[477]

LXII. Dauidz Psalme / faar at siunge for Jeduthun.

MJn siæl er stille til Gud / som mig hielper.

Thi hand er min Trøst / min Hielp / oc min ^*beskermelseBeskermelse / At inted Fald skal styrte mig om / ^*ehuorehuor stort det er.

Huor lenge stille i alle effter en / at i kunde sla hannem ihiel / Lige som en fallende Væg / oc sønder reffuen mur?

De tenckte ^*ekonekon huorledis de kunde forderffue hannem / de ere flittige i Løgn / Giffue gode ord / Men i hiertet bande de / Sela.

Men min Siæl ^*biebier allene effter Gud / Thi hand er mit Haab.

Hand er min Trøst / min Hielp oc min Beskermelse / At ieg skal icke falde.

Min Salighed er hoss Gud / min ære min Styrckis Klippe / Min Tilfluct er til Gud.

Haaber paa hannem altid / kære Folck / Lader eders hierte op faar hannem / Gud er vor Tillid / Sela.

Men Menniskene ere dog inted / Store Folck feyle oc / De veye mindre end inted / saa mange som de ere.

^*forladeForlader eder icke paa wret oc roff / Holder eder icke til saadant som inted er / Falder eder Rigdom til / saa henger icke hiertet der paa.

Gud haffuer talet it ord / det haffuerMatt. 16Roma. 2 ieg offte hørt / At Gud er alene mectig.

Oc du HERRE^*estest Miskundelig / oc betaler huer / lige som hand fortiener.