gack hen oc bær dem i Staden.

Der Drengen kom hen ind / da stod Dauid op aff den Sted mod Synden / oc falt ned paa sit ansict til iorden / oc tilbad tre gonge / Oc de kyste huer andre / oc græde baade sammen / men Dauid aldermest. Oc Jonathan sagde til Dauid / gack hen i fred / Huad som wi baade haffue soret tilsammen i "HERRENS Naffn / oc sagt / HERREN skal vere mellem dig oc mig / mellem din Sæd oc min Sæd / det skal bliffue euindelige / Oc Jonathan giorde sig rede oc kom i Staden.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen ved at dobbelt-klikke på et ord. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.