III.

KJere Børn / lyder mig eders Fader / oc leffuer saa / at det skal gaa eder vel.

Det 4 Bu dis vdle ggelse. Exo. 20.Matt. 15.Ephe. 6. Infr. 7. Thi HERREN vil at Faderen skal æris aff Børnene / Oc hand vil at det skal holdis / som en Moder befaler børnene.

Huo som ærer sin Fader / hans Synd skal Gud icke ^*straffestraffe / Och huo som ærer sin moder / hand samler it gaat ligendefæ. Huo som ærer sin Fader / hand skal oc haffue glede aff sine Børn / Oc naar hand beder / da skal hand bønhøris. Huo som ærer sin Fader / hand skal leffue ^*dissdiss lenger / oc huo som er lydig for "HERRENS skyld / aff den haffuer Moderen trøst. Huo som frycter HERREN / hand ærer oc sin Fader / oc tien sine Foreldre / oc holder dem for sine Herrer.

Hedre Fader oc Moder / met gerningen / met ord oc taalmodighed / ^*paa-det-atpaa det at deris Velsignelse skal komme offuer dig. Thi Faderens velsignelse bygger Børnene huss / men Moderens forbandelse riffuer dem ned ^*bespaatteBespaatte icke din Faders ^*brostbrøst / Thi det er ingen ære. Thi det er din egen ære / at du ærer din Fader / och det er din egen skam / at du foracter din Moder.

Kære Barn / gør din Fader til gode i hans allerdom oc bedrøffue hannem io icke / saa lenge som hand leffuer / oc holt hannem til gode / om hand bliffuer barnactig / oc foracte hannem io icke / der faare at du^*est est skickeligere / Thi den velgerning som du beuiss din Fader / skal aldri forglemmis. Oc dig skal ske gaat / ^*alligeuel-atalligeuel at du end ^*estest en Syndere / Oc du skalt betenckis i nød / Oc dine Synder skulle forgaa / lige som iss aff Solen. Huo som ^*forladeforlader sin Fader / hand bliffuer beskemmet / Oc huo som bedrøffuer sin Moder hand er forbandet aff HERREN .

Kære Barn / Bliff gerne i en nederlig Stat / det er bedre / end alt det som Verden staar effter. Jo høyre du ^*estest / io mere skalt du ydmyge dig / saa skal HERREN vere dig huld / thi HERREN er den allerhøyste / oc gør dog store ting formedelst de ydmyge.

Stunde icke effter nogen høy ^*statStat / oc tenck icke offuer din ^*formueformue / men huad somInfr. 7. Gud haffuer befalet dig / der tag stedze vare paa. Thi det gaffner dig inted / at du gaber effter det / som dig er icke befalet. Och huad som icke hører til dit Embede / det sæt icke til rette / Thi dig er alle rede mere befalet / end du kant vdrette. Saadan dynckelgodhed haffuer bedraget mange oc deris fordristelse haffuer omstyrt dem. Thi at huo som sig giffuer gerne i Fare / hand ^*forderffueforderffuis der vdi / Oc it Menniske som er for meget dristig gaar det paa det siste ilde. Jt fordristigt men niske gør sig selff megen vlycke / oc kommer it iammer aff sted effter det andet. Thi Hoffmodighed gør aldri gaat / oc der kand inted voxe andet aff end ont.