VII.

DEn anden dag bød Holofernes sit Stridzfolck / At mand skulde gøre sig rede mod Bethulia. Oc hand haffde hundrede oc tiue tusinde til Fodz / oc tolff tusinde til Hest / Vden den Hob som hand haffde vdualt / paa huer Sted / huor som hand haffde indtaget it Land. Dette Stridzfolck rustede sig altsammen mod Jsraels Børn / oc de leyrede sig offuen paa Bierget / mod Dothaim / fra Belmaan / indtil Chelmon / som ligger mod Esdrelom.

Der Jsraels børn saae nu de Assyriers store Folck / ^*fuldefulde de til Jorden / oc lagde aske paa deris Hoffuit / oc bade alle tilsammen / At Jsraels Gud / vilde ^*beuisebeuise sin Barmhertighed offuer sit Folck. Oc de rustede dem met deris Vaaben / oc toge de Klipper ind hoss Bierget / oc beuarede dem dag oc nat.

Men der Holofernes drog omkring / ^*merckemerckte hand / at der vaar en Kilde vden faar Staden mod Synden / huilcken der vaar ledsaget ind i Staden ved Render / Disse render befalede hand at affhugge. Oc ^*alligeuel-atalligeuel at de haffde smaa Kilder icke longt fra Muren / som de hente ^*lonliglønlige Vand / Saa vaar det dog neppelige saa meget / at de kunde ^*verquegeverquege sig der met.

Der faare komme de Ammoniter oc Moabiter til Holofernes / oc sagde / Jsraels Børn taare icke verie sig mod oss / men de behielpe sig blant Bierge oc høye / vnder huilcke de ere trygge. Der faare lad^*ekon ekon ^*foruareforuare Kilderne / at de mue icke hente Vand / saa skulle de dø vden suerd / Eller nød skal trenge dem til / at de skulle giffue Staden op / huilcken de mene / at hand staar icke til at vinde / ^*effterdieffterdi hand ligger iblant Bierge. Dette raad behagede Holofernes vel oc hans Stridzfolck / oc hand lagde io hundrede til huer Kilde.

Der mand haffde nu ^*foruareforuaret Kilderne tiue dage / da haffde de aff Bethulia icke mere vand / huercken i smaa Kilderne / oc ey anden sted / at de kunde haffue en dag lenger til deris ^*nodtorfftighednødtørfftighed / Oc mand skulde huer dag maale Folcket vand til. Da kom Quinde oc mand / vng oc gammel / til Osia oc til de Eldste / klagede oc sagde / Gud vere Dommere mellem eder oc oss / at i føre oss i saadan nød / der met at i icke vilde lade oss gøre fred met de Assyrier / Oc Gud haffuer dog giffuit oss i deris hender / oc wi haffue ingen hielp / men ^*muemue ^*forsmecteforsmecte aff Tørst faar deris øyen / oc omkomme iammerlige.

Der faare kalder Folcket tilsammen / at wi kunde veluillige giffue oss vnder Holofernes. Thi det er bedre / at wi vndergiffue oss oc bliffue ved Liffuit / oc ^*loffueloffue saa Gud / End at wi omkomme / oc bliffue ^*beskemmebeskemmede faar al Verden / oc skulle see / At vore Hustruer oc børn skulle dø saa iammerlige faar vore øyen. Wi vidne i dag / faar Himmel oc iord / oc faar vore Fedris Gud / som nu ^*straffestraffer oss for vore synder skyld / At wi bade eder opgiffue Staden for Holofernes / At wi maatte dog snart omkomme ved suerd / oc icke ^*forsmecteforsmectis saa lenge aff Tørst.

|750 Da bleff en stor hylen oc graad i blant det ^*gantskegantske Folck / Psal. 106. Nogle stode lenge / och robte til Gud / och sagde / wi haffue syndet met vore forfedre / wi haffue mishandlet / och haffue veret Wgudelige. Men du^*estest barmhertig / der faare ver oss naadig / oc ^*straffestraffe oss / du selff / oc effterdi wi ^*bekendebekende dig / da giff oss icke i Hedningers hender / som dig icke kende / at de skulle icke rose oc sige / huor er nu deris Gud.

^*derDer de haffde nu lenge skreget oc grædet / oc det vaar bleffuit lidet stille / stod Osias op / græd oc sagde / Kære Brødre / haffuer dog taalmodighed / oc lader oss end nu tøffue fem dage effter hielp aff Gud / om hand vilde ^*beuisebeuise oss naade / och gøre sit Naffn herligt. Faa wi icke hielp i disse fem dage / da ville wi gøre / det som i haffue begeret.