VI.

OC Darius aff Meden indtog Riget / ^*derder hand vaar thu oc trysindz tiue aar gammel. Oc det behagede Darius vel / at hand ^*settesette tiue oc hundrede Landzfogeder offuer det ^*gantskegantske Kongerige. Offuer dem sette hand tre Førster (den ene vaar Daniel) ^*huilckenhuilcken Landzfogederne skulle gøre Regenskaff / oc Kongen skulde icke wmage sig der met.

Men Daniel offuergick alle Førsterne oc Landzfogderne / Thi der vaar en høyre Aand i hannem / Der faar tenckte Kongen at sette hannem offuer det ^*gantskegantske Kongerige. Der faare tenckte Kongen / at sette hannem offuer det ^*gantskegantske Kongerige. Der faare tractede Førsterne oc Landzfogderne der effter / huorledis de kunde finde nogen Sag til Daniel / som kunde vere mod Kongeriget. Men de kunde ingen Sag / eller ond gerning finde / Thi hand vaar trofast / at mand kunde ingen skyld eller ond gerning finde met hannem. Da sagde samme Mend / Wi finde ingen Sag met Daniel / vden offuer hans Gudztieniste.

Da komme Førsterne oc Landzfogderne tilhobe faar Kongen / oc sagde saa til hannem / Herre Kongen Darius / Gud vnde dig lenge at leffue. Kongerigens Førster / Herrer / Landzfogder / Raadzherrer oc alle ^*hoffuitzmandHøffuitzmend haffue betenckt / At mand skal lade vdgaa en Kongelig Befalning / oc ^*skickeskicke it strengt Bud / At huo som noget beder aff nogen Gud eller Menniskene i trediue dage / vden aff dig Konge alene / hand skal kastis i kulen til Løuuer. Der faare / kære Konge / skalt du ^*stadfestestadfeste samme Bud / oc vnderscriffue dig / Paa det / at det skal icke foruendis effter Meders oc Persers Ræt / huilcket ingen tør offuertræde. Saa vnderscreff Kong Darius sig.

Der nu Daniel fick at vide / at saadant it Bud vaar vnderscreffuit / gick hand hen op i sit huss (oc hand haffde obne vindue i sit Sommerhuss mod Jerusalem) Oc hand falt huer dag tre gonge paa sine Knæ / bad / ^*loffueloffuede oc tackede sin Gud / lige som hand pleyde ^*tilforntilforn at gøre. Da komme disse Mend til hobe / oc ^*fundefunde at Daniel bad oc formanede faar sin Gud. Oc de ginge til / oc talede met Kongen / om det Kongelige Bud. Herre Kongen / haffuer du icke vnderscreffuit it Bud / at huo som beder noget aff nogeu Gud eller Menniske i trediue dage / vden aff dig Konge alene / hand skulde kastis i Kulen til Løuer? Kongen suarede / oc sagde / Det er sant / oc ingen skal offuertræde Meders oc Persers Ræt. De suarede / oc sagde faar Kongen / Daniel en aff de Fangne aff Juda / hand acter huercken dig eller dit Bud / som du haffuer optegnet / Thi hand beder tre gonge om dagen.

Der Kongen hørde det / bleff hand meget bedrøffuit / oc giorde stor ^*flitflit der til / at hand kunde frelse Daniel / oc giorde sig wmage / indtil at Solen gick ned / at hand vilde reddet hannem. Men Mendene komme ^*til-hobetil hobe til Kongen / oc sagde til hannem / Du vedst Herre Kongen / at det er Meders oc Persers Ræt / at alle Bud oc Befalninger / som Kongen haffuer besluttet / skulle icke ^*foruendeforuendis. Da befalede Kongen / at mand skulde hente Daniel / oc kaste hannem i Kulen til Løuer. Men Kongen sagde til Daniel / Din Gud / som du tiener ^*forudenforuden affladelse / hand hielpe dig. Oc de hente en Sten / den lagde de paa dørren aff Graffuen / den beseglede Kongen met sin egen Ring / oc met hans Mectigis Ringe / Paa det at ingen skulde ellers bruge sin onde vilie mod Daniel. Oc Kongen gick bort til sit Slaat / oc ^*odod inted / oc loed ingen mad bære faar sig / hand kunde icke heller soffue.

Tilige om morgenen / der dagen begyntis / stod Kongen op / oc gick hastelige bort til Kulen / som Løuerne vaare vdi. Oc ^*derder hand kom til Kulen / robte hand til Daniel met en grædendis røst / Oc Kongen sagde til Daniel / Daniel du leffuende Gudz Tienere / Haffuer oc din Gud / som du altid tiener / kundet frelse dig fra Løuerne? Men Daniel talede met Kongen / oc sagde / Herre Kongen / Gud vnde dig lenge at leffue / Min Gud sende sin Engel / som holt Løuernis struber ^*til-hobetil hobe / at de giorde mig inted ont / Thi ieg er funden wskyldig faar hannem / Saa haffuer ieg oc inted giort mod dig / Herre Kongen. Da bleff Kongen ^*gantskegantske glad / oc bad / at de skulde drage Daniel op aff Kulen / Oc de droge Daniel aff Kulen / oc mand kunde ingen skade finde paa hannem / Thi hand forloed sig paa sin Gud.

Da bad Kongen / at de skulde hente de Mend frem / som forklagede Daniel / oc kaste dem ned i Løuekulen til Løuerne / met deris Børn oc Hustruer / Oc Løuerne grebe dem før end de komme til iorden / oc sønderknusede ocsaa deris been.

|698 Da loed Kong Darius scriffue til alle Folck / Almue oc ^*tungemaalTungemaal. Gud giffue eder megen fred. Denne er min Befalning / At mand vdi mit ^*gantskegantske Kongerigis Herredømme skulle frycte oc rædis faar Daniels Gud / Thi hand er den Leffuende Gud / som bliffuer ^*euindeligeuindelige / oc hans Kongerige er wforgengeligt / oc hans Herredømme haffuer ingen ende. Hand er en Frelsere oc Nødhielpere / oc hand gør ^*tegenTegen oc Wnderlige ting / baade i Himmelen oc paa Jorden / Hand frelste Daniel fra Løuerne. Oc Daniel bleff veldig i Darii Kongerige / oc vdi Cyri de Persers Kongerige.