Christian 3.s danske Bibel

[575]

XXXVIII.

PAa den tid bleff Ezechias død siug / Oc den Prophet Esaias Amoz søn kom4. Reg. 20.2. Para. 23. til hannem / oc sagde til hannem / saa siger HERREN / Skicke dit Huss / thi du skalt dø oc icke leffue. Saa vende Ezechias sit ansict til væggen / oc bad til HERREN / oc sagde / HERRE tenck dog / huorledis ieg haffuer vandret faar dig i sandhed met it fuldkommet hierte / oc giorde huad dig behageligt vaar. Oc Ezechias græd bitterlige.

Da skede HERRENS ord til Esaiam / oc sagde / gack hen oc sig Ezechie / saa siger HERREN din Faders Dauidz Gud / Jeg haffuer hørt din Bøn / oc seet din graad. See / ieg vil end nu legge femten aar til dine dage / oc frelse dig oc denne Stad aff Kongens haand aff Assyrien / Thi ieg vil vel beskerme denne Stad.

Oc du skalt haffue det til it Tegen aff HERREN / at HERREN skal gøre det som hand haffuer sagt. See / Jeg vil drage skyggen aff Solen paa Achas seyereuerck / thi linier tilbage igen / offuer huilcke hun haffuer løbet / at Solen skal gaa thi linier paa Seyeruercket tilbage / offuer huilcke hun er løben.

Denne er Ezechie Juda Kongis Scrifft / der hand haffde veret siug / oc vaar bleffuen karsk aff sin Siugdom.

JEg sagde / J mine dage der min tid vaar vde / Nu maa ieg fare til Helffuedis porte / Der ieg end nu tenckte lenger at leffue.

Jeg sagde / Nu maa ieg icke see HERREN mere / Ja HERREN i de Leffuendis Land / Jeg maa icke nu see Mennisken mere / hoss dennem som leffue deris tid.

Min tid er borte / oc rømt fra mig / lige som en Hyrdis paulun / Oc mit Liff er reffuit fra mig / lige som en Veffuere.

Hand suger mig tør vd / Du gør en ende met mig / paa dagen før afftenen.

Jeg tenckte / Maatte ieg leffue til morgen / Men hand brød alle mine ben sønder / lige som en Løuue / Thi du giorde dagen vde met mig / før afftenen kom.

Jeg skreg som en Trane oc Suale / oc kurrede som en Due / Mine øyen vilde vdbrydis / HERRE ieg lider nød / verquege mig noget.

O huor vil ieg tale her effter / at det som hand tilsagde mig / oc gør det oc / Jeg skal sky alle mine Liffuis dage faar saadan min Sielis bedrøffuelse.

HERRE der aff leffuer mand / oc min Aandis liff staar aldelis der vdi / Thi du lodst mig soffue / oc giorde mig leffuende.

See / mig vaar meget bange faar hielp / Men du haffuer hiertelige anammet min Siel til dig / at hun skulde icke forderffuis / Thi du kaste alle mine Synder bag din ryg.

Thi Helffuede loffuer dig icke / Oc Døden priser dig icke / Oc de som nedfare i Graffuen / bie icke effter din Sandhed.

Men alene de som leffue / loffue dig / som ieg nu gør / Faderen skal lære Børnene din Sandhed.

HERRE hielp mig / Saa ville wi siunge min Sang / saa lenge wi leffue / i HERRENS Huss.

Da bad Esaias / at mand skulde tage it Plaster aff Figen / oc legge paa hans Bulde / at hand kunde bliffue karsk. Da sagde Ezechias / Huilcket Tegen er det / At ieg skal gaa hen op til HERRENS Huss.

Klik på et sidetal i tekstens venstremargin for at se en faksimile af siden.

Du kan slå ord fra teksten op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.