[472]

XLIX. Chore børns Psalme/ faar at siunge.

HØrer til alle Folck / oc ^*merckemercker alle som leffue denne tid.

Baade ^*menigmenige Mand oc Herrer / Baade Fattige oc Rige met huer andre.

Min Mund skal tale om Visdom / Oc mit hierte skal sige aff Forstand.

Wi wille høre en god Tale / Oc lege paa Harper en skøn Dict.

Huor faar skulde ieg frøcte i de onde dage / Naar mine Vndertræderis misgergerning ^*omkring-setteomkring setter mig?

De som ^*forladeforlade dem paa deris Godz / oc ^*tradzetradze paa deris store Rigdom.

Der kand dog ingen Broder frelse den anden / Ey heller forlige nogen met Gud.

Thi det kaaster saa meget at frelse deris Siæle / At hand maa lade det ^*betemmebetemme ^*euindeligeuindelige.

Men om hand end lenge leffuer / Oc seer icke Graffuen.

Thi mand skal see / at saadanne Vise dog dø / Saa vel som Daarer oc ^*geckGecke omkomme / Oc skulle lade andre deris Godz.

Det er deris hierte / At deris Huss kunde bliffue altid / Deris Bolige kunde bliffue ^*euindeligeuindelige / oc haffue stor ære paa Jorden.

Alligeuel kunde de icke bliffue i saadan verd / Men de ^*muemue der fra / lige som Fæ.

Thi deris Gerninger ere ^*idelidel daarlighed / Dog ^*loffueloffue deris Effterkommere det met deris munde / Sela.

De ligge i Helffuede lige som faar / døden slider dem / Men de fromme skulle snart regere offuer dem / oc deris ^*tradzenTradzen skal forgaa / De skulle bliffue i Helffuede.

Men Gud skal frelse min Siæl aff Helffuedis vold / Thi hand haffuer anammet mig / Sela.

Lad dig icke bedrage / om nogen bliffuer Rig / Om hans Husis Herlighed bliffuer stor.

Thi hand skal inted tage met sig i |473 sin død / Oc hans Herlighed skal icke fare effter hannem.

Men hand trøster sig aff dette gode Leffnet / oc priser det / naar nogen staar effter gode Dage.

Saa ^*farefare de hen effter deris Fædre / oc see ^*LiussLiuset aldri mere.

Kortelige / Naar it Menniske er i ære / oc haffuer ingen forstand / saa far hand bort lige som Fæ.