[488]

LXXXV. Kore børns Psalme / faar at siunge.

HERRE / du som haffuer før verit naadig mod dit Land / oc forløst Jacobs Fanger.

Du som haffuer før ^*forladeforladet dit Folck deris Misgerninger / Oc skiult alle deris Synder / Sela.

Du som haffuer før bort taget al din vrede / Oc vent dig fra din vredis ^*hastighedhastighed.

Trøste oss Gud vor ^*salighedSalighed / Oc offuer giff din Wgunst offuer oss.

^*viltVilt du da ^*euindeligeuindelige vere vred paa oss? oc lade din vrede gaa vden ^*affladeaffladelse stedze oc altid?

Vilt du da icke ^*verquegeverquege oss igen? At dit Folck maa glæde sig i dig.

HERRE / ^*betebete oss din naade / Oc hielp oss.

Psal. 125. Ah maatte ieg høre / at Gud vor HERRE talede / At hand tilsagde sit Folck fred oc sine ^*helgenHelgen / Paa det at de skulle icke vende dem til ^*daarlighedDaarlighed.

Dog er io hans Hielp nær hoss dem som hannem frøcte / At ære bor i vort Land.

At ^*miskundhedMiskundhed oc Sandhed møde ^*huer-andenhuer anden / Retferdighed oc Fred kysse huer anden.

At Sandhed opuoxer aff Jorden / oc Retferdighed seer ned aff Himmelen.

At HERREN vilde oc gøre oss gaat / Huor met vort Land maa giffue sin Grøde.

At Retferdighed maatte end nu bliffue faar hannem / Oc gaa ^*fluxflux frem.