XXXIIII.

DJna Leas daatter / den hun haffde fød Jacob / gick vd at see det lands døtter.Dina Jacobs daatter krenckis. Der Sichem Hemors Heuiters Landzherrens søn / saa hende / tog hand hen de met vold / oc krencte hende. Oc hans hierte hengde til Pigen / oc hand haffde hende kær / oc talede venlige met hende. Oc Sichem sagde til sin fader Hemor / ^*fli Flimig den Pige til hustru.

Der Jacob ^*fornamfornam / at hans daatter Dina vor skent / oc hans sønner vore paa marcken met ^*faefæet / och Jacob ^*tagdetagde stille til de komme. Da gick Hemor Sichems fader vd til Jacob / at tale met hannem / J det komme Jacobs sønner aff marcken / oc ^*derder de det hørde / fortrøde Mendene det / oc de bleffue saare vrede / at hand haffde bedreffuit saadan en ^*daarligheddaarlighed i Jsrael / oc skent Jacobs daatter / thi det burde icke at ske.

Da talede Hemor met dem / oc sagde / Sichem min søn begærer eders daatter aff hierte / Kære / giffuer hannem hende til hustru / Gører suogerskaff met oss / giffuer oss eders døtter / oc tage i vore døtter / oc boer hoss oss / landet skal vere obet for eder / bliffuer her oc handler oc vinder gods oc flier eder eyedom her. Oc Sichem sagde til hendis fader oc brødre / Lader mig finde naade hoss eder / Jeg vil giffue eder / huad i sige / esker ekon frilige aff mig Morgen gaffue och skenck / ieg vil giffue eder / huad i eske / Giffuer ^*ekonekon mig Pigen til hustru.

|42 Da suarede Jacobs sønner Sichem oc hans fader Hemor ^*suigacteligsuigactelige / fordi / at deris søster Dina vor skent / oc sagde til dem / Wi kunde det icke gøre / at wi giffue vor søster en mand / som icke er omskaaren / thi det vore oss haanhed. Dog ville wi vere eder til vilie / om i ville bliffue oss lige / oc lade omskære alt Mandkøn blant eder / Da ville wi giffue eder vore døtter / oc tage oss eders døtter / oc bo hoss eder / oc vere it folck. Men ville i icke veluillige lade eder omskære / da ville wi tage vore døtter oc drage bort.

Denne tale behagede Hemor oc hans søn vel / oc drengen tøffuede icke at gøre det / thi hand haffde vilie til Jacobs daatter / oc hand vor herlige holden offuer alle i sin faders huss.

Saa komme de nu / Hemor oc hans søn Sichem / til stadzporten / oc talede met Borgerne i staden / oc sagde / Disse Mend ere fredsommelige hoss oss / oc ville bo i landet oc handle / Saa er nu landet viit nock for dem / Wi ville tage oss deris døtter til hustruer / oc giffue dem vore døtter. Men i saa maade ville de vere oss til vilie / at bo hoss oss / oc bliffue it folck met oss / om wi ville omskære alt mandkøn blant oss / lige som de ere omskaarne. Deris ^*faefæ oc Godz oc alt det de haffue bliffuer vort / om wi ^*ekonekon ville gøre dem det til vilie / at de ^*muemue bo hoss oss.

Oc de lydde Hemor oc hans søn Sichem ath / alle de som ^*gingeginge vd oc ind at hans stadzport / oc de omskaare alt mandkøn / som gick vd oc ind at hans stad.

Paa den tredie dag / ^*derder de haffde ve oc ^*spreckesprecke / da toge de tho Jacobs sønner Simeon oc Simeons oc leui dristige gerning.Leui / Dina brødre / huer sit suerd / oc ginge dristelige i staden / oc sloge alt mandkøn ihiel / oc de sloge ocsaa Hemor oc hans søn Sichem ihiel met suerdens skarphed / och toge Dina deris søster aff Sichems huss / oc ^*gingeginge bort.

Saa komme Jacobs sønner offuer dem som slagne vore / oc røffuede staden / fordi / at de haffde skent deris søster. Oc toge deris faar / ^*faefæ / ^*asneasne oc huad der vor i staden oc paa marcken / oc alt deris Godz / oc fangede alle børn oc quinder / oc røffuede alt det som vor i husene.

Da sagde Jacob til Simeon oc Leui / J haffue ført mig en vløcke paa / oc giort mig stinckende for dette landz indbyggere / Cananiter oc Pheresiter / Oc ieg er en liden hob / Naar som de nu forsamle dem mod mig / da sla de mig ihiel / Saa bliffuer ieg oc mit huss ødelagd. De suarede / Skulde de da handle met vor Søster / som met en Skøge?