XXII.

OC HERREN talede met Mose / oc sagde / Sig til Aaron oc hans Sønner / at de holde dem fra Jsraels børns Hellige / huilket de hellige mig / oc icke vanhellige mit hellige Naffn / Thi ieg er HERREN . Saa sig dem nu dette paa deris Effterkommeris vegne / huilken aff eders sæd som gaar frem til det hellige / som Jsraels børn hellige HERREN / oc gør sig saa wren paa det samme / hans Siæl skal vdryckis fra mit Ansict / thi ieg er HERREN.

Huilken aff Aarons sæd som er spedalsk / eller haffuer vdflød / Hand skal icke æde aff det Hellige / før hand bliffuer ren. Huo som rører noget wrent Liff / Eller lader sin Sæd fra sig i søffne / Oc huilken der rører ved nogen Orm som hannem er wren / Eller it Menniske som hannem er wren / oc alt det som hannem kand gøre wren / huilkens Siæl som rører ved noget der aff hand er wren ind til afftenen. Oc skal icke æde aff det Hellige / Men hand skal før bade sit Legeme i vand / Oc naar Solen er nedgongen / oc hand er bleffuen ren / da maa hand æde der aff / thi det er hans næring. Hand skal icke æde aff noget Aadsel / eller aff noget som et reffuet aff vilde Diur / at hand skal icke bliffue wren aff det / thi ieg er HERREN . Der faare skulle de holde mine ^*skickelseSkickelser / at de skulle icke belade dem met synd oc dø der offuer / naar de vanhellige dem / thi ieg er HERREN som helliger dem.

|118 Der skal ingen fremmet æde aff det Hellige huerken Prestens huffolck / ey heller daglønere. Men haffuer Presten købt nogen Siæl for sine pendinge / den maa æde der aff / oc huad hannem fødis i hans Huss / det maa oc æde aff hans brød. Men kommer nogen Prestis daatter i nogen Fremmet mandz vere / da skal hun icke æde aff den hellige Opløfftelse. Men bliffuer hun Encke eller ^*vdskudvdskuden / oc haffuer ingen Sæd / oc kommer igen til sin Faders huss / da skal hun æde aff sin Faders brød / lige som ^*derder hun vaar end nu en Pige. Men ingen Fremmet skal æde der aff.

Men æder nogen aff det Hellige wuidendis / hand skal legge den femte del der til / oc giffue Presten det met det Hellige / at de skulle icke vanhellige Jsraels børns Hellige som de løffte for HERREN / at de skulle icke belade dem selffue met misgerning oc skyld / naar de æde deris Hellige / thi ieg er HERREN som dem helliger.

Oc HERREN talede met Mose / oc sagde / Sig Aaron oc hans Sønner / oc alle Deut. 15. 17. Mala. 1.Eccle. 36.Jsraels børn / huilken Jsraeliter eller Fremmet iblant Jsrael som vil gøre sit Offer / huad heller det er it løffte / eller aff fri vilie / til at gøre HERREN it Brendoffer / at ^*teckisteckis hannem met / Da skal det vere en Hand ^*for-vdenfor vden lyde / aff ^*faefæ / faar / eller geder. J skulle inted offre aff det som haffuer nogen ^*brostBrøst paa sig / Thi det bliffuer icke taknemmeligt for eder.

Oc huo som vil gøre HERREN it Tackoffer / it ^*besynderligbesynderligt løffte / eller aff fri vilie aff ^*fæfæ eller faar / da skal det vere vden lyde / at det skal bliffue tacknemmeligt / det skal ingen lyde haffue. Er det blint eller skrøbeligt / eller slaget / eller magert / eller bullet / eller skabet / da skulle i icke offre HERREN det / oc ey heller giffue Offer aff saadant paa HERRENS Altere.

En oxe / eller faar som haffuer nogen besønderlig vanske / eller nogen wskicket lem paa sig / det ^*maatmaat du offre aff fri vilie / Men til it løffte kand det icke bliffue tacknemmeligt / Du stalt icke heller offre HERREN noget som er knusit / eller sønder reffuit / eller sønder slidet / eller saart / J skulle icke gøre saadant i eders Land. Du skalt oc icke offre noget saadant aff en Fremmedis haand / hoss eders Guds brød / Thi det duer inted / oc haffuer lyde / der faare bliffuer det icke tacknemmeligt for eder.

Oc HERREN talede met Mose / oc sagde / Naar en oxe eller lam eller kid fødis / da skal det vere i ^*siwsiu dage hoss sin moder / oc paa den ottende dag och der effter / maa mand offre HERREN det / saa er det tacknemmeligt / huad heller det er oxe eller lam / Da skal mand icke slacte det paa en dag met sin ^*affodningaffødning.

Men naar i offre HERREN it loff offer / som skal vere tacknemmeligt for eder / da skulle i æde det den samme dag / oc inted leffne til om morgenen / Thi ieg er HERREN . Der faare holder mine Bud / oc gører der effter / Thi ieg er HERREN / at i icke vanhellige mit hellige Naffn / oc ieg kand bliffue hellig iblant Jsraels børn / Thi ieg er HERREN / som helliger eder / som vdførde eder aff Egypti land / at ieg vilde vere eders gud / Jeg HERREN.