|762XI.

HVn førde de sammis gerninger ved den hellige Prophetis haand. Oc hun Exodi 16.Exodi. 17.Numer. 20.exod. 7.Exodi. 1. ledde dem gennem den vildene ^*orckørck / at de opsloge deris ^*paulunpaulun i de øde stæder / oc stode mod deris Fiender / oc heffnde sig paa deris Modstandere. Der dem tørstede / kallede de paa dig / oc dem bleff giffuit Vand aff den høye Klippe / oc de slucte deris Tørst aff den haarde sten. Oc lige ved det samme der deris Fiender bleffue plagede / Der ved skede dem gaat /^*der der de lede nød. Thi lige som de andre forferdedis for Blodet / som kom i steden for det flydendis Vand / Det Bud til straff / at mand skulde ihielsla Børnene? Saa gaffst du disse ^*offuerflodigoffuerflødigt Vand wforuarendis / oc gaffst der met tilkende ved deris Tørst / huorledis du plager de Genstridige.

Thi at der disse bleffue ^*forsoctforsøcte / oc ^* tuctetuctede met naade / da forstode de / huorledis de Wgudelige bliffue dømde oc plagede met vrede. Disse formanede du oc ^*proffueprøffuede som en Fader / Men du ^*straffestraffede oc fordømte de andre / som en streng Konge. Oc bleffue lige plagede / baade de som vaare der hoss / oc de som vaare der icke hoss. Thi der kom dubbelt ^*droffuelsedrøffuelse offuer dem / der til met suckede de / naar som de tenckte paa det ^*fremfarnefremfarne. Thi at ^*derder de hørde / at disse skede gaat ved det / formedelst huilcket de bleffue plagede / da ^*fornummefornumme de HERREN. Thi den som de haffde ^*tilforntilforn forskudet foractelige oc forkast / oc ^*bespaattebespaattet hannem / den samme maatte de paa det siste forundre sig paa / der det fick saadan en ende / at deris Tørst vaar icke saadan / som de Retferdigis.

Lige ocsaa for deris Wretferdige ^*handelhandels galne tancker / ved huilcke de bleffue bedragne / oc tilbade wfornumstige Orme oc foractelige ^*diurDiur / Da sende du iblant dem mangfoldige wfornumstige Diur til straff / Paa det de skulde forstaa / at / huor met nogen synder / der met bliffuer hand oc plaget. Thi det ^*fattisfattedis din almectige Haand icke (huilcken der skabte Verden aff it wskickeligt væsen) at ^*skickeskicke mange Biørne offuer dem / eller dristige Løwer / eller nyskabte / grumme / v^*bekendebekende Diur / eller dem som spudede Jld / eller blesde met grum Røg / eller blunckede forferdelige gnister aff øyenene / huilcke der icke ^*all enistealeniste kunde sønderknuse dem met forderffuelse / men vel ocsaa myrde dem met deris forferdelige Syn. Ja de kunde end vel der for vden falde / ved en eniste Aande / forfølgis met heffn / oc bortspredis ved din krafftis Aand.

Men du haffuer skicket alting met maade / tal oc vect. Thi der er altid stor ^*formueformue hoss dig / oc huo kand emod staa din Arms Mact? Thi Verden er faar dig / som den lille Tunge paa vecten / oc som en Draabe aff morgen dug / der falder paa Jorden. Men du forbarmer dig offuer alting / Thi du haffuer mact offuer alting / oc du omdrager met Menniskens Synder / at de skulle bedre sig. Thi du elsker alt det som til er / oc du hader inted aff det som du haffuer giort / Thi du haffuer slet inted ^*beridbered / som du haffuer had til. Huorledis kunde noget biiffue / der som du icke vilde? Eller huorledis kunde det bliffue ^*beuarebeuaret / som du icke haffuer kaldet? Men du sparer alle / Thi de høre dig til HERRE / du som elsker Liffuit / oc din wforgengelige Aand er vdi alle.